Af Camilla Bevensee
”Vi har lavet et samarbejde med et hold, der på papiret er bedre end os, fordi det er der, vi skal op. Det er det niveau, mange af de schweiziske løbere har, der er målsætningen,” fortæller landstræner Tue Lassen over en telefonforbindelse, et par uger efter at han har været afsted på den første fælles træningssamling i samarbejde med det schweiziske landshold.
”Hvis vi får høvl på en træning, må vi stå ved, at vi ikke er bedre, men at vi i det mindste ved, hvor langt vi er fra der, hvor vi gerne vil være. Men hvis en af løberne er tæt på eller matcher schweizerne, så ved vi også, at flere kan være med, fordi løberne er vant til at træne sammen, og det giver blod på tanden,” fortæller Tue Lassen, der synes, at udbyttet af den første samling med schweizerne var rigtigt godt.
Samlingen i forlængelse af påsken var en intens affære, hvor de mere end 70 løbere løb både sprintstafet, knock-out-sprint og skovstafet mod hinanden over tre dage. Træningerne i det midt- og vestjyske, var startskuddet til det samarbejde, de to landshold har indgået om at forberede sig bedst muligt frem mod sprint-VM i Danmark til sommer og skov-VM i Schweiz næste år – sammen.
Sprintstafet i Ringkøbing
På parkeringspladsen bag SuperBrugsen i den vestjyske provinsby Ringkøbing, holder et usædvanligt stort antal minibusser. Rundt om hjørnet ved apoteket, i forlængelse af supermarkedet, kommer en løber i rødt og hvidt springende, og på vej ned mod det centrale torv foran Landbobanken samles de efterhånden i flokke. Torvet er dækket af kegler og tasker og med endnu større grupper af løbere og trænere, der laver opvarmningsøvelser og andre forberedelser til den kommende træning.
Det er påskesøndag, og vi er taget med det danske landshold på deres første træningssamling med det schweiziske landshold i orienteringsløb. Formålet med samlingen er at forberede sig til VM i Danmark til sommer, og derfor er der sprint på programmet. Denne første fællestræning, sprintstafet i Ringkøbing centrum, sætter barren højt for det fremtidige samarbejde, med en professionelt udseende stævneplads, touch free tidtagning, liveresultater og publikumspassage.
Løberne ser også ud til at kunne mærke stemningen af konkurrence, der ligger som en summen i luften mellem de mere end 70 landsholdsløbere fra de to lande. De varmer op med seriøse miner, og da startskuddet på førsteturen lyder, ledsages den lange ’biiip’ lyd af klap og hujende tilråb fra holdkammeraterne.
Banerne på kortet, der er tegnet til lejligheden, tilbyder tilpas udfordring, til at stafetten bliver spændende, og længe er der god samling på feltet. På sidsteturen har et par af de schweiziske hold dog trukket fra, og to af de mest erfarne dameløbere, kan tage deres hold ind til sejr og en andenplads. De kommer ind med et godt hul ned til endnu et schweizisk hold og det bedste af de danske, der kæmper til det sidste.
Selvom sprintstafettræningen ender med en schweizisk sejr, er de danske løbere godt med undervejs, og spørger man to af de mest erfarne på landsholdet, er det ikke kun danskerne, der kan lære noget af schweizerne, men også omvendt.
Sparring uanset niveau
”Ved at samarbejde med os får de et indblik i, hvordan vi tror VM kommer til at være, set fra en mere lokalkendt vinkel. Det kan jo være meget forskelligt, hvordan man vælger at sætte konkurrencer op i forskellige lande, og det er noget, man gerne vil have et indtryk af inden et VM,” fortæller landsholdsløber Jakob Edsen, da han bliver spurgt, hvad schweizerne kan få ud af at samarbejde med danskerne.
Jakob har løbet på det danske landshold i mange år, og i 2018 var han en del af det danske sprintstafethold, der løb sig til en bronzemedalje. Det var han sammen med holdkammeraten Amanda Falck Weber, som magasinet Orientering også har sat stævne efter en velfortjent frokost på Vildbjerg sports- og kulturcenter, hvor holdene bor på samlingen.
