Landshold Portræt

Malin er juniorverdensmester i sprint – ”Nu glæder jeg mig bare til at slås mod de hårde i seniorrækkerne”

Det har egentlig altid været skovdistancerne den 20-årige Malin Agervig Kristiansson har villet mestre, men til juniorverdensmesterskabet i september lagde hun ud med at vinde guld på sprintdistancen. Det har kun givet blod på tanden, og nu ser hun frem mod at dyste mod de helt store kanoner i seniorrækkerne.

Af Iben Valery

”Vi tror sgu, du tager den!”

Trænerne havde allerede udnævnt Malin til juniorverdensmester på sprintdistancen, mens Malin selv ikke turde juble, før sidste løber var kommet i mål. Feltet med de hurtigste løbere var tæt, men det viser sig hurtigt, at de sidst startende ikke er i nærheden af at slå Malins tid.

Malin Agervig Kristiansson er juniorverdensmester.

Selvom det var drømmescenariet at tage medalje, så havde hun aldrig forestillet sig, at det skulle være en af guld. I lang tid har der ikke været internationale konkurrencer, hvor løberne har kunnet måle sig med andre i aldersgruppen, og derfor var det svært at sætte realistiske placeringsmål inden junior-VM. Malin håbede, at niveauet var til en top-6, hvis alt gik op i en højere enhed – og det gjorde det.

Dårlige ben

Selvom det endte med en top-1 til den 20-årige landsholdsløber, så faldt håbet om en podieplacering drastisk i dagene op til konkurrencen.

”Vi havde været ude på model-event dagen før, og det var virkelig en udfordring at finde ud af, hvilke vejvalg der kunne betale sig. Jeg var lidt lost og havde ikke fået klare svar, andet end at det var meget bakket og svært,” fortæller Malin.

Følelsen af at være utilstrækkelig var værre på konkurrencedagen. Nervøsiteten havde ikke meldt sig, men på trods af det så ville kroppen ikke det, hun ville.

”På dagen følte jeg mig ikke så nervøs, men så begyndte jeg at varme op, og jeg har aldrig haft så dårlige ben i mit liv. Jeg var næsten ved at græde, og sagde det til trænerne Mikkel (Kaae-Nielsen red.) og Astrid (Ank red.) ved start, og de svarede, at jeg jo bare måtte gøre det så godt, jeg kunne.”

Benene føltes uduelige, men Malin havde stadig et løb, der skulle gennemføres, og når kroppen ikke ville samarbejde, måtte der være fokus på hovedet. Inden junior-VM havde Malin aftalt med landstræner Tue Lassen, at hun blandt andet skulle stoppe ved posterne og holde sig til det, hun havde planlagt,

”Da jeg startede ud, havde jeg besluttet mig for, at jeg skulle gå et par skridt, før jeg begyndte at løbe. Min plan var, at jeg skulle stoppe ved hver post, selvom det kunne føles som lang tid. Men jeg synes egentlig ikke, det var så svært, som jeg troede det ville være, og jeg glemte hurtigt det med de tunge ben.”

Nu, nogle uger efter, hvor oplevelsen er kommet lidt på afstand, og hun kan sætte den mere i perspektiv, konkluderer Malin, at nervøsiteten nok har sat sig i benene i stedet for hovedet. I hvert fald blev de tunge klodser erstattet af hurtige ben, og vejvalgene kommer naturligt for hende, i takt med at hun kommer længere hen på banen.

”Jeg synes hurtigt, jeg kom til publikumspassagen, og så kunne jeg høre Jeppe (Ruud red., landstræner) råbe ’orientering hele vejen’. Den sidste sløjfe var mere flad og mere teknisk, og der stoppede jeg ved hver eneste post. Det er jeg alligevel ret stolt af, at jeg gjorde,” smiler Malin.

