Bag om banen

En banelæggers perspektiv

Af Mikkel Kaae-Nielsen

Hvor lang tid har du brugt på DM-sprint?

Idéen om at holde DM-sprint opstod første gang for ca. 5 år siden. De første par år blev der ikke brugt så meget tid på det, i starten var det mest bare overvejelser omkring områder, der var til rådighed. Her endte vi med at tage DTU, som vi vidste havde et stort potentiale, og som jeg kendte rigtigt godt, fordi jeg allerede dengang havde opdateret kortet, hver gang DTU besluttede sig for at lave en ny bygning.

Sidste efterår gik med banelægning i de perioder, hvor jeg lige havde tid, men det var egentlig først i januar, at der begyndte at ske noget med banerne.

I det sidste halve år har jeg brugt rigtig meget tid på DM-sprint. Der er møder, banerne skal være færdige, kortet skal opdateres, hjælpere skal orienteres osv.

Den gode sprintbane

Da jeg startede med at lægge banerne, havde jeg tre mål. Der skulle være langstræk, som var afgørende for, hvem der vandt, der skulle være en god variation af stræk, og det skulle være svært helt fra start.

Jeg vidste fra start, at der var nogle områder, som banen skulle igennem. Det var nogle af de områder, hvor bygningerne står tæt, eller der er spændende hække, fx området, hvor bane 1 har post 4-9. I sprint er det virkelig vigtigt at undgå for meget modløb, da det giver en stor risiko for, at der er nogle, der støder ind i hinanden ved hjørner. Det undgik jeg ved at lægge bane 1 først og derefter lade alle andre baner følge nogenlunde samme skabelon.

Jeg tænkte også over, hvordan jeg kunne inddrage publikum, dette blev desværre ikke relevant, men det er derfor, at elitebanerne har en lille sløjfe lige før mål.

Gennemgang af H21

Start-1: Et simpelt højre-venstre vejvalg, dog en del kortere at løbe til venstre rundt om bygningen, kvinderne har en anden post, så for dem er det kortere at løbe højre rundt. Dette var et forsøg på at trække nogle ud i at tage et forkert vejvalg, og dermed tabe nogle sekunder allerede på 1. post.

1-2-3: Højre-venstre vejvalg. Der er ikke meget tid at tabe her, men løberne er også friske. For de skarpe er der her mulighed for at kigge frem på langstrækket.

3-4: Det er et stræk, jeg virkelig har lagt tid i, fordi jeg gerne ville have, at zig-zag-løsningen lige på var hurtigst, da den godt kan være svær at se. Til sidst bliver løberne udfordret i udførslen, da de kommer fra DTU, som har simple bygninger og parkeringspladser og ind i et område med bygninger, skure og hække, som alle tager meget af løberens udsyn.

Det hurtigste på den sidste del af strækket er at løbe ind i området nordfra. Da løberne vil komme ind i det gule område og dermed kan holde overblik og undgå mange sving, hvilket betyder høj fart.

4-5-6-7-8-9: Indtil post 4 har løberne kunnet løbe hurtigt og uden mange kortkig. På disse poster kræver det, at løberne er meget mere skarpe.

9-10-11: Løberne skulle over vejen, og det blev et let vejvalg, hvor løberen kan få farten helt op. Dette er efterfulgt af et kort stræk, hvor løberen skal være skarp på at komme den rigtige vej rundt om hegn og bygninger.

11-12: Et vejvalg, som godt kan snyde lidt. ”Lige på”-vejvalget skal igennem zig-zag-gangen, hvilket giver ekstra distance, som er svært at overskue, når løberen tager vejvalget. Samtidig vil svingene også betyde, at løberen skal accelerere flere gange. Derfor bliver højrevejvalget det korteste.

12-13-14-15: Et simpelt stræk for at få løberne hen til et andet område, efterfulgt af et par højre-venstre vejvalg, som ikke er svære, men som presser løberen til at tage mange beslutninger.