”Vi har også nogle virkeligt skarpe trænere, der forstår at lave et professionelt setup på træningerne, og det tænker jeg, at schweizerne også kan blive inspireret af og få noget ud af i forhold til at forberede sig til VM,” tilføjer Amanda Falck Weber til spørgsmålet om, hvad danskerne kan lære et af verdens bedste landshold. Hun mener, at alle på de to hold kan få noget ud af det, uanset hvor i gruppen man ligger resultatmæssigt.
”For at få den bedste forberedelse frem mod et VM, er det et spørgsmål om at skabe den mest realistiske følelse af konkurrence som muligt. Der hjælper det at være to hold, fra to forskellige lande, for man får følelsen af, at der er lidt mere på spil, at det er en vigtig konkurrence, selvom det bare er en træning. Man vil gerne se, hvor man ligger i forhold til de andre, men uanset hvor man så ligger, får man en træning, hvor man får øvet på at være i noget, der minder om en konkurrencesituation,” forklarer Amanda.
Ikke alle forberedelser er en del af samarbejdet
Amanda og Jakob er enige om, at det ikke kun er et spørgsmål om at bruge hinanden i træningen, men at det også er spændende og inspirerende at dele erfaringer med schweizerne i forhold til det, der er rundt om træninger og konkurrencer.
”Vi deler både erfaringer i forhold til det tekniske og det fysiske på træninger og i konkurrence, men jeg synes også, det er sjovt at snakke med de andre om, hvordan de får hverdagen til at hænge sammen. Hvad laver de rent faktisk, når de ikke løber orienteringsløb, og det har jeg haft nogle snakke med nogle af schweizerne om. At få det indblik synes jeg også er virkelig interessant,” fortæller Jakob, der understreger, at de to hold på den måde kan bruge hinanden til mange ting.
”Med løbere man har set op til, og som altid har været nogle store stjerner, er det meget rart, at det ikke er så meget anderledes, i det de gør,” supplerer Amanda, der ligesom Jakob, er en af de danske løbere, der har forberedt sig lidt ekstra ved at tegne kort over de spærrede områder til VM.
Selvom der er en åben stemning imellem de to hold og enighed om, at åbenheden er det bedste udgangspunkt for udvikling for begge parter, er korttegningen over Kolding, Fredericia og Vejle, hvor VM-konkurrencerne skal gå, ikke noget, der bliver delt med schweizerne.
”De kort, vi har tegnet over VM-områderne, er noget, vi værner lidt om, fordi det tager lang tid, og der ligger meget arbejde i det. At tegne kort er jo en mulighed, alle landshold har, og det er ikke mere specielt, at vi har gjort det, end alle andre, og schweizerne har sikkert også tegnet deres egne kort, det ved vi ikke. Lige på dette punkt er vi stadig konkurrenter, og derfor giver vi ikke bare al den viden og indsats, der ligger i at tegne kort, væk til dem,” forklarer Jakob. Han og Amanda har været i gang med at tegne kortet over Fredericia, hvor der skal løbes knock-out-sprint til VM. Der er ifølge de to landsholdsløbere en stor læring i at tegne kort over de områder, de skal konkurrere i.
”Først og fremmest handler det jo om at lære området, man skal løbe i, at kende. Det gør man jo rigtig godt ved at sidde og kigge på det materiale, man har til rådighed, fx Google Maps og offentligt tilgængeligt kortmateriale. Når man har dannet sig et overblik over området, kan man begynde at danne sig nogle billeder inde i hovedet af, hvordan der ser ud derude, og på den måde forberede sig på, hvordan det bliver at løbe der, så det ikke virker så fremmed, når man står og skal løbe VM,” forklarer Amanda.
Når kortene er så færdige som muligt, får hele holdet lov til at bruge dem til at forberede sig ved at lave baner og stræk og overveje forskellige vejvalg.
Påskeharejagt og lækre indlandsklitter
Jakob og Amanda rejser sig fra stolene på terrassen foran sportshotellet i Vildbjerg og støder til den voksende forsamling af løbere ved indgangen. Schweizerne har arrangeret en lille social aktivitet for begge hold, der indebærer store indkøbsnet med chokoladepåskeharer, medbragt hele vejen fra alpe- og vollmilch-landet, som står og smelter i forårssolen.
