Elite Kort Træning WOC2022

39 byer, ét mål

I 2022 rejste det danske orienteringslandshold landet tyndt for at løbe sprint i mange forskellige byer, som en del af forberedelsen mod VM på hjemmebane. Det blev til i alt 39 byer, der skulle have sprintkort, der stod skarpe og nyreviderede og i flere tilfælde endda helt nytegnede – og det er alt sammen noget, der ikke havde kunnet lade sig gøre, hvis ikke det var for de lokale klubber, der har stillet kort og hjælp til rådighed undervejs.

Af Jeppe Ruud, landstræner

Da vi for år tilbage kiggede frem mod VM på hjemmebane, begyndte forberedelsen hurtigt med at kigge på mulige byer at afholde træninger i. I Danmark findes gode muligheder for at træne sprint. Vi har både gamle og nye byer, der giver forskellige typer udfordringer, fra gamle købsstader med skæve og smalle veje og passager, til nyere områder, hvor hække og hegn giver labyrintagtige vejvalgsproblematikker. Landsholdet har derfor rejst landet rundt de sidste par år for at finde byer, der var velegnede til at træne de udfordringer, vi vidste ville dukke op til VM.

Landsholdet trænede i 39 forskellige danske byer frem mod VM i Danmark i 2022.

Den mest grundlæggende færdighed at mestre i sprint er vejvalgstagning. Den færdighed havde vi mulighed for at træne de fleste steder, så der var kravet til at finde det helt rigtige kort ikke så stort. Muligheden for at bruge kunstige spærringer gjorde også, at kort der i udgangspunktet var simple, kunne blive meget krævende, hvis vi var kreative i banelægningen.

Dernæst ville vi opsøge relevante udfordringer for netop de terræner, der var spærret til VM. Vi delte de mest specielle udfordringer op i emner og søgte efter byer, der matchede de udfordringer, vi mente var mest specielle for netop VM. Før vi når til dem, vil jeg give et indblik i arbejdet, der skal til for at lave en velafviklet sprinttræning.

Arbejdet før og under en sprinttræning på landsholdet

Indledningsvis var der et stort detektivarbejde for at finde mulige byer og kort over disse byer. Meget tid blev brugt i kortarkiver og på Google maps. Indimellem var der ”eureka”-øjeblikke, hvor vi kunne se mulighederne i en by, der endnu ikke var kortlagt, eller hvor det eksisterende kort var meget gammelt og burde tegnes forfra eller opdateres gennemgribende. I denne indledende proces fik vi meget hjælp af lokale klubber, som i alle tilfælde var enormt hjælpsomme med at supplere os med kort.

Næste del bestod i at klargøre kortene til brug. Sprint er en sårbar disciplin, hvor en lukket port, der skulle være åben, potentielt kan spolere en hel træning. Havde vi planlagt en træning på et kort, tog vi altid ud mindst én gang for at tjekke at kortet stemte overens med byen. I næsten alle tilfælde skulle kortet revideres. Her opstod endnu en udfordring. Undervejs frem mod VM ændrede IOFs sprintkortnom sig tre gange. Hver gang sørgede vi for at konvertere kortene til nyeste norm, så løberne var så opdaterede på normen, som det var muligt. Når vi havde fingrene i kortene, forsøgte vi, så vidt vi kunne, at imitere den måde GT Maps – korttegneren til VM – tegnede kort, så vores kort kunne være så relevante som muligt. Det drejede sig blandt om, hvordan kantsten blev tegnet, samt om der var sort streg om hække eller ej. Små detaljer, som skulle gøre kortene så relevante som muligt. Igen besværliggjort af konstante ændringer af kortnormen. I nogle tilfælde tegnede vi kort fra bunden. Rekorden satte vi i Hjørring centrum, som blev rekognosceret og færdigtegnet på en uge. De sidste kortændringer blev typisk lavet helt indtil print af kort. Korttegningen stod jeg primært for.

Banelægningen stod landstræner Tue Lassen primært for. Det var vigtigt for os, at det altid var krævende stræk. Som nævnt tidligere var det svært at lave krævende stræk i nogle områder, og der benyttede vi os i udstrakt grad af kunstige spærringer. Er man en smule kreativ med spærringer, kan selv velkendte områder udfordre landsholdsløbere. Efter hver træning blev alle stræk målt op, så løberne havde et umiddelbart facit på, om de havde valgt de bedste vejvalg. En sjov detalje, vi kan nævne, er, at stævnepladsen for disse træninger ofte blev placeret på baggrund af, om der var offentlige toiletter i nærheden, og hvor langt det var fra parkering. For til disse træninger havde vi ofte meget udstyr med os, og vi sørgede for at bygge stævnepladser op med kegler de fleste gange.

