Analyse Landshold

Tilbage i Danmarkstrøjen

Amanda Falck Weber startede seniorkarrieren med et brag, da hun i 2018 tog bronze med sprintstafetholdet til VM. Men kort efter succesen løb den unge eliteatlet ind i et langt forløb med skader, der har holdt hende ude af sporten indtil nu. Hun sikrede sig en plads på holdet til dette års EM, og efter fire års ufrivillig pause fra internationale mesterskaber er hun tilbage i de rød-hvide farver.

Af Amanda Falck Weber

2018 var det seneste år, jeg deltog i et internationalt mesterskab og repræsenterede Danmark. Derfor var det en hel særlig oplevelse for mig at være med til dette års EM, da det var første gang i næsten 4 år, at jeg igen skulle stå på startstregen i de rød-hvide farver. Jeg blev udtaget lidt på et hængende hår, og jeg var også godt klar over, at min form ikke var til toppræstationer ved mesterskabet. Så selvom det var en lidt underlig fornemmelse at tage til et mesterskab uden at være i nærheden af der, hvor jeg gerne vil være, så vidste jeg, at det var et stort og vigtigt skridt i den rigtige retning for at nå tilbage til det niveau, jeg drømmer om.

Jeg havde ikke lavet nogen specifikke forberedelser før udtagelsen, men havde i min træning blot fokuseret på at komme tilbage på en fornuftig mængde, samt at holde mig skadesfri. Derfor havde jeg heller ikke de store forventninger til mig selv, da vi tog afsted. Før mesterskabet rigtig startede, havde vi et par dage i Estland for at prøve nogle lignende terræner af og forhåbentlig blive klogere på, hvad der ventede. For min del var det ikke de mest succesfulde træninger. Jeg havde svært ved lige at få det fuldstændig til at spille og havde også dage, hvor jeg lavede nogle meget store fejl. Fordi vi skulle prøve alle de forskellige typer af terræner af inden konkurrencerne, blev det også en ny udfordring hver dag og derfor også svært rigtig at bruge sine erfaringer fra dagene før. Derfor var det også med en halvdårlig selvtillid i de estiske terræner, at jeg nu begyndte at gøre mig klar til at løbe mit første løb: mellem kvalifikation onsdag den 3. august. Jeg havde fået enkelte elementer og dele af baner til at fungere godt, men jeg havde aldrig fået sammensat et helt løb på en fornuftig måde.

Mine forventninger til mellem kvalifikationen var, at det ville blive svært, grønt og relativt ufremkommeligt. Jeg forventede, at de ville finde et interessant område frem til os, og at det formentlig ville minde om en eller flere af de træninger, vi havde løbet inden. Her havde jeg lært, at det var vigtigt at kunne holde en god retning, at kunne forstå kurvebillede godt og at være skarp i sine indløb til posterne. Derudover havde jeg lært, at terrænet er bøvlet, og at det derfor er svært at få en rigtig god følelse, uanset hvor godt man i virkeligheden løber. Jeg var spændt og glædede mig til at se banen og tage udfordringen op. Jeg forventede, at det med et godt teknisk løb, ville være muligt for mig at gå videre til A-finalen, som en af de 20 bedste i mit heat.

Fordi jeg blev udtaget som den sidste på mellemdistancen, var jeg kommet i første startgruppe og startede derfor blandt de første. Da terrænet i Estland er meget frodigt og med en masse undervegetation og væltede træer og grene, vidste jeg, at en tidlig start i hvert fald ikke var en fordel. Jeg forsøgte dog at lade være med at lade det fylde for meget og i stedet blot fokusere på at lave en god teknisk præstation. Min plan for løbet var at vælge nogle detaljer ud på hvert stræk, som jeg gerne ville se og så være helt sikker på, at jeg fik set de detaljer undervejs. Derudover skulle jeg være god til at tjekke kompasset og være skarp på retningen, når der ikke var så mange detaljer. Hvis jeg pludselig ikke så det, jeg havde planlagt, skulle jeg stoppe op, tænke tilbage og huske, hvad det seneste, jeg var sikker på, jeg så, var, og dernæst enten fortsætte (fordi jeg var på rette vej) eller tænke efter, hvor jeg så kunne være havnet i stedet og læse mig ind derfra.