Der bliver givet en instruktion på engelsk, og så er løberne afsted. De gemmer påskeharer med navne på, og da de bagefter har fundet sammen i hold med både danskere og schweizere, sættes eftersøgningen efter chokolade med de rigtige navne på i gang. Det hold, der først har fundet alle påskeharerne med deres navne på, har vundet. Afslutningen på legen tydeliggør formålet, for vinderholdet får ikke meget opmærksomhed. I stedet er løberne optaget af at snakke med hinanden og spise den, må man forstå, ekstra gode schweiziske chokolade.
Ikke lang tid efter at chokoladeresterne er fjernet fra mundvigene, er begge hold i træningstøjet og har sat kurs mod vest. Den schweiziske organisation står for en rolig teknisk træning i det fine terræn i Husby. Efter lidt opvarmning bliver løberne sendt ud i indlandsklitterne tre ad gangen på en bane med mange poster og gaflinger, der skal simulere en stafettræning, men i roligt tempo, hvor teknikken er i fokus.
Selvom fokus på samlingen er sprint og VM til sommer, er de rolige træninger i terræn et godt supplement til de hurtige sprinter på hårdt underlag.
Et gensidigt samarbejde
For to af de schweiziske landsholdsløbere, Joey Hadorn og Simona Aebersold, er det helt sikkert de fælles sprinttræninger og danskernes lokalkendskab, der er fordelen ved samarbejdet.
”Det var virkelig fedt at være en stor gruppe på sprintstafetten i dag. Det var helt anderledes, end når vi bare er vores eget hold, selvom vi også er mange,” fortæller Simona Aebersold inden afgang til den rolige skovtræning.
”Ja, især det med, at det ikke var løbere, man kender i forvejen, der løb ved siden af, var rigtigt fedt,” tilføjer Joey Hadorn. Begge løbere har lidt flere VM- og EM-medaljer på CV’et end gennemsnittet hos løberne på det danske hold, men de er enige om, at der ikke nødvendigvis er den store forskel på niveauet på de to landshold.
”Især på sprint, vil jeg sige, at der ikke er den store forskel mellem holdene. Det er virkelig interessant at få lov at lære, hvordan danskerne orienterer i deres egne byer, og det tror jeg, vi kan lære meget af,” fortæller Simona Aebersold.
”Da vi fik at vide, at vi skulle samarbejde med Danmark, tænkte jeg, at det var virkelig fedt at få lov at arbejde sammen med værtsholdet til VM i år, og så er jeg sikker på, at vi har den erfaring med terrænerne til VM i Schweiz næste år, der gør, at begge hold får meget ud af samarbejdet,” fortsætter Joey Hadorn.
Både Joey og Simona mener, at den tekniske udfordring i de danske byer, er meget anderledes end den de møder derhjemme.
”Jeg har opdaget, at der er en stor forskel på, hvordan jeg skal læse kortet her, sammenlignet med hvordan jeg læser det på sprinttræninger i Schweiz. Derhjemme er der meget store områder med bygninger, hvor det er nemt at se, hvor du ikke kan løbe. Her er der en masse gårdmiljøer og små indgange og mure, der kan skabe steder, hvor man ikke kan komme igennem. Så hvor man i Schweiz læser kortet, for at finde ud af hvor man KAN løbe, er det mere et spørgsmål om at være opmærksom på fælderne, og hvor man IKKE kan løbe her,” forklarer Joey og bliver bakket op af Simona, der synes, at det er afgørende at prøve at forstå, hvordan byerne er bygget.
”Det sværeste er for mig, de mange små indgange og gyder igennem bygningerne. De er svære at se, og for at kunne løbe hurtigst muligt, er det vigtigt at få øje på gennemgangene tidligt. Det handler om at forstå, hvordan bygningerne er bygget, for så kan man lettere fornemme og kigge efter den indgang, man skal igennem. Der er det jo uundværligt, at vi har et samarbejde med danskerne, som kan give adgang til mange forskellige terræner, så vi virkelig kan træne den danske bytype,” forklarer hun.
