Landshold MTBO

Camilla Søgaard og Nikoline Splittorff vender hjem fra VM med medaljer og nye perspektiver

Navnene Camilla Søgaard og Nikoline Splittorf er, for dem der følger bare lidt med i den mountainbikekørende gren af orienteringssporten, synonymer med gode resultater og medaljer. Men selvom det udefra ser ud som om, at de to MTBO-ryttere er suveræne og bare leverer topresultater på stribe, har dette års VM i Falun givet begge ryttere et nyt perspektiv på sig selv, som henholdsvis en stabil topatlet og et ungt talent, der kan køre med de erfarne, også når det bliver fysisk krævende.

Af Camilla Bevensee

Det er snart 10 år siden, at hun tog sin første mesterskabsmedalje som senior i MTBO, og hun har taget en medalje hvert år siden. Alligevel er det først nu, hvor hun har taget en medalje på samtlige distancer, til det netop overståede VM, at Camilla Søgaard kan se, at hun er en af de suverænt bedste MTBO-ryttere lige nu.

”Jeg har ikke altid vundet eller for den sags skyld taget medaljer. Jo, jeg har da vundet en medalje hvert år, siden jeg vandt den første til EM i 2013, hvor jeg fik sølv. Det har ofte været et enkelt godt resultat på et VM eller et EM, og så er jeg ellers blevet nummer 10 eller 20 på de andre distancer,” forklarer Camilla Søgaard, der først begyndte at vinde i 2018, hvor hun tog sin første verdensmestertitel på massestarten til VM i Østrig.

Camilla har siden kunnet kalde sig verdensmester eller europamester yderligere seks gange, og i 2021 fik hun hængt en guldmedalje om halsen hele to gange ved samme mesterskab, på langdistancen og stafetten til VM i Finland.

I år, ved VM i Falun i juli, blev det kun til en enkelt medalje af guld, men den rundede en uge af på perfekt vis, hvor Camilla tog fem medaljer ud af fem mulige.

”Det er lidt noget nyt for mig at være så meget på toppen og være så stabil,” fortæller Camilla om hendes suveræne løb i Falun, hvor hun vandt en guldmedalje, tre sølvmedaljer og en bronzemedalje til Danmark.

På trods af de mange medaljer, og nu syv af guld, har den 31-årige østjyde ikke opfattet sig selv som en af de allerbedste.

”Der har bare så længe været nogen, der har været dét skarpere eller dét hurtigere. En del år har jeg været den hurtigste, men det har måske også nogle gange været det, der har spændt lidt ben for, at jeg ikke har fået orientering og fart til at hænge sammen. Jeg har lavet nogle store fejl, der har gjort, at det ikke blevet til guld, men kun sølv og bronze,” forklarer Camilla Søgaard, der har haft ”den vildeste VM-uge nogensinde,” og som den eneste kvindelige atlet til VM tog medaljer på alle distancer.

Et stort skridt

Ligesom sin holdkammerat har Nikoline Splittorff også svært ved at se sig selv som et stort navn i international mountainbikeorientering. Den otte år yngre nordsjællænder startede sin MTBO-karriere sent, men allerede ved sit første internationale mesterskab i 2019, et år efter at hun havde sat sig i sadlen, kørte hun med i toppen af MTBO-verden.

Nikoline kørte sig til tre guldmedaljer og en sølvmedalje ved junior VM i Viborg i 2019, og få måneder senere tog hun fuld plade, med guld på samtlige fire distancer til EM i MTBO for juniorer i Tyskland. Hun fik allerede det første år, hun kørte, vist at hendes skift fra fodorientering, måske ikke var så dårlig en idé, selvom det til en start var en nødvendig prioritering grundet et overrevet ledbånd i foden og en efterfølgende operation i efteråret 2018.

Skridtet op i seniorklassen var dog et stort et at tage for den grønne juniorverdensstjerne, der i ly af coronapandemien og aflyste konkurrencer, ifølge hende selv, ”blev kørt fra med mange minutter,” når hun stillede til start på træningskonkurrencer og mindre løb i sit første seniorår.

”Jeg har kunnet se på de tracks, vi har delt med hinanden, at jeg havde et godt stykke op. Jeg tror Camilla (Søgaard red.) slog mig med 30-40 sekunder pr. stræk på en langdistance på det tidspunkt. Nogle gange, når jeg tog den helt rigtige beslutning og gjorde det hurtigt, var det måske ti sekunder, men på en typisk langdistancebane på træningslejr i Silkeborg blev jeg slået med flere minutter. Der var ikke noget at gøre,” fortæller Nikoline Splittorff, der kørte sit første seniormesterskab til VM sidste år i Finland, hvor det kun blev til en enkelt individuel podieplacering, som nummer fem på sprinten.