Da jeg vendte kortet og så banen, var jeg ikke overrasket, men det detaljerede kurvebillede kombineret med meget grønt gjorde, at jeg med det samme blev lidt forsigtig. Vi startede 3 samtidig fordi det var kvalifikationsløb, så det gjaldt lige om at holde styr på sin egen retning ud fra startpunktet. Jeg kom godt afsted og fik set den første grønne høj, den hvide lavning til venstre og dernæst den grønne høj posten lå bag. Til post 2, vil jeg gerne hen og ramme bevoksningsgrænsehjørnet og det hvide stykke skov. Da jeg kommer ned på den anden side af udløberen, kan jeg godt fornemme, at jeg er lidt mere til højre end planlagt, så jeg fortsætter langs højen til det hvide. For enden af mosen skulle jeg op i en lille slugt bag udløberen. Den fik jeg også fint og havde altså fået en meget god start.

Post 3 syntes jeg så mere tricky ud, fordi man skulle på tværs af kurverne fremfor langs med som til 2’eren. Jeg ville derfor gerne være sikker på, hvor jeg passerede den store lavning, sådan at jeg også var sikker på at ramme den runde høj og banan-højen efterfølgende. Det lykkedes fint, og min plan derfra var egentlig bare at forsætte ud på udløberen og se den sidste lille høj inden posten også. Her var dog ret tæt og dårlig sigt, samtidig med at jeg synes, der var meget langt derhen. Derfor søgte jeg lidt hen mod den lange lavning og mosen for at have en ekstra sikkerhed og afstandsfornemmelse.

Til post 4 var jeg ret meget i tvivl, om jeg skulle løbe gennem det gule eller ej. Jeg vidste, at det nok ikke var super godt, og da det var et meget begrænset antal løbere, der var startet før mig, kunne jeg heller ikke forvente spor. Planen var derfor at løbe til hjørnet af det gule og lave den endelige vurdering der. Det så ikke super godt ud, men langs kanten var der trådt et meget svagt spor, så jeg besluttede at løbe den vej. Jeg tænkte, at det også kunne give mig en sikkerhed at have kanten af det gule ind mod posten, men fordi der var så dårlig sigt, kunne jeg slet ikke fornemme det inde fra skoven. Der var også ekstrem dårlig løbbarhed gennem det grønne ind mod posten. Jeg følte, jeg sad meget fast og kravlede rundt, men jeg fandt posten sikkert fra højen lige før posten. Jeg taber meget tid på denne post og hvis jeg skulle gøre det om, havde jeg nok valgt at løbe lige på i stedet og se den store lavning i det gule. Alternativt skulle jeg have søgt mod den hvide stribe noget før efter at have kantløbet det gule. Post 5 var relativt simpel, da man kom ret tæt på posten i det gules nordvestlige hjørne.

Til post 6 havde jeg lært lidt fra post 4, så jeg tænkte, at jeg bare skulle gennem det gule denne gang og op til toppen. Derfra var planen at løbe på retning mod de to høje, jeg også passerede til post 3 og til sidst se mosekanten, inden jeg drejede op på udløberen. Det første stykke gennem det gule var ikke sjovt. Det gik opad, og der var væltede træer og underbevoksning hele vejen. Jeg forsøgte at kæmpe på, men havde alligevel meget en følelse af at gå i stå hele tiden. Tror jeg fik trampet et godt spor til de næste! Resten af strækket gik godt. Jeg fik set alle de ting, jeg havde planlagt og kom sikkert til posten.

Til post 7 var der meget underbevoksning, så det var bare med at få løftet blikket og se hen over ”grøntsagerne.” Jeg så den første lavning og løb derfra mod den lange lavning, posten lå i. Post 8 gik egentlig også godt teknisk, men hvis jeg skulle løbe strækket igen, ville jeg nok have været lidt mere konsekvent og holdt mig til de store linjer for at kunne holde farten oppe også. Jeg ville have fulgt grænsen af det gule helt ned til knækket og derfra tage hugningen og løbe lidt mere bagfra ind i posten langs den aflange bakke. Da jeg kiggede på strækket til post 9, kunne jeg godt se, at terrænet havde skiftet lidt karakter. Der er lidt længere mellem detaljerne her, og jeg forventede derfor at opleve det mere diffust. Planen var at komme ned i kanten af den store hvide lavning, derfra op i den hvide slugt mellem den grønne høj og udløber og så ned i posten. Jeg bliver dog allerede usikker, da jeg kommer ned i den hvide lavning, fordi jeg ikke rigtig kan se forskel på hvid og gul og synes det hele er meget fladt.

