Landshold WOC2022

WOC knockout-sprint

I december 2017 sagde Rasmus Thrane og Emma Klingenberg ja til at være banelæggere til knock-out-sprinten til sprint-VM i Danmark i 2020. En spændende, men krævende opgave, der trak ud, og først blev til virkelighed to år senere end planlagt. Mange tanker og oplevelser har fulgt med opgaven de seneste 4,5 år, og dem fortæller de om her.

Af Rasmus Thrane Hansen

Ugaflet

En af de helt centrale ting i orientering er at finde vej i ukendt terræn (uden hjælp fra andre). Dette er også en meget væsentlig ting til et VM i orienteringsløb, hvor vinderen ‘skal’ være den, som mestrer selvstændig orientering under den højeste løbsfart. 

Orienteringsløb handler om at finde vej i ukendt terræn – uden hjælp fra andre. Men i et format som knock-out sprint med korte baner og samlet start, er samløb en naturlig del af konkurrencen. Dette tilføjer et taktisk element, hvor det handler om at bruge sine styrker bedst muligt, afhængigt af hvilke andre løbere som er i heatet. Fx kan en løber med en stærk spurt forsøge at overlade initiativet til de andre indtil opløbet, mens en løber, som er dygtig til at se de bedste vejvalg, kan forsøge sig med sit eget vejvalg undervejs i løbet. Dermed afviger distancen en del fra det, som de fleste forbinder med ‘rigtigt’ orienteringsløb. IOF (International Orienteering Federation) valgte at gøre det muligt (ikke et krav) at lave opsplitning mellem løberne enten vha. butterflies/phi loops eller ved såkaldt ‘Runners choice’. Ved Runners choice bliver løberne præsenteret for tre ‘gaflinger’ og har 20 sek til at vælge det alternativ, som de tror er hurtigst. Det tredje og sidste alternativ er helt ugaflede baner. 

Vi kunne frit vælge mellem loops, Runners choice og ugaflede baner. Tidligt i processen besluttede vi os for, at det skulle være ugaflede baner med mange vejvalgsmuligheder. Hidtil har det været normalt at lave gaflinger på kvart- og semifinale og ugaflet i finalen, så derfor var det et lidt kontroversielt valg. Men vi var ikke i tvivl. Vi mener, at ugaflede baner giver den mest fair konkurrence. 

Hvis man vælger at lave gaflinger, så kan man kun lave to gaflingskombinationer (loops) pga. den korte distance, hvilket betyder, at halvdelen af feltet alligevel kan løbe sammen. Dermed kan det blive afgørende for det videre avancement, hvilke løbere som har samme gaflingskombination. Det, mener vi, er unfair. Desuden er det svært at lave udfordrende vejvalg, når der laves loops, og derfor er dette heller ikke optimalt for banekvaliteten. 

Runners choice kan også være unfair, da man ikke kan styre, hvordan løberne spreder sig på de tre kombinationer, da de selv vælger. Man kan risikere, at alle løbere på nær én vælger samme kombination. Igen, kan det gøre konkurrencen unfair. Pointen med Runners choice er selvfølgelig at splitte løberne, men det kan også blive et meget afgørende element for løbet. Banerne kan være designet, så gaflingerne er lige hurtige, eller der er afgørende forskel mellem dem. Hvis de er lige hurtige, er det i princippet ligegyldigt, hvilken kombination løberne vælger, men man risikerer at introducere et element af unfairness, så det er ikke optimalt. Og hvis der er afgørende tidsforskel mellem de enkelte gaflinger, så risikerer man, at løbet er afgjort, inden starten er gået. Alt efter kompleksiteten af de enkelte gaflinger kan man endda risikere, at det bliver mere held end forstand, hvilke løbere som vælger den rigtige variant på de 20 sek. Det er heller ikke fair, og efter vores opfattelse er det ikke dét, orienteringsløb handler om. På denne baggrund besluttede vi os for ugaflede baner. 

Banelægning

Sideløbende med at vi besluttede os for at lave ugaflede baner, gik vi i gang med banelægningen. Knock-out-sprinten skulle holdes i Fredericia, som består af en relativ firkantet bykerne med en del ældre huse omgivet af en 15-20 meter høj vold. Udenfor volden ligger der nyere parcelhusområder og områder med større beboelsesejendomme med græs imellem. 