Til gengæld var hun med til at vinde guld på stafetten sammen med Camilla Søgaard og Cæcilie Christoffersen og kunne allerede på sit første mesterskab som senior kalde sig verdensmester. Samme efterår kunne hun også kalde sig europamester, da hun tog guld på mellemdistancen til EM i MTBO i Portugal i oktober 2021.

Kassen med langsomme teknikere

Med en opvækst i orienteringsløb og en hang til svære tekniske terræner har Nikoline Splittorff altid set sig selv som fysisk underlegen i forhold til de andre kvinder i det internationale MTBO-felt og puttet sig selv i kassen med de lidt langsommere teknikere.

”Indtil EM sidste år troede jeg slet ikke på, at jeg kunne være med, for de kører virkelig stærkt, de der damer! Min force har altid været at ligge derude og blive ved med at lade være med at lave fejl og så håbe på, at det ville række til en god placering, fordi de andre satte tid til,” forklarer Nikoline, der fik cementeret sin tekniske formåen ved at køre sig helt til tops på VMs første distance og vinde mellemdistancen i det krævende Dalarna-terræn.

På trods af at Nikoline efter mellemdistancen kunne kalde sig verdensmester på en individuel distance for første gang, fremhæver hun de første to runder af massestarten på VM’s sidste dag som den største oplevelse i Falun.

”Det største øjeblik var at sidde med de førende rundt ude på massestarten. Det var stort. Man burde nok sige, at det største var at vinde VM, men at sidde med verdens bedste rundt, det var fandme sjovt. Jeg var en gældende faktor, og da jeg valgte at køre et andet vejvalg, splittede jeg feltet. Det var bare så fedt, at de andre kiggede på mig og fulgte mig,” fortæller Nikoline Splittorff, der rundt om Lugnet skistadion på massestarten for første gang oplevede, at hun var stærk nok til at køre med de hurtigste.

”Jeg har nok fået en lidt anden opfattelse af mig selv til det her VM. Tit vinder man på, at de andre sætter tid til, hvor man på en massestart kan komme ret langt på fysikken, og det er ikke det, der er min force, så det var fedt at sidde med i tredjeposition så langt inde i løbet,” fortæller Nikoline.

Drømmer om mere guld

Både Nikoline og Camilla er motiverede af hele tiden at blive bedre, og sulten efter guld kan ikke mættes af medaljer af sølv eller bronze.

”Det er bare sværere at tage en guldmedalje, og derfor er det også mere vildt, når man gør det, også selvom det er femte, sjette eller syvende gang,” fortæller Camilla Søgaard og fortsætter:

”Det er vildt, fordi alt skal klappe, og for mig også, fordi jeg i så mange år har været så tæt på. Så endelig at tage guldmedaljen, efter tre sølv og en bronze, det var stort. Jeg har ikke været i tvivl om, at det kan lykkes, men dét er det at få det til at lykkes, der er sværere,” fortæller Camilla om kulminationen på VM i Falun, og lægger ikke skjul på, at det var vigtigt, at mesterskabet sluttede med guld.

”Selvom der skal gode præstationer til for at vinde medaljer, og jeg er glad for alle dem, jeg har, havde jeg nok været lidt skuffet, hvis jeg var kommet hjem uden en guldmedalje. Det var bare så fedt at have kørt et løb, hvor jeg havde holdt mig til planen, og at det så lykkedes, og jeg endelig kunne træde øverst op,” fortæller Camilla.

Nikoline Splittorff er også glad for alle sine medaljer, men de første betød lidt mere, selvom en medalje langt fra er en selvfølge for den unge medicinstuderende.

”Der er ikke den samme første-gang-man-vinder-en-medalje-glans over det længere, som der har været ved de første, men der er bare lang vej til at føle sig overlegen i det felt der. Jeg har på ingen måde følelsen af at være et etableret navn på samme måde, som folk måske ser mig. En faktor ja, men ikke en, der selvfølgelig tager en medalje,” fortæller Nikoline, der drømmer om, at medaljerne, og især dem af guld, bliver mere reglen end undtagelsen.

”Jeg vil gerne vinde igen. Det skal gå bedre end gennemsnittet for mig, hvis jeg skal tage en medalje, ellers ender jeg nede, hvor jeg lå på massestarten. Jeg ligger mere konsekvent i top-8, eller lige oppe på podiet blandt de seks bedste. Drømmen er at hæve mit niveau, så jeg bare ligger der hver gang, ligesom Camilla (Søgaard red.),” fortæller Nikoline og fortsætter:

”Jeg synes, det er helt vildt imponerende, at hun kan gøre det. Det er meget mere imponerende at være så konsekvent, end det er at vinde en enkelt gang, synes jeg. Når man har det niveau, har man chancen for at vinde på hånden hver gang, og det kunne være fedt at vinde noget mere,” griner Nikoline.

