Historie Kort

O-kort gennem tiderne

Man kommer ikke udenom Flemming Nørgaard, når man skal snakke kort. Og da slet ikke, når det skal handle om kort gennem tiderne. Det er ikke uden grund, at han bliver kaldt "Mr. Kort", for han har haft fingeren med i stort set alt, hvad der har med kort at gøre gennem de seneste 50-60 år. Så jeg greb straks knoglen og ringede for at få en aftale. Det lykkedes, selvom han sad og kæmpede med at få noget grundmateriale til at makke ret. Han måtte have det en tur gennem Adobe Illustrator, så han kunne gemme det på en måde, så OCAD kunne forstå det. Det kan godt være, at Flemming har tegnet kort i 60 år, men det kan åbenbart stadig drille.

Af Kell Sønnichsen

Da jeg et par dage efter ringer på døren, sender hans kone Mona mig straks videre med “du ved, hvor du kan finde ham”. Så ved jeg godt, at han – som sædvanlig – er nede i kælderen, der er spækket med globusser, kort og computere. Her bruger vi så nogle timer til en snak om kort.

Forhistorisk tid

Før de specialiserede orienteringskort løb man på Geodætisk Instituts 2- eller 4-cm kort – navngivet således, fordi der gik 2 eller 4 cm til en kilometer (dvs. målestok 1:50.000 eller 1:25.000). Kortene var typisk opmålt i slutningen af 1800-tallet med kurver opmålt i fod og på senere kort omtegnet til meter. Så især kurvebilledet var af skiftende kvalitet, og hvis du har løbet Wild West, har du været udsat for dem. Man skulle selv købe kortene hos boghandleren og tage med til løbet, hvor man prikkede banen ind fra post til post.

I starten af 1960erne begyndte DOF at få trykt udsnit af GI-kortene som særkort opfotograferet til 1:20.000. Det var DOF, der ejede kortene og solgte til klubberne.

Før de første o-kort, skulle man selv købe kortet og prikke banen ind, som her i Hald Ege.

Første orienteringskort

I 1966 skete der noget, der revolutionerede orienteringssporten i Danmark: Flemming og Leif Nørgaard tegnede det første kort med orienteringsløb som formål. Væk var de besværlige signaturer for hede, løv- og nåleskov, forstyrrende tekster og højdeangivelser. Kortet var meget mere læseligt og havde mange flere stier og vandløb med, og ikke mindst var kurvebilledet stærkt forbedret.

Inspirationen til kortet havde Flemming fået ved flere gange i starten af 1960erne at have løbet på rigtige orienteringskort i Norge. Det var nu ikke fordi, det var noget DOF var synderligt interesseret i. Dels kunne man se det som en trussel mod forretningsmodellen med at tjene penge på salg af særtryk, og dels var der nogle, der mente, at det jo blev alt for nemt! Så forbundet ville ikke støtte korttegningen.

”Da Viborg OKs formand, Poul Thrane, så afslaget, blev han vred,” fortæller Flemming. ”Han kunne se fordelen ved et særligt o-kort, og udbrød, at ’så betaler jeg!’ Og jeg tror, at han rent faktisk betalte for det af egen lomme!”

Kortet – Hald Ege – var en succes fra start. Per Breinholdt og Mogens Nielsen fra OK West var med til det første løb på kortet, og da jeg spørger Mogens, om det var en stor forbedring, kommer svaret prompte: “Ja, for katten!”. Der var ingen tvivl, og Per gik da også hurtigt i gang med at tegne klubbens hjemskov, Vrøgum Plantage. Lignende projekter gik i gang andre steder i landet, hvor eliteløbere begyndte at tegne kort – og nogle af dem tegner endnu!

Danmarks første egentlige orienteringskort – Hald Ege – blev tegnet til Bjergløbet i juni 1966.
Grundmaterialet var Geodætisk Instituts eksisterende kort, udtegnet i ‘blåkopi’, som ikke kunne ses på den fotografiske behandling. Sort blev tegnet direkte på blåtrykket; de øvrige farver på tegneplast.”

Farveladeforvirring

Det første kort var tegnet med brug af fire farver: sort, grøn, blå og brun. Skov var grønt, og åbne områder var hvide. “Jamen, det var sådan, man gjorde på 4-cm kortene,” begrunder Flemming Nørgaard valget. Andre brugte hvid skov og gule marker, dvs. lavet med sort, gul, blå og brune farver. Den løsning vandt frem, sådan at kortet var nemmere at læse i skovområderne. Men ret hurtigt kom tanken om at bruge grøn til gennemløbelighed. Igen var DOF fodslæbende, for det krævede en femte farve til korttrykket og dermed en fordyrelse. Så man forsøgte sig lidt med sorte raster til gennemløbeligheder. Det var en katastrofe, og den grønne farve kom på kortet i 1971.