I starten eksperimenterede vi og lavede stræk i alle afkroge af byen og på voldene uden at tage hensyn til banelængder. Undervejs i denne proces opstod vores ‘koncept’ for banerne. 

Der skulle være masser af udfordrende og komplekse vejvalgsstræk, så der var masser af muligheder for at tage egne vejvalg. Vi ville også gerne have et ‘rigtigt’ langt stræk, da det ikke er noget, man ser så tit på sprintbaner. Da vi forventede, at løberne ville være mere risikovillige sidst på banen, så skulle der altid være et vejvalgsstræk med mange vejvalg til næstsidste post, så der var mulighed for at tage eget vejvalg. Posterne skulle placeres steder med god mulighed for passage, så vi undgik sammenstød ind og ud af posterne. Der skulle anvendes løberafspærringer for at skabe nye vejvalgsmuligheder, som løberne ikke kunne forberede sig på vha. Google maps og grundkort over byen. Desuden ville vi flytte afspærringerne imellem enkelte finalerunder, så løberne hele tiden var tvunget til at læse kortet, hvilket ikke var set tidligere til en knock-out-sprint. For at overraske løberne var vi også på udkig efter passager, som normalt ikke er åbne, og derudover ville vi gerne have publikumspassage på finalen og gerne også semifinalen for at skabe en intens stemning på stævnepladsen. Vi gik også efter at lave start på stævnepladsen til semifinalen og finalen. 

Til semifinalen startede løberne på stævnepladsen. Malin Agervig Kristiansson var den eneste danske løber, der gik videre til semifinalen, og her starter hun ud mod fem stærke konkurrenter.

Oprindeligt var det meningen, at stævnepladsen for finalerne skulle ligge på havneområdet ved den nye bydel ‘Kanalbyen’ (syd for WOC-stævnepladsen), som havde lovet at støtte WOC med et stort beløb mod at blive eksponeret på TV. Det første stykke tid gik derfor med at lave forskellige banealternativer med denne stævneplads. Relativ hurtigt stod det klart, at det var svært at lave baner med den nødvendige kvalitet med ‘Kanalbyen’ som stævneplads. Vi begyndte derfor at kigge på andre muligheder for stævnepladser i byen. 

Der er store krav til en stævneplads til en knock-out-sprint, da der skal kunne laves tre korte og udfordrende baner, som så vidt muligt har start på stævnepladsen og publikumspassage, hvor løbsområdet mellem de tre finaler helst ikke overlapper for meget. Desuden skal der både være plads til en start- og målkarantæne, hvor løberne opholder sig inden start og efter målgang. Efter en del eksperimenteren fandt vi frem til, at den mest egnede stævneplads var Ryes plads. Dermed kunne de endelige baner begynde at tage form, og de var stort set klar i juni 2019, altså et år inden den oprindelige dato for WOC. Det viste sig der, at der kom til at ske ændringer senere!

Det kan virke som enormt god tid at have banerne klar, men der er mange ting udover banerne, der skal være styr på til et VM (og specielt når det er sprint!): Banerne skal godkendes af banekontrol (Troels Christiansen) og Competition director (Flemming Jørgensen), tv-produceren skal godkende banerne, der skal søges tilladelser, der skal laves trafikplaner, der skal laves planer for guards (postvagter, sikkerhedsvagter, portvagter mm.), der skal laves prøvetryk, der skal bestilles materiel til løberafspærringer og IOF-snitzling osv. En af de store udfordringer ved sprint er, at der skal bruges ekstremt meget tid på at skaffe tilladelser til at passere private matrikler, til at afspærre p-pladser og lukke områder for trafik. Heldigvis havde vi en meget kompetent mand, Jørgen Spetzler, på opgaven, som efter meget arbejde skaffede os 99,9% af alle de tilladelser, vi skulle bruge. Og dermed var vi ikke begrænset af tilladelser i banelægningen. Vi havde fra tidligere VM-arrangører hørt, at tv-produceren ofte havde mange inputs, som gjorde, at banerne skulle ændres. Heldigvis fik vi enormt positiv feedback og blev kun bedt om at rykke et par poster nogle få meter enkelte steder, så der var frit udsyn for tv-kameraerne.

