Landshold Portræt

Mathilde tror på en mere klimavenlig vej til medaljer

For landsholdsløber Mathilde Smedegaard Madsen er det ikke et problem at tænke på klimaet, samtidig med at hun er en seriøs eliteatlet. Hun drømmer om at blive den bedste, om at stå øverst på podiet, og så er hun veganer. Magasinet Orientering tegner et portræt af sidsteårsjunioren, der ikke tjekker alle de stereotypiske bokse af for en hårdt trænende orienteringsløber.

Af Camilla Bevensee

20-årige Mathilde Smedegaard Madsen spiser ikke bunker af pasta med kødsovs eller litervis af letmælksyoghurt for at få energi til de mange timers løb, hun hver uge træner i skovene og på vejene omkring hjemmet i Søllerød. Faktisk spiser hun ikke noget, der kommer fra dyr, og den stereotype forestilling om en eliteatlet, der lever af røde bøffer, æg og kakaomælk, kunne ikke passe dårligere på den veltrænede sjællænder.

Mathilde går i stedet op i klimaet og sin sundhed og har derfor valgt at skære alle animalske indholdsstoffer og fødevarer ud af sin kost. Hun køber også genbrugstøj, brugt elektronik og cykler hellere end at tage bus eller bil, når hun skal rundt. Og det er ikke noget problem for den unge Søllerød-løber.

”Jeg kan bare ikke rigtigt se, at det er et problem at træne meget og spise vegansk. Der er masser af kulhydrater i vegansk kost, jeg spiser jo brød, ris og pasta, og der er protein i bønner, linser og kikærter. Jeg synes helt sikkert, det er en myte, at man kommer til at mangle næringsstoffer, hvis man ikke spiser kød eller drikker mælk.”

Sportsdiætist i Team Danmark Lene Bundgaard understreger, at det kræver fokus på at sammensætte sin kost rigtigt, hvis man vælger at spise plantebaseret som eliteatlet. Det handler især om at få nok energi og protein og at få den rette sammensætning af vigtige vitaminer og fedtsyrer. Har man som atlet ikke styr på at få dækket alle de ernæringsmæssige behov, kan det være et problem for optimal træningsrespons og restitution at være veganer eller vegetar.

Team Danmark anbefaler derfor, at man rådfører sig med en diætist eller ernæringsfysiolog forud for et skift til plantebaseret kost, og Lene Bundgaard henviser til den vejledning, Team Danmark netop har offentliggjort på deres hjemmeside.

Mathilde bliver stadig mødt at trættende fordomme om kost, som ikke indeholder animalske produkter. Hun er veganer og blev det for lidt over fire år siden, efter at hun i et år var startet med at skære kød og fisk fra som vegetar. 

”Jeg lærte mere og mere om klima, miljø og sundhed, og så gik jeg lige så stille mere over imod at blive veganer. Jeg kunne ikke se noget problem med det, og jeg fik det godt i kroppen af det,” forklarer Mathilde, der ikke synes, det er svært at finde gode veganske alternativer til almindelige fødevarer.

”Der er kommet så mange gode produkter, og der er også kommet mange flere opskrifter på nettet. Jeg synes ikke, det er svært at være veganer, men jeg kan godt forstå, hvis andre kan synes, det er svært.”

For Mathilde var det en vane, hun skulle ud af, og hun mener, at mange fokuserer for meget på det, de ikke har lyst til at undvære.

”Jeg tror, der er mange, der ikke har lyst til at undvære en masse ting. Det kan jeg også godt forstå, men jeg føler ikke, at jeg mangler noget. Selvfølgelig kunne jeg godt savne lidt ost til at starte med, men jeg har slet ikke lyst til de ting mere egentlig,” forklarer Mathilde.

Det startede først rigtigt på efterskolen

Mathilde Smedegaard Madsen kom til verden på Slagelse sygehus d. 9. april 2001. Med to forældre der løb orienteringsløb, gik der ikke længe, før Mathilde blev slæbt med ud på diverse stævnepladser og til træningsløb i den lokale klub, Sorø OK.