Camilla Søgaard har også stadig mange mål, hun vil nå, og et af dem er lige rundt om hjørnet, hvor tredje og sidste afdeling af årets CX80 World Cup skal køre i Targovishte i Bulgarien, 15. -18. september. Camilla fører den samlede World Cup med 295, 69 point foran Nikoline Splittorff.

”Jeg håber, jeg kan vinde. Jeg er blevet nummer to, to gange, så det er en titel, jeg endnu ikke har. Jeg har heller ikke en guldmedalje på mellemdistance, så det kunne også være lidt cool at hive sådan en hjem engang i fremtiden, enten på VM eller EM. Jeg kører for at vinde, så jeg er også træt af det, når jeg bliver nummer to,” fortæller Camilla Søgaard.

Spørger man Nikoline Splittorff, hvad der motiverer hende allermest, er svaret også klart.

”Det er, at jeg ikke er den bedste. Hvis det lykkedes hver gang, var det ikke lige så sjovt. Det ville ikke på samme måde betyde noget, hvis det bare var nemt at vinde, og det altid gik godt,” fortæller Nikoline.

Ambitioner på sportens vegne

Det er ikke nogen hemmelighed, at selvom Camilla Søgaard og Nikoline Splittorff er kendte navne i MTBO, og måske endda i orienteringsløbsverdenen, så er mountainbikeorientering en niche af en nichesport, som ikke særligt mange almindelige danskere kender til.

De to ryttere er så fornemme ambassadører for sporten, som de fås, og de håber begge to, på hver deres måde, at den kan udvikle sig.

”Det kunne være sjovt, hvis der kom flere udøvere, fra flere nationer, så sporten på en eller anden måde også kunne blive mere anerkendt, end den er nu. Lige nu er der ikke ret mange, der aner, hvad MTBO er, og det kunne være fedt, hvis det blev mere udbredt,” fortæller Camilla Søgaard, der håber at hun kan være med til at vise sporten frem og vise andre, at det er en sjov og udfordrende sportsgren, hvor man skal være stærk og dygtig for at vinde.

Nikoline Splittorff ønsker lidt det samme, men hun håber, at flere vil få øjnene op for MTBO, ved at der bliver mindre adskillelse mellem MTBO og dens søstergren orienteringsløb.

”Jeg håber jo på, at vi kan fusionere – ikke at selve sporten skal fusionere med fod-o eller almindelig mountainbike – men at vi kan være mere sammen om det sociale omkring sporten. Vi skal dyrke hver vores sport, men parallelt, med fx samme stævneplads og samme præmieoverrækkelse,” forklarer Nikoline Splittorff, der, da magasinet Orientering snakker med hende, lige har været afsted til det traditionsrige fem dages etapeløb O-ringen. 

Til O-ringen kan man både løbe orientering og køre MTBO, og i år havde arrangørerne i Uppsala, tænkt MTBO-rytterne ind i de samme stævnepladser som løberne. Med lidt længere til start for de cyklende, kom de ikke i karambolage med de mange fod-o deltagere, men det sociale samvær på stævnepladsen, inkluderede alle.

”Vores stævneplads kan jo nemt ligge 5 km fra skoven, for vi skal alligevel varme op, og hvis man kender distancen til start på forhånd, er det ikke noget problem at passe det ind i ens løb. Det var lidt en øjenåbner for mig, at vi sagtens på den måde kan have samme stævneplads for fod-o og MTBO, for hvis der er et stykke til start, så kører vi jo ikke i det samme område som løberne, og vi er ikke i vejen for hinanden. O-ringen havde lavet et koncept, hvor der var plads til alle,” fortæller Nikoline Splittorff, der har mange venner i begge sportsgrene, men ville ønske, at hun så de løbende af dem lidt mere til stævner.

”Der er jo en masse fællestræk ved de to sportsgrene, og jeg synes, det er noget af det orienteringsporten kan, at der er den her følelse af at være én stor familie, der elsker at finde poster i skoven eller byen. Vi bliver nogle gange set som de lidt mærkelige og skadede, men det ville bare være fedt, hvis man ikke behøvede at vælge sine venner, ud fra om de kørte MTBO eller løb orientering, men bare kunne være til stævne sammen, som vi var det til O-ringen,” afslutter Nikoline.

World Cup-afslutningen i Bulgarien, der også er U23 VM, kan følges live via IOF Live center.

BLÅ BOG

Nikoline Splittorff
23 år
Læser medicin på 5. semester på Københavns Universitet
Bor på Østerbro i København
VM-medaljer: 2 x guld, 2 x sølv
EM-medaljer: 1 x guld, 1 x sølv, 1 x bronze

Camilla Søgaard
31 år
Arbejder som idrætskonsulent på Ungdomsskolen Syddjurs
Bor i Egå ved Aarhus
VM-medaljer: 4 x guld, 6 x sølv, 4 x bronze
EM-medaljer: 3 x guld, 3 x sølv, 3 x bronze

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s