Nøglen til guldmedaljen var altså at stå stille, selvom det kan virke som det mest unaturlige til et VM, hvor distancen hedder ’sprint’. De stop hun tog, var måske det, der i sidste ende sparede hende for bom og sikrede hende mesterskabstitlen. Det var nemlig kun marginaler, der kunne have fået resultatlisten til at se helt anderledes ud. Den danske landsholdsløber vinder med kun otte sekunder ned til franske Cecilie Calandry på tredjepladsen og fem sekunder ned til svenske Hannah Lundberg på andenpladsen, der på trods af sine kun 19 år har løbet sig til en tredjeplads i World Cuppen.

Men sprinten var kun den første distance på det ugelange junior-VM. Nu gjaldt det skovdistancerne.

Der var flere flotte præstationer til junior-vm i Tyrkiet. På sprintdistancen hvor Malin vandt guld, blev Hedvig Valbjørn Gydesen (nederst nummer 2 fra venstre) nr. 5. Stafetholdet i herreklassen med (nederst fra højre) Linus Agervig Kristiansson, Jacob Steinthal og Søren Thrane Ødum blev nr. 6.
Hedvig Valbjørn Gydesen løb også rigtig godt på sprintdistancen og blev nr. 5 kun 17 sekunder efter Malin

Kun fire ud af fem

Det er de færreste, der får lov til at rejse fra et junior-VM med en guldmedalje i bagagen, men for Malin var oplevelsen ikke kun en dans på roser. Målet var at komme på podiet til alle distancerne – og nok allerhelst skovdistancerne.

Efter sprinten ventede der stadig en mellemkvalifikation, mellemfinale, langdistance og stafet, men præstationen til de fire løb var langt fra noget, der levede op til forventningerne.

”Resten af mit mesterskab var egentlig en ret stor skuffelse… Det lyder måske lidt utaknemmeligt, men jeg tror også, det er fordi, at jeg gerne vil løbe virkelig godt på langdistancen. Guldmedaljen giver noget selvtillid og motivation, men når fire ud af fem løb er alt andet end godt, er det svært at være helt tilfreds med mesterskabet.”

Efter junior-VM skulle der gå noget tid, før succesen sank ind hos den nylige juniorverdensmester. Selvom hun kunne rejse hjem med en medalje i det fineste metal, er der stadig meget at lære.

”Jeg synes, jeg har fået konstruktive ting med fra løbene, men hvis jeg kunne gøre det om, så havde jeg gjort det. Men igen så bliver jeg bare nødt til ikke at lade de dårlige løb overskygge. Det er jo ikke alle, der får lov til at tage medaljer til et VM,” erkender Malin.

Hun har vist, at hun godt kan præstere, når det gælder, og guldmedaljen har givet blod på tanden efter mere. Malin lægger ikke skjul på, at ambitionerne er høje, og nu kigger hun kun mod næste år, hvor seniorklassen venter – og står det til hende, går der ikke lang tid, før hun tager medaljer.

”Jeg har virkelig glædet mig længe til at blive senior. Så er der ikke længere det med, at ’du er også junior, så du behøver ikke have de samme forventninger’. Nu skal jeg bare slås mod de store på samme vilkår, men jeg tror også, det bliver fedt at skulle kæmpe sig op nedefra,” siger Malin.

Malin vandt guld med fem sekunder ned til Hanna Lundberg fra Sverige og otte sekunder ned til Cecile Calandry fra Frankrig.

En dansk-svensk o-løberfamilie

For at forfølge drømmene om medaljer i seniorrækkerne, har Malin rykket teltpløkkene op og er flyttet til Aarhus for at træne med elitecenteret. Indtil nu har hun haft sin daglige træning på den anden side af sundet, og som nogen nok allerede har bemærket klinger navnet Malin Agervig Kristiansson mere svensk end dansk.

Malin er vokset op i Sverige nord for Göteborg med sin svenske far, sin danske mor og sine tre søskende, hvor orienteringsløb altid har været en naturlig del af hverdagen. Storesøsteren Ida og tvillingebroren Linus er begge dygtige o-løbere, mens hendes far har dyrket sporten på højt plan, så interessen kommer ikke fra fremmede. Det var dog først, da hun blev 16 år, at drømmen om at blive en af verdens bedste orienteringsløbere begyndte at rumstere. Vinteren 2017-2018 var første gang Malin skrev ”vintertræning” i træningsdagbogen, og i takt med at interessen for orienteringsløb voksede, begyndte hun at kigge mere mod Danmark.

