Træning Verden

Træningslejr i 2300 meters højde

Byen Iten i Kenya, der ligger 2300 meter over havets overflade, er gennem årene blevet en populær destination for løbetræningslejre. Træning i højden optimerer iltoptagelsen i kroppen, og de sidste par år har mange danske o-løbere taget turen sydpå for at få udbytte af højdetræningen. I januar rejste endnu en flok afsted, og de fortæller her hvorfor.

Af Oscar Sig Tranberg

Hvem er vi?

Vi er en broget flok, der er taget afsted til Iten i Kenya i 3 uger i den sidste del af januar. De fleste (Eskil Schønning, Jakob Edsen, Andrine Benjaminsen og Oscar Sig Tranberg) har rødder i orienteringssporten, mens de to resterende (Sara Schou og Jeppe Platz Schmidt) er mere til landevejene og atletikbanen. Flokken består på den måde af alt fra øvede motionister til Danmarks- og verdenseliten, hvad angår o- og landevejsløb. Jakob og Sara har tidligere været på højdetræningslejr i Kenya, mens resten debuterer i området.

Den første uge af opholdet er det således fornuftigt at holde lidt i bremsen, hvad gælder træninger i høj intensitet (intervaller og tempoture), da det tager tid for kroppen at vænne sig til den lavere iltkoncentration, man finder i højderne. Dette betyder, at man løber med højere puls ved lavere fart, indtil man er “akklimatiseret” – det vil sige, at man har vænnet sig til varmen og højden. Det hele foregår i cirka 2 kilometers højde (vi bor omkring 2300 m.o.h.), og der er rigeligt med højdemeter på træningerne, som hvis vi løb hjemme i Marselisborg Skov.

Hvordan træner I?

Alle træner dagligt – de stærkeste, flere gange. Vi løber alt mellem korte joggeture og lange tempoture, samt korte og lange intervaller på ujævnt grus-underlag, på lange asfalterede landeveje eller lokale (halvdårlige) atletikbaner. Derudover har de fleste to ugentlige styrketræningspas, der enten foregår på lidt alternativ vis med de få redskaber, der findes, der hvor vi bor eller i det lokale velassorterede styrkecenter. De mest erfarne løbere løber op mod 10-13 timer om ugen, mens de unge mindre garvede løbere holder sig til deres egne træningsplaner og løber 6-8 timer om ugen.

Øverst fra venstre: Eskil, Jakob, Andrine. Nederst fra venstre: Sara, Oscar, Jeppe.

Hvorfor træner I i Kenya?

Andrine:

“Jeg er taget til Kenya for at løbe i lækkert vejr og inspirerende omgivelser, få testet højdetræning og komme væk fra kolde Danmark. Helt generelt træner jeg for at komme i ordentlig eliteform – det er også mit arbejde og min livsstil at træne. Men jeg gør det allermest, fordi jeg godt kan lide det.”

Jeppe:

“Jeg ser det både som en ferie og som en træningslejr. Selvom det først og fremmest handler om træning, hygger jeg ret meget, og jeg træner, fordi jeg synes, det er sjovt. Jeg kommer ikke til at slå nogen verdensrekorder – det ved jeg godt, men jeg løber, fordi det er noget, jeg er blevet god til på kort tid, og jeg kan godt lide det målbare ved det.”

Jakob:

“Jeg er taget afsted for at komme lidt hjemmefra og få en god mængde i vintertræningen frem mod 2022-sæsonen. Det er egentlig ikke i udgangspunktet for at få effekt af højden, men mest bare det der med at komme ned og få det friske, varme sus – væk fra kulden. Højden er selvfølgelig også en faktor, der er værd at tage med – også i det længere perspektiv frem mod VM i Schweiz i 2023. Jeg føler, at jeg har lært meget om højdetræning, så jeg også kan få meget ud af det næste år. Jeg træner frem mod årets sprint-VM, og turen er på en måde startskuddet til at træne frem mod det. Jeg er heldig at have fået fri fra arbejdet her i januar, så nu har jeg fået fornyet energi til at træne og arbejde hårdt frem mod VM. Og så er det bare møgbilligt og megahyggeligt i Kenya! Folk er så søde og gæstfrie! – det er for alle slags løbere.”

Eskil og Sara: “Vi var i Kenya for at træne og holde lidt ferie. Det passede med, at vi begge havde fri hele januar, da vi var blevet færdige med hhv. vores bachelor og kandidat. Kenya blev valget, da vi begge havde lyst til at opleve løbemiljøet dér. Sara løb mellem 125 og 150 km om ugen og jeg, Eskil, løb mellem 155 og 170 km om ugen. Vi løb intervaller to gange om ugen og langtur én gang hver uge. Sara træner mod atletiksæsonen, og jeg træner mod o-sæsonen samt mod et par landevejsløb. En uge efter hjemkomst løb vi en 10 km, hvor vi begge satte ny personlig rekord.”

Hvad laver I, når I ikke træner?

Man kan nok regne ud, at man ikke kan træne hele tiden, fordi der også skal være tid til restitution. Det er der heldigvis rige muligheder for i Iten. Flere har taget deres eksaminer, arbejde eller specialer med på rejsen, og derudover bruges tiden for nogle på korttegning til sommerens sprint-VM eller – for alles vedkommende – på diverse brætspil som backgammon, skak eller Risk. Vejret hernede er varierende, men oftest solrigt, og derfor er der også lagt op til fritidslæsning og solbadning i det gode vejr. Udover hverdagens tidsfordriv, der da også foregår med opdatering af sociale medier, har turen yderligere budt på halvdagssafari, udflugt til storbyen Eldoret og det nationale crossmesterskab, samt relativt massiv shopping af lækre ting. Lidt af tiden går med diverse sightseeing. Blandt andet i den nærmeste jungle, den enorme dal – Kerio Valley – vi bor ovenfor, samt Itens og Eldorets bymiljøer.

En dag i Kenya

Kl. 7:15/7:45: Alarmerne ringer, og dagen starter i de tre hytter med en mindre omgang morgenmad.

Kl. 8:00/8:30: Dagens første løbetur. Det kan være en længere joggetur eller tempo a la fartleg, der venter. Fx fællesstart med flere hundrede kenyanske løbere og gæster. Oplægget var 1min hurtigt og 1min jog, 20-40 gange.

Kl. 9:30: Hjem fra træning for at nuppe et hurtigt bad eller for at bevæge sig direkte op til dagens første omgang pandekager. Indtil det var frokosttid, stod den typisk på indkøb eller afslapning. Når solen skinnede (dvs. for det meste), læste vi eller hørte podcast.

Kl. 13: Frokost – bestod typisk af ris og linser i en sammenkogt ret. Og efter frokost var der tid til massage, mere afslapning, shoppetur i byen, skole-/specialearbejde, en lille morfar, Risk/backgammon eller en gåtur ned til udsigtspunktet over dalen.

Kl. 17: Tid til anden træning for de bedst trænede eller alle, hvis der var plads til det i programmet. For de fleste var eftermiddagsturen rolig, men for nogle med indlagt tempo.

19/19:30: Aftensmad. Efter aftensmaden var der fortsættelse på Risk, hygge med film eller serier.

22:00: Sengetid.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s