Både danske og udenlandske orienteringsløbere var mødt talstærkt op for at overvære det store orienteringsarrangement.

Da finalebanerne var på plads, begyndte vi på kval-banerne. Vi havde som mål at lave en udfordrende bane, så vi fik de bedste orienteringsløbere med til finalerne. Vi valgte en start næsten 1,5 km fra målområdet, og banen gik gennem ‘klassisk’ sprintterræn med boligblokke, græsplæner og institutioner, inden løberne fik et krævende langstræk over voldene. Banens afslutning var relativ let, men det, syntes vi, var acceptabelt, da det var en krævende bane frem til dertil. Det lykkedes os at finde flere overraskelser til løberne, da vi fik lov til at løbe gennem en privat have, en lejlighedsopgang og klippe hegnet op til en børnehave. Kval-banerne var klar i efteråret 2019 – eller det troede vi i hvert fald.

Vinteren 2019/2020 blev brugt på at lave de sidste finpudsninger af banerne og kortet, ligesom der blev brugt mange kræfter på at søge tilladelser og lave vagtplaner med beskrivelser for hver enkelt vagt. Der blev taget billeder af alle postplaceringer, og vi lavede optælling af cykelhegn og snitzling. Det kan lyde som ganske simple ting, men det tager overraskende lang tid, og det var hårdt arbejde, men nu følte vi os så småt klar til at levere nogle fede konkurrencer. Men så kom COVID i foråret 2020, som betød, at WOC blev udskudt til 2022. Det viste sig at være en klog beslutning, da vi dermed undgik corona-restriktioner, men i øjeblikket var det meget frustrerende at skulle skrinlægge banerne i to år efter at have brugt to år på at forberede arrangementet. Banerne og WOC blev herefter lagt til side, og så håbede vi på, at de mere eller mindre kunne genbruges til WOC i 2022, da vi ikke følte, at banerne kunne optimeres yderligere.

Ændringer

På de to år WOC var blevet udskudt, skete der en række ting, som gjorde, at banerne måtte ændres. Baneforløbet blev ikke ændret væsentligt fra 2020 til 2022, men alligevel tog det tid at få banerne helt på plads.

Vi havde ansøgt Slots- og Kulturstyrelsen om tilladelse til at løbe på voldene. Vi fik svar på denne ansøgning i juni 2020. Vi fik tilladelse til at løbe i voldene, men kun på befæstede stier, hvilket betød, at vi blev nødt til at ændre kvartfinalebanerne. Desuden skulle vi indsende kort med alle poster på voldene, samt markering af, hvilke områder af volden, som ville blive anvendt. Vi var ganske overraskede over udmelding om, at man ikke ville give tilladelse til at lade 72 løbere (36 mænd og 36 damer) løbe på græsset på voldene. Specielt fordi, at der i foråret 2020 var blevet ryddet en del skov vha. store maskiner, som helt sikkert skader volden mere end løberne kunne komme til. Fredericia Kommune var også overrasket, da volden også benyttes til kommunale arrangementer, og desuden var der fra kommunens side et ønske om at vise tv-billeder fra voldene. Flemming Jørgensen gik i dialog med styrelsen, men de var desværre meget firkantede omkring deres krav. Fik vi dog lov til at etablere en nedgang på voldskråningen, hvis vi anvendte måtter, som skånede græsset. 

Derfor begyndte vi i starten af 2021 at kigge på alternative baneforløb på kvartfinalen, heriblandt overvejede vi helt at droppe voldene. Det endte dog med, at vi valgte at beholde voldene på banen, da vi syntes, det gav den bedste bane, og derudover gav det også afveksling til orientering, som ellers kun var i byen. Volden skulle også bruges på kvalifikationen og WOC-Tour, og dermed var vi tvunget til at indsende poster og løbsområder for at få tilladelse til at bruge voldene. Denne ansøgning ville blive journaliseret, så dermed kunne man ved at søge aktindsigt få indsigt i en del af banerne. Da banerne altid skal være hemmelige til et orienteringsløb, og i særdeleshed til VM, var det selvfølgelig en udfordring. Derfor blev informationen delvist sløret ved at indsætte ekstra poster og gøre løbsområdet på voldene større end det reelt var, så man ikke fik fuld information om banen, hvis man søgte aktindsigt. På trods af dette var løbsledelsen utrygge ved situationen, da det kunne give en fordel for fx det danske hold, som havde lettest ved at søge aktindsigt. Derfor blev det valgt at offentliggøre dele af ansøgningsmaterialet i bulletin 3 (løberinformation) i marts 2022, så alle løbere havde ens forudsætninger for at forberede sig til løbet. Selvom vi gerne havde set, at informationen ikke var blevet offentliggjort, så fik det os ikke til at ændre banerne, da voldene kun udgjorde en meget lille del af banen, og informationen var delvist sløret. I tillæg til problemer med tilladelserne til voldene, så mistede vi også en tilladelse til en passage i byen, som betød, at vi blev nødt til at ændre langstrækket til post 3 på kvartfinalen.