Som det kan ses af ovenstående, var der ikke en egentlig kortnorm. Internationalt var der heller ikke nogen regler, så Flemming satte sig sammen med Robin Harvey (GBR) og Thomas Broughly (SUI) og fik lavet den første egentlige kortnorm i 1974. Og så var udviklingen af det moderne orienteringskort i store træk afsluttet. I hvert fald for det færdige korts vedkommende.

I september 1966 lavede Flemming Nørgaard et signaturark, hvor både grøn/hvid og hvid/gul løsningerne var repræsenteret.
Fra midten af 1960’erne til midten af 1970’erne gik man fra GI-kort til egenproducerede orienteringskort. Forskellen og kvalitetsforbedringen var enorm.

Grundmaterialet

De første mange år var grundmaterialet de gamle 4 cm-kort fra Geodætisk Institut. Opmålingerne kunne være flere årtier gamle og passe dårligt. Som tidligere nævnt var kurverne opmålt i fod og omtegnet i meter, så de var både grove, upræcise og uden nok detaljer. Som supplement var der sort-hvide luftfotos. Så specielt i kuperet terræn var det sin sag at få et godt orienteringskort.

I 1990’erne kom fotogrammetri til. Det er en teknik, hvor man ud fra stereofotos kan få et 3D-billede af terrænet og herigennem udtegne kurverne. Tillige udtegner man stier, bygninger, vandløb, væltede træer osv. Det er en meget arbejdstung proces – og man skal tilmed foretage flyvninger for at tage de nødvendige stereofotos. DOF betalte for begge dele mod fortsat at eje kortene. Men det gav nogle meget bedre grundmaterialer.

Sidste skud på stammen er LIDAR – laserscanning af terrænet. Fra et fly sendes mange tusinde laserpulser mod jorden, og man kan deraf udregne mange ting – herunder højdemodel, relief, løvdække, vegetationshøjde m.m. Udtegningen af højdemodellen er i uhørt nøjagtighed – helt ned til få cm. Sammen med ortofotos, der er meget nøjagtige luftfotos, kan man få et grundkort, hvor man kan se en enkelt græstue. I starten var det meget dyrt, og forbundet indgik en sponsoraftale med COWI i 2007 om levering af data. I dag stilles de gratis til rådighed af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering – som Geodætisk Institut i dag hedder. Og således er ringen sluttet.

Fotogrammetri. Vinterfotos er de bedste, men i nåleskov er det altid svært at tegne og noget er gætværk.
Lidar-udtegning med kurver helt ned til 62,5 cm – 1/4 ækvidistance.

Vandrestøvler, plade og blyant mellem tænderne

Rekognosceringen derimod har næsten ikke ændret sig i de over 50 år, der er gået. “Det er stadig det bedste grundmateriale, man kan få, som bliver klistret op på en plade med tegneplast over,” fortæller Flemming. “Og så går man rundt i terrænet og tegner og laver noter med forskellige farveblyanter. Det er blevet meget mere nøjagtigt, efter vi fik GPS og med uhyre præcist grundmateriale, så man kan også rekognoscere hurtigere. Men processen er den samme. Der har været forsøg med tablets og nogle bruger dem, men det er ikke ret udbredt.”

Rekognoscering foregår stadig til fods med plade, tegneplast og farveblyanter.

Fra Rotring til OCAD

Flemming og jeg er nået frem til at snakke om rentegningen og bliver helt nostalgiske over de “gode, gamle dage”, hvor man på et lysbord havde rekognosceringslapperne og i hånden tegnede på store ark tegneplast, der senere blev fotograferet ned i trykprocessen. Vi “namedropper” i dag ukendte produkter som Rotring (tuschpenne), Letratone (rasterark, der blev skåret ud med skalpel) og Letraset (gnubbeark med symboler og tekst).

“Og når man så til sidst gjorde det færdige kort rent for fedtede fingre og så stod med en mose, to huller og en punkthøj på kluden, så måtte man jo i gang med at kigge hele kortet igennem for at se, hvor de var røget af,” husker Flemming.