For den schweiziske cheftræner Kilian Imhof er adgangen til en bred vifte af sprintterræner også en vigtig del af det, de får ud af samarbejdet og tager med fra den første samling.
”Vi har fået mulighed for at træne sprint i VM-relevante terræner, som ikke er en del af den træningspakke arrangørerne tilbyder, og det er jo takket være det her samarbejde med danskerne,” forklarer Kilian Imhof.
Et eksempel på en unik adgang er sprintstafettræningen i Ringkøbing samme formiddag, hvor landstræner Jeppe Ruud har tegnet kortet helt fra bunden i anledning af træningen.
”Det er svært at forberede sig på terræner og mesterskaber langt væk, især med sprint, så da de danske trænere rakte ud, virkede det som en win-win-aftale, når vi nu har VM næste år. Selvom det danske hold er juniorpartner i det, er det altid lærerigt at få nye øjne på det, man gør og se, hvordan andre gør det, og der betyder vores indbyrdes placeringer på verdensranglisten ikke det store,” forklarer Kilian Imhof.
”At have en konkurrent som sparringspartner er helt ideelt, for man kan måle sig direkte undervejs, og der er en iver for at blive bedre. Det betyder, at der skabes en synergieffekt, hvor alles niveau bliver højere,” fortæller Kilian Imhof, der synes, at niveauet på træningerne har været virkelig højt og professionelt.
Holdkulturen kan inspirere
Landstræner Tue Lassen har bemærket, at schweizerne har været godt tilfredse med setuppet og tager det som en bekræftelse på, at de har den rette indstilling til, hvor niveauet skal ligge.
”Jeg vil ikke sige, at schweizerne var imponerede, men når en nation som Schweiz siger, at det vi laver, er godt, så har vi fat i den lange ende, og det er jo fedt,” fortæller Tue Lassen, der også mener, at schweizerne kan blive inspireret af den holdkultur, der er på det danske hold.
De danske løbere bruger hinanden meget, også på tværs af kønnene. På landsholdet har de arbejdet meget med kulturen, og det er alt sammen med til, at styrkeforholdet de to nationer imellem bliver udlignet.
”Det er sjovt, at de har en meget klar opdeling mellem herrer og damer, som er kulturelt skabt. og sådan har det altid været. Når de har møder og analyse, gør de det ofte opdelt mellem kønnene. Jeg synes ikke argumentet om, at man snakker om nogle forskellige ting, holder. Jeg tror, der er mange guldkorn, man går glip af, og jeg tror, at det, at vi har en mere harmonisk gruppe og en kultur, hvor vi er ét hold, er en styrke,” uddyber landstræneren, der anerkender den schweiziske træners opfattelse af danskerne som ’juniorpartner’.
”De er jo en større organisation, har flere penge end os og flere trænere ansat. De har et stærkere hold på papiret, men jeg tror også, i hvert fald på damesiden, at vi matcher dem meget godt. De har nogle enkelte, som måske lige er niveauet over, både på herre- og damesiden, men når vi går ned til niveauet under, så kan vi godt være med. Og lad os satse på, at han ændrer sin holdning inden næste år,” afslutter Tue Lassen.
Frem mod WOC 2022 i Trekantområdet og WOC 2023 i Schweiz skal det danske og det schweiziske landshold træne sammen flere gange, og de hjælper undervejs hinanden med gode muligheder for at forberede sig til begge mesterskaber.
De danske trænere har hjulpet Schweizerne med sprinttræningsmuligheder på Sjælland d. 21.-22. maj for det schweiziske World Cup-hold, og her deltager også nogle af de danske løbere. I juni deltager én eller flere af de schweiziske VM-løbere på danskernes VM-træningslejr, mens der samtidig er mulighed for nogle af de danske løbere, der ikke skal løbe VM, at træne mod EOC i Estland sammen med schweizerne.
I september deltager det danske landshold på Schweizernes træningslejr i Schweiz som første del af en højdetræningslejr frem mod World Cup i Davos i starten af oktober. Efter World Cuppen laver de to hold også et samarbejde omkring en WOC 2023-træningslejr i Schweiz.
Orientering Online 