I slutningen af januar 2022 fik vi besked om, at der var gået brand i en bygning, som løberne skulle passere på finalen. Passagen var smal, og da der efter noget tid blev sat store afstivere i beton op, kunne passagen ikke benyttes. Finalen skulle dermed ændres, hvilket umiddelbart ikke var et problem rent orienteringsmæssigt, da det var nogle meget lette stræk, som ikke kunne bruges. Banen var dog allerede en smule for lang for damerne (>8min vindertid), og dermed skulle banelængden ikke øges for meget. Det lykkedes at holde banelængden relativ uændret, ligesom vi fik lavet et par mere tekniske stræk.

Kvalifikationsbanerne blev også ændret pga. renoveringsarbejde i en del af området. Derudover blev de også justeret en smule for at gøre det mere teknisk. 

Afvikling af løbet

Efter lang tids forberedelse blev det endelig tid til at få løbet afviklet. Det var selvfølgelig forbundet med en vis spænding, da der var mange ting, som kunne gå galt, men vi glædede os også til se, hvad løberne ville sige til banerne.

De praktiske forberedelser til løbet startede dagen inden løbet, da der skulle opsættes mange ting inden løbet:

  • Ca. 130 cykelhegn blev brugt til løberspærringerne. De skulle snitzles og køres i depot dagen inden.
  • Ca. 1,5 km snitzling til kvalifikationen og 1 km til finalerne. En del af dette blev opsat dagen inden.
  • Rød løber blev lagt ud i to private passager for at skåne gulvet, køreplader i privat have for at skåne græs, og der blev sat måtter op for at skåne voldskråningen. Alle ting blev gjort dagen inden.

Heldigvis var vi syv personer til at hjælpes om opgaverne dagen inden løbet, så på trods af silende regn, så nåede vi at forberede de vigtigste ting. Posterne, åbning af porte og den sidste snitzling blev først opsat et par timer inden løbet. Løberafspærringerne blev opsat ca. 90 min inden start. De sidste 2-3 timer inden start blev alt (!) kontrolleret af banekontrollen, hvorefter 8-10 forløbere gennemløb banerne de sidste 60 min. inden start, så vi var sikre på, at alt var, som det skulle være. Derudover blev der også lagt en stor indsats i at kontrollere, at der ikke holdt biler på de afspærrede p-pladser. Enkelte steder var dette tilfældet, men politiet fik hurtigt kontaktet ejerne, som i en fart fik flyttet bilen. Et par småting blev fanget af forløberen inden start, så løbene blev afviklet uden problemer. På forhånd var det største spændingsmoment flytning af afspærringer mellem semifinalen og finale, da der kun var 11 min. mellem de to starter. Der skulle flyttes to afspærringer, opsættes en afspærring, fjernes en afspærring og så skulle næstsidste post rykkes på plads. Heldigvis var opgaverne fordelt mellem folk i postudsætningsteamet, og alt stod korrekt til finalestarten. Dermed lykkedes alt, som det var tænkt.

Miri Thrane Ødum kæmper om en plads i semifinalen.