Efter forældrenes skilsmisse, da Mathilde var 7 år gammel, boede hun og hendes storebror mest hos deres mor i Sorø, og her startede hendes orienteringskarriere, hvor hun var en del af en flok af små spirende orienteringsløbere.

”Jeg løb mest med min bedste veninde Emma. Jeg kendte ikke nogen uden for klubben, og jeg var ikke så meget med på U-kurser, så jeg havde ikke så mange venner, der løb orienteringsløb,” fortæller Mathilde. Familien flyttede til det indre København, da Mathilde var 12 år og uden den store tilknytning til sporten, stoppede hun efter kort tid med at løbe orienteringsløb.

”Jeg begyndte først rigtigt at løbe igen, da jeg kom på efterskole, på HNIE (Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole red.). Det var også først der, jeg tænkte, at jeg ville prøve at blive god,” fortæller Mathilde, der begyndte at træne regelmæssigt på efterskolen og hurtigt oplevede store fremskridt. Hun meldte sig ind i Søllerød OK og begyndte at løbe alle de konkurrencer, hun kunne komme til.

I takt med at hun kom i bedre og bedre form, kom Mathilde til at synes, at orienteringsløb var rigtig sjovt, og drømmen om at blive den bedste begyndte så småt at vokse.

”Når du kan følge lidt med til konkurrencerne, er det bare lidt sjovere. Og så har jeg da også altid haft en drøm om at blive god, helt siden jeg startede som lille,” fortæller Mathilde.

En del af den drøm gik i opfyldelse, da Mathilde blev udtaget til Juniorlandsholdet i foråret 2019. En måned senere rejste holdet til Stockholm på træningslejr og for at deltage i tre løb i den svenske ranglisteserie Swedish League, sprint, mellemdistance og forkortet langdistance omkring hovedstaden.

Her hentede Mathilde sit største resultat i karrieren hidtil, da hun satte samtlige kvinder i D18 eliteklassen til vægs og vandt sprinten i Fiksätre, sydøst for Stockholm.

”Det er et resultat, jeg bliver ved med at komme tilbage til, og som jeg er stolt af, selvom det er noget tid siden. Men der har jo bare heller ikke været så mange konkurrencer de sidste par år, især ikke for juniorer,” forklarer Mathilde med reference til coronaepidemien, og aflysningen af de fleste løb og konkurrencer i 2020.

Det var på træningslejren i Tjekkiet i april, at Mathilde pådrog sig en hjernerystelse. Hjernerystelsen har påvirket hendes hverdag og træning siden da.
Foto: Iben Valery.

Det sidder i hovedet

Siden sin fantastiske konkurrencedebut med landsholdet er Mathilde blevet mere og mere seriøs med træningen og var både sidste år og i år udtaget til landsholdet. Efter et år på efterskole startede hun på gymnasiet Falkonergården i København på et 4-årigt Team Danmark-forløb, der gav hende ekstra tid til at fokusere på sin træning. Undervejs flyttede hun sammen med sin mor til Søllerød, og i længden var det for tidskrævende og besværligt at cykle 20 kilometer til og fra skole hver dag, selvom det var god træning. Mathilde skiftede derfor til Virum Gymnasium, hvor hun nu går i en almindelig 3.g-klasse på en naturvidenskabelig linje.

”Men jeg har jo ikke været der så meget her til efteråret,” konstaterer Mathilde, der i april fik en voldsom hjernerystelse. Hun døjer stadig med hovedpine, træthed og kvalme og har for at kunne løbe uden at have det dårligt, været nødt til at nedprioritere skolen.

Det var på træningslejr med landsholdet i Tjekkiet, at hun i et tegneseriestunt af et uheld, pådrog sig hjernerystelsen. Hun trådte på den ene ende af en stor kæp, der smækkede op og ramte hende i hovedet på en uheldig måde.

”Lige efter tænker jeg ikke så meget over det. Jeg får en kæmpe bule, og det gør ret ondt, men jeg tænker, at det bare trykker på grund af bulen. Men så har vi et møde om aftenen, hvor jeg sidder og kigger på en stor skærm, og der får jeg virkelig ondt i hovedet. Dagen efter prøver jeg at løbe, men jeg har bare virkelig meget kvalme,” fortæller Mathilde, der må afbryde træningen og gå hjem.

