Kort WOC2022

Forstå den nye sprintnorm

Efter at have arbejdet på en ny sprintnorm i to år udgav IOFs kortkommission ’ISSprOM 2019’ i 2019, og i januar 2022 udkom der en opdateret norm, ’ISSprOM 2019-2’. Men hvorfor var det nødvendigt at lave en ny sprintnorm, og hvad har ændret sig? Landstræner Jeppe Ruud forsøger her at give et overblik over de vigtigste ting, du skal vide om den nye sprintnorm.

Historie Kort

O-kort gennem tiderne

Man kommer ikke udenom Flemming Nørgaard, når man skal snakke kort. Og da slet ikke, når det skal handle om kort gennem tiderne. Det er ikke uden grund, at han bliver kaldt “Mr. Kort”, for han har haft fingeren med i stort set alt, hvad der har med kort at gøre gennem de seneste 50-60 år. Så jeg greb straks knoglen og ringede for at få en aftale. Det lykkedes, selvom han sad og kæmpede med at få noget grundmateriale til at makke ret. Han måtte have det en tur gennem Adobe Illustrator, så han kunne gemme det på en måde, så OCAD kunne forstå det. Det kan godt være, at Flemming har tegnet kort i 60 år, men det kan åbenbart stadig drille.

Kort Skov og terræn

I Søllerød OK har nye kort løftet klubben

Når trænerne i Søllerød Orienteringsklub lægger baner til klubbens træninger i dag, har de altid en god håndfuld nyreviderede kort at vælge mellem, så tætheder, hugninger og hegn stemmer med virkeligheden. Den nordsjællandske klub prioriterer i dag en pæn del af budgettet til at tegne og vedligeholde de nærmeste skove, for klubben har valgt at købe assistance hos professionelle korttegnere. Sidste år lød korttegningsudgifterne på 60.000 kr., og i år er de afsatte 40.000 kr. allerede brugt. Men sådan har det ikke altid været.