Løbet

Selvom der var fokus på at gøre klar til næste heat under konkurrencen, så fik vi fulgt lidt med på de enkelte heats i løbet af finalerne. På forhånd var vi spændt på at se, hvordan løberne tacklede de ugaflede baner. Der blev en del samløb, også mere end vi havde troet på forhånd, men det var heldigvis også en del steder, hvor vi så opsplitning af løbere, præcis som vi havde håbet. Der var dog masser af eksempler, hvor de bagerste løbere kunne have taget et bedre vejvalg i stedet for at følge efter de forreste. Selvom vi fortsat mener, at ugaflede baner er det rigtige til knock-out-sprint, så har vi efterfølgende reflekteret over, hvorfor der var så relativt meget samløb. Vi tror, flere ting gjorde sig gældende. 

Mange af strækkene var ganske komplekse, så det var svært at gennemskue, hvilket vejvalg der var kortest, og det kan have gjort det sværere for løberne at tage initiativ selv, da man ikke er sikker på, at man har set et bedre vejvalg. Derudover så var tidsforskellen på vejvalgene en del steder kun på få sekunder, og dermed var løberne måske heller ikke villige til at risikere et videre avancement for en lille fordel. Formentlig så spiller det også ind, at disciplinen er relativt ny, og løberne har relativ begrænset erfaring med det taktiske element, og måske derfor er de mere tøvende med at løbe egne vejvalg? I finalen var løberne betydeligt mere offensive og tog egne vejvalg sammenlignet med kvart- og semifinalen. Det kan skyldes, at det i kvart- og semifinalen gælder om at avancere til næste runde, så løberne er formentlig mindre risikovillige, da der ikke er forskel på at gå videre som nr. 1, 2 eller 3. Man kunne overveje at tilføje mulighed for at gå videre som lucky looser, da det vil give en ekstra dimension til de taktiske overvejelser og måske bidrage til, at løberne bliver mere offensive og tager flere egne vejvalg. 

Publikum kunne følge med på storskærmen undervejs, og der var spænding lige til det sidste.

Men man må nok også bare indse, at man aldrig kommer til at lave en knock-out-sprint uden at have samløb, selvom banen er ‘perfekt’. Hvis man helt undgik samlet start ville det være en individuel sprint, og det format findes allerede på VM-programmet. Derfor er det efter vores mening også okay, at vi både ser andre løbere dominere løbet og mere samløb, end vi normalt er vant til. Mange af de løbere, som vi snakkede med, var generelt også godt tilfreds med, at det var ugaflede og komplekse baner. Og på trods af en del samløb, så vi stor grad af koncentreret kortlæsningen blandt løberne. Det nye format viste sig også som meget velegnet på TV, da hele banen kunne dækkes med stationære/løbende kameraer og drone. Publikum var derfor hele tiden opdateret på stillingen i heatet, da det var ugaflet, og man kunne også tydeligt se, når løberne splittede op. Når man hele tiden kan følge løberne rundt på banen, bliver det også enklere at forstå for ikke-orienteringsløbere. 

Det må forventes, at der sker yderligere udvikling af knock-out-sprint-formatet fremover. Vi glæder os til at følge udviklingen på knock-out-sprint i fremtiden, både fra et banelægnings- og et løberperspektiv. Den har noget helt specielt at byde på, som man ikke finder i det mere traditionelle orienteringsløb, herunder individuel sprint. 

Til sidst vil vi sige, at det har været fantastisk spændende, udfordrende, tidskrævende, men også sjovt at få lov til at lægge baner til et VM. De oplevelser, vi har fået, vil vi ikke glemme. Specielt var det fantastisk at se, hvordan de flere hundrede frivillige bidrog til, at vi fik skabt et fantastisk vellykket arrangement.

Knock-out-sprinten har været løbet til et par World Cup-afdelinger siden 2010, men har ikke tidligere været på VM-programmet. Formatet afviger en del for et ‘traditionelt’ orienteringsløb, da der er mange, men korte løb med samlet start. Om formiddagen løbes en kvalifikation med individuel start, vindertid på 8-10 minutter. De 12 bedste i hvert af de tre heats kvalificerer sig til finalerunderne om eftermiddagen. I finalerunderne løbes der i heats med seks løbere, som starter samtidig. Hvert heat har en vindertid på 6-8 minutter. Der løbes seks kvartfinaler, hvor de tre bedste fra hver kvartfinale går videre til semifinalen. Der løbes derfor tre semifinaler, hvor de to bedste fra hver semifinale kvalificerer sig til finalen. Medaljerne skal derfor fordeles mellem de seks løbere i finalen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s