De sidste tre dage på samlingen, ligger hun bare på hotelværelset, uden at kunne noget som helst uden at få kraftige hovedsmerter, og hun beskriver den lange køretur hjem fra Tjekkiet som ’den værste nogensinde’.

”Jeg havde konstant hovedpine i starten, da jeg kom hjem, selvom jeg ikke lavede noget og havde lukkede øjne. Det eneste tidspunkt, hvor jeg ikke havde ondt i hovedet, var lige, når jeg vågnede,” fortæller Mathilde om den første tid efter træningslejren, hvor den stod på fuldstændig ro.

Efter nogle uger begyndte Mathilde så småt at løbe kortere ture, for de hjalp også på de nakkesmerter, hun havde, og lige så stille blev hun frisk nok til at kunne koncentrere sig om orienteringsløb igen. Hun løb testløbene til Junior-VM og klarede at blive udtaget til mesterskabet, der foregik i Tyrkiet i september.

”Hjernerystelsen var blevet meget bedre hen over sommeren, den var næsten gået helt væk. Jeg skulle ikke i skole, så jeg kiggede ikke på skærm og prøvede ikke at koncentrere mig om alt muligt hele tiden, og det hjalp virkelig meget,” forklarer Mathilde. Da hun i midten af august startede i skole igen, kom mange af symptomerne og de kraftige hovedsmerter dog tilbage igen, og hun blev nødt til at vælge noget fra, hvis hun ville løbe til Junior-VM.

”Jeg var næsten ikke i skole op til Junior-VM, fordi jeg fik ondt i hovedet af at være i skole, så det gjorde, at jeg ikke kunne løbe, og jeg prioriterede at træne,” fortæller Mathilde, der lavede en aftale med skolen om i stedet for at sætte ekstra ind på skolearbejdet, når sæsonen var slut.

Ser fremad og drømmer stort

Det er den næsten nu, hvor Magasinet Orientering fanger den klimabevidste løber på træningslejr i Middelfart. Udenfor feriehuset i Landal feriepark er de fugtmættede græsplæner så småt ved at være dækket af gule og røde blade. Landsholdet har vendt blikket mod det næste store mål: VM på hjemmebane i Trekantområdet næste år.

Mathilde kan se tilbage på en 2021-sæson, hvor hjernerystelsen kom til at fylde næsten det hele. Hun kom afsted til Junior-VM og løb på store dele af de krævende baner med højt niveau. Hun blev bedste dansker på mellemdistancen med en 30. plads, hvor hun startede stærkt ud og lå nummer 4 ved post 5, og var i top -10 på femtesidste-posten. Hun havde også bedste tid på det første stræk på langdistancen, men selvom hun kom godt fra start, endte hendes sidste internationale løb som junior med at blive en forfærdelig oplevelse.

”Jeg fik det virkelig dårligt undervejs. Jeg fik ondt i hovedet, fik kvalme og blev svimmel. Jeg var hele tiden ved at falde derude og kunne næsten ikke koncentrere mig om at finde posterne,” fortæller Mathilde, der fik slæbt sig rundt på den 7 km lange bane i det voldsomt kuperede tyrkiske terræn, hvor en bagende sol og mangel på søvn heller ikke hjalp den ambitiøse junior.

Af hensyn til Mathildes helbred tog trænerne efter langdistancen en beslutning om, at Mathilde ikke skulle løbe mesterskabets sidste distance – stafetten.

”Jeg er jo ikke sikker på, at jeg fik det dårligt på grund af hovedet. Det kan også have været noget saltmangel og dehydrering. Jeg har i hvert fald ikke prøvet det før eller siden, og jeg har løbet andre løb siden da,” fortæller Mathilde, der dog sagtens kan se meningen i, at hun ikke skulle løbe den sidste dag.

”Jeg kan godt forstå det, men dernede var jeg sygt ked af det. Det var ikke unfair overfor trænerne, for det var for min egen skyld. De var bare bekymrede, så det gav meget god mening,” reflekterer Mathilde, der har været nødt til at skære dele af programmets møder og o-tekniske træninger fra, på træningslejren i Middelfart for ikke at belaste hovedet for meget.