Tuschpenne og skalpel var sammen med rasterark de væsentlige redskaber.
Raster blev skåret ud af rasterark med skalpel og især brugt til gennemløbeligheder. Bonus, hvis du kan gætte, hvor det er fra.

Så måske var de gamle dage ikke helt så gode igen? I hvert fald ændrede det sig i slutningen af 1980erne, hvor Flemming fandt på at scanne rekognosceringslapperne og rentegne på en Macintosh med Adobe Illustrator 88 – et vektorbaseret tegneprogram. Det første kort var Risskov fra 1989. I 1990 blev det første internationale løb på et computertegnet kort afholdt – en World Cup afdeling i Gjern Bakker. I udlandet fik man også øjnene op for brugen af computer til rentegningen, og OCAD blev startet af Hans Steinegger i Schweiz i 1989. I løbet af få år var håndtegning på tegneplast fortid, og alle rentegnede på computer.

I dag bruges Adobe Illustrator kun af få, mens OCAD og den gratis Open Orienteering Mapper er populære.

Flemming Nørgaard ved den Macintosh, det første computertegnede o-kort blev tegnet på.

Tryk eller print?

I dag bliver mange kort laserprintet – enten i klubben til træningsløb eller hos et trykkeri til åbne løb. Men sådan var det ikke altid. Da DOF ejede kortene, blev alle kort trykt hos et enkelt trykkeri, Tutein & Koch. Det blev gjort som staffagetryk – en trykproces, hvor man trykker hver farve for sig. Det kræver rensning af trykmaskinen for hver farve, der skal trykkes, så den er ret dyr, og man skal trykke store oplag, før det kan betale sig. Men det er den dag i dag den metode, der giver den bedste trykkvalitet!

Store oplag betød også, at der kunne gå lang tid mellem opdateringen af kortet, og før i tiden kunne man jævnligt komme til at løbe på kort, der var 5 år gamle. Med bedre grundkort, mere nøjagtig rekognoscering og flere detaljer på kortet – og dermed hurtigere forældelse af kortene – så var der et pres for at finde andre løsninger. Og i omkring 2000 kom laserprinteren frem i tilstrækkelig kvalitet og til en pris, der gjorde, at kort nu kunne printes efter behov – og opdateres ofte.

Samtidig begyndte CMYK-tryk at vinde frem – en trykproces, der – ligesom laserprinteren – brugte fire grundfarver (cyan, magenta, gul og sort) til at danne den ønskede farve. Resultatet er ikke helt så godt som staffagetryk, og især den brune farve kan give problemer. Men er det gjort ordentligt, skal man kigge godt efter for at se forskel på det og staffagetryk. IOF har først i 2019 tilladt brugen af CMYK-tryk til internationale mesterskaber – selvom det faktisk blev brugt til WOC 2006, hvor Flemming Nørgaard i øvrigt var stævneleder.

Tidslinje

1966Første danske orienteringskort, Hald Ege
1971Grøn farve indføres til gennemløbelighed
1974Første internationale kortnorm
1989Første orienteringskort rentegnet på computer – Risskov
1990Første internationale stævne med kort rentegnet på computer – World Cup i Gjern Bakker
1990’erneBrugen af fotogrammetri vinder frem
2000Laserprint begynder at blive billigt og nemt
2006Første internationale mesterskab på kort i CMYK-tryk – WOC 2006
2007LIDAR kommer i brug gennem sponsorat fra COWI
2014Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering stiller grunddata til fri rådighed

Blå bog

Flemming Nørgaard – “Mr. Kort”

1961: Starter til orienteringsløb som 17-årig

1961: Begynder topografuddannelse ved Geodætisk Institut.

1966: Fremstiller det første danske orienteringskort.

1966: Første kortkonsulent hos DOF. Medlem af DOF’s kortudvalg lige siden.

1970: Nummer 6 ved VM i DDR.

1972-79: Landstræner i DOF.

1974: Med i udarbejdelsen af den første internationale kortnorm.

1979-96: Medlem af IOF’s kortkomité og formand i to perioder.

1989: Tegner det første orienteringskort på computer.

1990: Stævneleder ved World Cup i Gjern Bakker.

1996-98: Medlem af IOF’s Council.

1999: Stævneleder ved WMOC i Aarhus.

2006: Stævneleder ved WOC i Aarhus.

2007-: Kortsupervisor hos DOF.

Æresbevisninger
1979: Ærestegn, DOF
1998: Pin of Honour i sølv, IOF
2004: Æresmedlem, DOF
2007: Dansk Idrætsforbunds guldnål

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s