”I Sverige er der mange løb tæt på hjemmet, men så kommer man ikke til forskellige terræner, så vi søgte til Danmark som et led i at få mere erfaring. Vi har også familie i Danmark og derfor blev det også naturligt at tage hertil for at løbe, og jeg vidste også, at jeg havde muligheden for at blive udtaget til det danske landshold, fordi jeg er dansk statsborger.”

Idéen om at komme på det danske landshold som svensk-dansker var ikke urealistisk, da Björn og Line Cederberg har gjort det før hende, så efter en lang periode med god struktureret træning deltog hun i DM-lang i 2018 og præsterede så godt, at det rakte til en JEC-udtagelse.

”Mulighederne for at få lov til at løbe internationale løb og få støtte og mere erfaring med elitedelen af o-løb er større i Danmark. Så selvfølgelig spiller det ind, når man gerne vil prøve det.

Sammenholdet på det danske hold er også bare godt, fordi det er en mindre gruppe. Det sociale er en stor del af det, og jeg trives godt i det. Så nu kunne jeg ikke forestille mig at komme på et andet hold end det her,” fortæller Malin, der siden 2018 har været fast inventar på det danske landshold.

Både Malin og hendes søskende Linus og Ida løber for det danske landshold. Det har været en stor hjælp især i perioden under coronavinteren 2020, hvor Malin og Linus agerede træningsmakkere en hel vintersæson. Mens Ida er flyttet til Göteborg for at studere, boede Malin og Linus stadig hjemme, og fra august 2020 og hele vinteren frem til marts 2021 var det bare de to og løbeskoene. De har rundt regnet løbet 99 ud af 100 træninger sammen, konkluderer Malin.

”Fra det lukkede ned, var det meget bare os to. Vi læste det samme i skolen og havde onlineundervisning hjemme, og det var også herfra alle træninger foregik, så der har været meget kvalitetstid,” griner Malin.

”Selvfølgelig har man savnet at se andre og sparre med andre, men træningsmæssigt har det kun været godt.”

Den kontinuerlige træning har i hvert fald sikret Malin et højt niveau og i sidste ende en VM-medajle.

Fokus på 2022

Med en ny start i Aarhus er der, udover at få styr på en masse voksenting såsom dansk bankkonto og forsikringer, fokus på træning det næste års tid op til sprint-VM i Danmark i 2022.

”Jeg tænkte egentlig, at jeg ville studere, men det kunne jeg mærke, at jeg ikke skulle alligevel. Jeg ville gerne give det et skud med træningen i stedet, specielt fordi der er et VM i Danmark næste år. Jeg tror, mange kommer til at slås om pladserne. Men som sagt har jeg glædet mig til at være senior og slås med de andre. Men så er det da en god tryghed at have med, at jeg har en medalje.”

Og hvor hun ender henne efter det, ved hun ikke selv – så længe det er et sted, der giver mening på det tidspunkt.

”Lige nu er planen at være i Aarhus i et år, men hvor jeg skal studere efter det, det ved jeg ikke. Umiddelbart ikke i Danmark, men et andet sted, hvor jeg kan få nye terræner, og hvor det giver mening for min satsning.”

Blå Bog
Malin Agervig Kristiansson
Født: 21 januar 2001

Topresultater:
JWOC 2021 guld sprint
EYOC 2019 guld sprint

Klubber jeg har været en del af:
IFK Göteborg
OK SNAB
Trollhättans SOK (tidligere medlem)

Yndlingsterræn:
Daltjärn i Värmland

JWOC 2021, Sprint
Kocaeli, Tyrkiet
3,0 km, 13 poster, 150 højdemeter

  1. Malin Agervig Kristiansson,
    Danmark, 14:57
  2. Hannah Lundberg, Sverige, 15:02
  3. Cecile Calandry,
    Frankrig, 15:05

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s