Hver gang vi løb højintensive træninger, enten individuelt, som knock-out-sprint eller som sprintstafet, havde vi SportIdent Air på alle poster og winsplits klar umiddelbart efter målgang. Sammen med opmåling af vejvalg, havde vi derfor hele tiden mulighed for at få objektiv feedback på træningerne. Vi samarbejdede med flere andre landshold undervejs, og dage hvor vi f.eks. havde sprintstafetter eller knock-out-sprint var specielt tidskrævende mht. opsætning og afvikling af tidtagning. Det var f.eks. enormt vigtigt for os at have mulighed for at tjekke, om løberne havde taget rigtige gaflinger. Specielt krævende var en knock-out-sprint med det Schweiziske landshold i Skive (kvalifikation) og finaler i Viborg. De er mange løbere på landsholdet, og det er vi også. Og under knock-out-træningen sørgede vi for, at alle hver gang gik videre. Det vil sige, at der i hver runde var omkring 50 løbere ude, som for hver runde skulle have tildelt nye gaflingskombinationer i Meos (tidstagningssystem) for at vi kunne verificere, at de var godkendt i målstemplingen. Det var vigtigt for os altid at tjekke for godkendte løb, for at løberne undervejs på træninger var klar over, at det var afgørende at tage de rigtige poster og heller ikke tage smutveje, hvis man måske blev sat lidt af. Det var helt klart et mentalt nudge i retning af at gøre ting ordentligt og konstant være grundig med sit kortarbejde – selv i modgang.

På disse træninger havde vi altid skarpe ”posthunde” med, som selvfølgelig både kunne sætte poster ud, men som også kunne reagere hurtigt i tilfælde af lukkede porte, som skulle åbnes, eller andre akutte ting, som kunne sætte træningen over styr.

Specifik træning

Knock-out-byen Fredericia skilte sig ud blandt de spærrede områder til VM. Den bestod af kvadratiske boligblokke med helt lige gader, omringet af en høj fæstningsvold. Begge dele er steder, som det ikke bugner med i Danmark. Faktisk var det eneste sted, vi kunne finde det skakternede bybillede, i Esbjerg. Esbjerg var samtidig spærret til de officielle testløb til VM. Vi kunne derfor ikke komme der, før testløbene var færdige. Til gengæld var kortet tegnet af GT Maps, så det var så relevant, det kunne blive, og vi afholdt en dag med knock-out-sprint sammen med det svenske landshold. Voldene troede vi skulle bruges i langt højere grad under VM, så det opsøgte vi også. Vi fandt dem i Nyborg og nytegnede et kort over Kastellet i København, hvor vi trænede den del. Voldene viste sig kun at blive benyttet i et eller to minutter på kvartfinalerne. Kolding og Vejle var spændende byer, men skilte sig på den måde ikke ud som værende specielle. Vi kunne dog hurtigt se, at en udfordring, vi ville møde specielt i Vejle, var at kunne ramme den rigtige passage ud af hovedgaderne. Vi trænede derfor meget på afstandsbedømmelse, og det at kunne identificere den korrekte passage, når man løb ned ad en lang gade med mange passager. Den færdighed kunne vi heldigvis træne i de fleste mellemstore byer.

At træne til sprint

Generelt er det en noget større opgave at træne sprint. Der er så mange ting, der kan gå galt, og kravet til nøjagtigheden af kortet specielt i træningsøjemed, i forhold til skovkort, er enormt højt. Vi har på sidelinjen oplevet noget nær ubrugelige træninger, hvor øjet for detaljen ikke har været der. Som løber er det enormt frustrerende f.eks. at have planlagt et vejvalg og midt i udførslen blive stoppet af en lukket port. Når det sker, er træningen reelt færdig. Det kræver et stort arbejde at undgå det, men er også det værd, når træningerne fungerer. Vi har op til VM haft en fordel på det danske landshold i at kende danske normer for færdsel i byer, samt lokal viden om boligforeninger med mere, der kan give tilladelse. I udlandet kan det være langt sværere at gennemføre samme kvalitet.

Nu kigger vi frem mod et år, hvor der er nogle flere skovtræninger. Det er trods alt noget nemmere!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s