Mathilde og trænerne besluttede i samarbejde, at det var bedst, hvis hun hvilede kroppen og hovedet og lod være med at løbe stafetten til junior-vm. I stedet agerede hun heppekor. Foto: Jeppe Ruud.

På trods af en hård 2021-sæson, er Mathilde ikke i tvivl om, at hun nok skal nå at få lagt en god vintertræning, så hun er klar til næste år. Selvom Mathilde har lavet mange flotte præstationer på sprintdistancen, er det dog ikke WOC 2022, der er hendes helt store mål næste år.

”Jeg vil da helt sikkert prøve at gå efter at komme med til VM, men jeg vil rigtig gerne med til EM i Estland næste år. Jeg har kigget lidt på terrænerne dernede, og det ligner sådan nogle indlandsklitter, og det synes jeg selv, jeg er ret god til,” forklarer Mathilde, der har store ambitioner.

”Jeg vil rigtigt gerne med til VM i 2023 i Schweiz og løbe med om gode placeringer. Der drømmer jeg om at være rykket et skridt op i niveau. Det er det, jeg vil gå efter i hvert fald. Jeg kan ikke lide at sætte mine mål for lavt,” afslutter Mathilde.

Hun skal videre i dagens program, der byder på en løbetur på vejene og i dyreparken tæt ved indkvarteringen. Den er uden kort for at give hovedet ro. Bagefter står den på plantebaseret kakaodrik og en mad med peanutbutter for at sætte gang i restitutionen – og for klimaet.

FAKTABOKS

Der er både fordele og ulemper ved at spise plantebaseret. Team Danmark anbefaler derfor, at man rådfører sig med diætist eller ernæringsfysiolog forud for et evt. skift til plantebaseret kost.

Fordele ved plantebaseret kost:
• Højt indhold af fibre, der fremmer almen sundhed og forebygger diverse sygdomme.
• Et naturligt højt indtag af kulhydrat, hvilket er gavnligt for mange elitesportsatleter.
• Opfylder anbefalingen om 600 g frugt/grønt om dagen, hvilket kan fremme immunforsvar og sundhed generelt blandt andet via anti-oxidative og anti-inflammatoriske effekter.

Ulemper ved plantebaseret kost:
• Kan være svært at få dækket et meget højt energibehov gennem den daglige kost på grund af kostens store mæthedseffekt, medmindre der ofte inkluderes specifikke energitætte fødevarer.
• Svært at få dækket behov for eksempelvis B12- og D-vitamin samt enkelte andre vitamin/mineraler gennem kosten.
• Svært at få dækket behovet for EPA og DHA (omega-3 fedtsyrer), medmindre der inkluderes specifikke kilder som hørfrø og chiafrø til dette.
• Da kreatin primært findes i animalske fødevarer, kan det være hensigtsmæssigt med kreatintilskud for topatleter i sportsgrene, hvor der arbejdes meget eksplosivt, kortvarigt ellerintenst.
• Proteinmængden og -kvaliteten kan være reduceret i plantebaserede fødevarer, hvorfor bønner, linser og andre former for bælgfrugter bør inkluderes jævnligt i den daglige kost.

Anbefalinger for indtag af frugt og grønt:
• Gå efter 600 gram frugt og grønt, heraf mindst 300 gram grønt
• Spis efter årstidens frugt og grønt
• Prioriter det mest farverige frugt og grønt
• Forsøg at kombinere indtag af frugt og grønt i forskellige farver
• Hørfrø og chiafrø mv. bør knuses før indtag for at fremme optag af fedtsyrer mv.
• Frysegrønt kan ofte være nemmere og har samme sundhedsfremmende effekter som almindeligt grønt

Nyttige links

Side om kost på Team Danmarks hjemmeside: https://www.teamdanmark.dk/traen-som-en-atlet/sportsernaering/kost

Dokument med info om og anbefalinger i forhold til vegansk og vegetarisk kost: https://www.teamdanmark.dk/media/2570/kostanbefalinger-til-veganere.pdf

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s