Para-sprint: Kan vi inkludere kørestolsbrugerne?

Af Iben Valery

Banelæggere elsker at gemme poster nede i kælderskakter, oppe på trappeafsatser og i smalle passager, når de laver sprintbaner. Men er det egentlig nødvendigt? O-løb er ikke en gemmeleg – og det ødelægger ikke vejvalgsmulighederne, hvis man lader posten stå i gadeniveau.

Det er nogle af de dilemmaer, de har arbejdet med i Amager OK, da de i maj måned kastede sig ud i at gøre en serie af løb tilgængelig for kørestolsbrugere.

Klubben har tidligere haft stort succes med at tilpasse klubbens løb, så de passer til storbyen. Det resulterede først og fremmest i løbsserien AMOK Metr-O Cup, der har tiltrukket 200 løbere fire tirsdage i træk de sidste par år.

I år var målet at eksperimentere med tilgængelighed for handicappede.

Hvordan fik I idéen til, at I skulle lave en sprint, der var kørestolsvenlig?

”Sidste år blev vi kontaktet af et par kørestolsbrugere, der spurgte om de måtte deltage i AMOK Metr-O Cup. Det sagde vi selvfølgelig ja til, og så forsøgte vi med kort varsel at tilrette den lette familiebane, som alligevel skulle være klapvognsvenlig,” fortæller Ernst Poulsen, der er stævneleder på AMOK Metr-O Cup.

Klubben fik ros af de kørestolsbrugere, der mødte op, men klubben lærte også, at selv om man forsøger at tænke sig om, så er det svært at tænke som en kørestolsbruger.

”Vi havde placeret en post for foden af en græsskrænt ned mod en sø, og det er ikke en god postplacering. Vi havde også overset, at næstsidste post krævede, at man forcerede en 40 cm høj kant,” siger Ernst Poulsen.

Til trods for de åbenlyse fejl, så var der absolut ingen brok fra kørestolsbrugerne, og det fik betydning i år. Stævneleder Ernst Poulsen bestemte sig for, at tilbuddet skulle gentages, og de fire banelæggere var med på ideen.

Hvordan udformede I konceptet, og hvilke tilbagemeldinger har I fået?

”Vi bestemte os for at lave et mere gennemarbejdet tilbud denne gang. Vi er først og fremmest gået væk fra at sende kørestolsbrugerne ud på familiebanen, for der er ingen grund til, at de skal have en meget let børnebane. I stedet har vi lavet en kopi af vores 3 km sprintbane, som vi har renset for trapper, legepladser med sand og meget stejle skrænter,” siger Ernst Poulsen.

Klubben har også lavet en dedikeret reklamevideo målrettet kørestolsbrugere og har fået Lyngby Handicap Idræts Forening til at dele invitationen.

Det betød, at der i år dukkede 8-10 kørestolsbruger og en god håndfuld hjælpere op til 1. etape af AMOK Metr-O Cup. Det betegner Ernst Poulsen som en succes rent deltagermæssigt, fordi løbet er et eksperiment, hvor klubben forsøger at blive klogere undervejs.

Hvilke udfordringer er der især ved at skulle lave en parasprintbane?

”Det svære for banelæggerne er helt klart at se byen med en kørestolsbrugers øjne,” siger Ernst Poulsen. Han fulgtes med nogle af kørestolsbrugerne forbi en håndfuld poster, og det blev en øjenåbner. 

”Selv om vores banelæggere har været bedre forberedt i år, så var der alligevel et par småting, som vi ikke havde tænkt over,” siger Ernst Poulsen.

En enkelt post blev for svær, fordi kørestolsbrugerne skulle forcere en lille stigning. I sig selv var stigningen overkommelig, men underlaget var samtidigt en knoldet græsoverflade, og samlet blev det svært. Hovedparten af deltagerne havde dog en hjælper med, som så kunne tage de sidste meter frem til posten.

En enkelt post var monteret et trin ned ad en trappe, og det betød, at kørestolsbrugerne skulle række ud efter en post med hjulene ude på kanten af en stejl trappeskakt. Samlet set var der dog færre problemer i år, og alle deltagerne kom i mål med samtlige poster.

”Vi havde ret bevidst givet den fuld skrue på de to sidste poster, hvor deltagerne både skulle læse et kompliceret kortbillede og forcere en stejl rampe. Det betød, at hjælperne måtte give en hånd på kryds og tværs, men humøret var højt, og løberne var også tilfredse med, at vi denne gang havde lavet en bane som krævede noget – både fysisk og orienteringsmæssigt,” fortæller Ernst Poulsen.

Til dette års AMOK Metr-O Cup har banelæggerne fået frie hænder, og alle fire banelæggere har valgt at lave parasprintbaner, hvor udgangspunktet er sprintbanen – men hvor de så har en håndfuld parsposter, som er mere tilgængelige.

”Med lidt øvelse burde vi måske kunne lave en bane, der fungerer godt – både som sprintbane og som parasprintbane. Det er ikke så meget, for at man skal kunne sammenligne tider, for her er udgangspunktet selvfølgelig forskelligt, men det ville glæde mig, hvis løbere og kørestolsbrugere kan sammenligne vejvalg efter løbet,” siger Ernst Poulsen.

Han erkender dog, at nogle terræner er svære at lave rimelige parasprintbaner i.

”Den sidste etape foregår på Christianshavn, hvor gaderne er fyldt med brosten og hvor halvdelen af alle vejvalg vil betyde en tur op og ned ad de ret historiske volde. Jeg kan se, at nogle af kørestolsbrugerne har fravalgt den etape.”

Anser I det for en succes, og vil I fortsætte med at lave parabaner?
”Da vi stod i en rundkreds med alle kørestolsbrugerne efter løbet, og jeg kunne fornemme energien, så var det for mig svar nok: Ja, vi kommer til at tilbyde parasprintbaner næste år,” siger Ernst Poulsen.

Han regner med, at klubben lærer mere på de kommende tre etaper og den endelig afgørelse træffes af banelæggerteamet en gang i efteråret.  ”Lige nu er ambitionsniveauet at vise, at det kan lade sig gøre at inkludere kørestolsbrugere i et enkelt format og med et minimum af ekstra arbejdskraft. Hvis det samtidigt kan inspirere andre klubber og blive en årlig tradition i AMOK, så er vi kommet rigtig langt,” siger Ernst Poulsen.