DM Inspiration Medier

Træklatring, retningsantenner og YouTube

Til årets DM Mellem havde IT-kyndige Jens Børsting fra Silkeborg OK sat alle kræfter ind på at gøre løbet streaming-venligt. Ikke mindre end en hel uges arbejde, 26 kameraer, 11 radioposter, 18 antenner og 4,5 km kabel brugte han for at skabe et setup, der skulle give mere direkte kontakt med publikum. Det omfattende arbejde har givet ham og speakerteamet masser af erfaring, som de tager med sig – og forhåbentlig allerede kan gøre brug af til DM næste år.