Jeg prøver at fortsætte lidt på retningen og rammer det, jeg tror er den lille u-lavning til højre for strækstregen. Derfor forsøger jeg at rette op ved at løbe lidt til højre og kommer derfor ikke mellem bakken og højen, men i stedet over der, hvor udløberen er smallest. Jeg tror egentlig, jeg er kommet op gennem den hvide slugt som planlagt, men da jeg møder mosen og ikke posten, går det op for mig, og jeg er heldigvis ikke så langt fra posten. Her taber jeg igen en del tid, selvom det på GPS’en måske ikke ser så slemt ud. Jeg tøver og er i tvivl, og det er det, der koster. Post 10 var simpel. Her skulle jeg bare lidt op ad skrænten til bevoksningsgrænsen og følge den hen til højen. Til post 11 var planen at komme rundt på den nordlige kant af den første grønne høj. Derfra ud i mosen og mellem de to udløbere, hvorfra jeg ville kunne tage en god retning mod posten. Det lykkedes ikke helt. Jeg kommer aldrig rigtig højt nok op på højen og kommer derfor tidligere ned i noget mose end planlagt. Allerede her er jeg lidt usikker på, hvor jeg præcis er. Jeg tøver lidt og prøver at læse mig ind i et meget diffust område, samtidig med at jeg løber lidt videre på retningen.

Da jeg kommer op på den hvide høj, er jeg ikke helt sikker på, om det er der, jeg er, men her går det rigtigt op for mig, at jeg jo egentlig ”bare” skal til hjørnet af det hvide område og også har en stor høj som opfang bag mig. Jeg kan godt fornemme det hvide og løber derfor mere på retning. Da jeg møder den første smalle mose, bliver jeg alligevel lidt i tvivl og tøver lige lidt igen, inden jeg til sidst får løbet langt nok. Det var nok det stræk på banen, der gik dårligst. Jeg får aldrig set de ting jeg havde planlagt og får ikke håndteret situationen særligt godt før til sidst. Jeg bommer jo ikke selve postindløbet, men jeg er meget usikker hele vejen. Hvis jeg skulle løbet strækket igen, ville jeg nok løbe syd om den første grønne høj. Højen er ligesom lidt mere ”skarp” på den side, hvilket jeg tror ville have været tydeligere derude. Derudover har de første kurver på højen en retning, der peger lige mod mosen og punktet mellem de to udløbere, som jeg gerne ville have ramt. De sidste par poster var lidt lettere teknisk og gik også problemfrit, bortset fra post 14, hvor jeg er lige ved at komme til mosen nord for posten, men får rettet op, inden det går galt.

Amandas vejvalg på EM mellemdistance kvalifikationen.

Alt i alt et løb jeg egentlig var godt tilfreds med, da jeg løb i mål. Dog blev jeg hurtigt skuffet, da jeg så resultatet. Jeg synes, jeg var virkelig lang tid efter, og jeg gik heller ikke videre til A-finalen. Jeg havde lidt svært ved at bestemme mig for, hvad jeg skulle føle. Jeg var på den ene side stolt af at kunne sætte et så godt teknisk løb sammen til en konkurrence, når jeg på træningerne inden ikke kunne få det helt til at spille. På den anden side var jeg mega ærgerlig over ikke at gå videre og negativt overrasket over, at der var 10 minutter op til vinderen i mit heat. Med min tidlige starttid, min nok lidt overdrevne forsigtighed teknisk og min meget begrænsede løbemængde (særligt i terræn) de seneste år, må jeg dog alligevel ende med at være tilfreds. Fysikken kan jeg heldigvis arbejde på, og når den en dag er helt tilbage, håber jeg på at kunne sætte et lige så godt teknisk løb sammen igen.

Nu ser jeg frem mod efterårets DM’er, som forhåbentlig kan udløse en plads til den afsluttende World Cup i Schweiz.

Amanda er udtaget til at løbe mellemdistancen til World Cup afslutningen i Davos, Schweiz, d. 2. oktober.

Følg med via IOF Live.

EM mellemdistance kvalifikation

1. Andrine Benjaminsen     Norway         31:45
2. Lisa Risby                         Sweden         33:18             + 1:33
3. Marie Olaussen               Norway         34:22             + 2:37

24. Amanda Falck Weber    Denmark       42:43             + 10:58

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s