15-16-17-18: Et længere vejvalgsstræk på tværs af området, hvor zig-zag-gangen igen er en mulighed. Her kan løberen igen sætte meget fart på – måske endda få et overblik over resten af banen. Derefter kommer der nogle små stræk rundt i containerbyen. Her koster hver en usikkerhed sekunder. Jeg har lavet de her små stræk for at stresse løberne lidt op mod, at der kommer et langstræk, som der skal tages stilling til.

19-20: Det sidste langstræk inden mål. Det var meget vigtigt for mig, at der ikke var et oplagt vejvalg her. Jeg brugte to kunstige hegn på vejvalget, som er lige på, for at gøre det vejvalg længere. Det er stadig det korteste vejvalg på den her bane.

20-21-22-23-MÅL: Forholdsvis nemme stræk til en afslutning. Der kan tabes værdifulde sekunder her, fordi løberen er træt. Tilskuerne har udsigt til løberne hele vejen rundt, hvilket kan være et ekstra stressmoment.

3 gode råd, når du skal lægge en sprintbane
1. Det er en stor fordel at kende området, du skal lægge baner i, rigtigt godt. Jeg synes, at det er rart at have tegnet kortet selv, fordi jeg så har et meget indgående kendskab til området. Jeg får også mange idéer til stræk, når jeg går og tegner kortet.

Hvis der allerede er tegnet et kort, kan det være en fordel i det mindste at have gået et par ture i terrænet.

2. Det kan være svært at lægge meget tid i banelægningen, når man har et studie eller et job samtidig. Jeg startede med at arbejde på det om aftenerne, men jeg fandt undervejs ud af, at jeg arbejdede klart bedst med det, hvis jeg satte halve eller hele dage af til banelægningen.

3. Kig på en masse sprintbaner. Find ud af, hvad du selv synes er en god sprintbane og hvilke styrker og svagheder, der er i det terræn, du har valgt.

En løbers perspektiv

Af Malte Kjær Hemmingsen

Klassiske fejl i sprint

At få fejlklip – Typisk er der flere tilfælde af ikke-godkendte løbere til sprint end i skoven, da man løber i overfart og fokuserer på alle sekunder. Det er rigtig nedtur, især hvis resten af ens løb var rigtig godt. Det kan være en god idé at kigge en ekstra gang på kortet eller tage et fuldt stop for at sikre sig, at dette ikke sker. Især på slutningen af banen, hvor hovedet er ekstra ristet…

Dårligt vejvalg – Det er en klassiker at forhaste sig ud på et dårligt vejvalg. Man skal vurdere mange ting, såsom højdemeter, længde, underlag, kompleksitet osv., før man kan tage det hurtigste vejvalg. En god banelægger vil altid lægge stræk, hvor vejvalgene er afgørende. Også stræk, hvor det korteste ikke er hurtigst, eller hvor det mest oplagte udløb ender i en blindgyde. Der er hermed tidsbelønning til løberen, der giver sig tid til at læse strækket ordenligt, inden der tages en beslutning. Prøv at være på forkant med det næste vejvalgstræk ellers tag stoppet og så for Guds skyld, glem de andre vejvalg, du overvejede. Hold dig til, hvad du har valgt og fokusér på at gennemføre det!!

Forberedelser

DM-sprint var egentlig ikke et stort mål for mig. Jeg havde fokuseret meget på testløbene til VM i Tjekkiet og havde det som hovedmål. Testløbene lå samme weekend som DM, og da jeg desværre var nødt til at melde afbud til disse løb, åbnede muligheden sig for at løbe DM-sprint.

Jeg fik alligevel sat mig op til løbet, da det var en god mulighed for at vinde en DIF-medalje.

Terrænet var forholdsvis hurtigløbende, dog med komplekse områder og nogle få impassable genstande. Derudover vidste jeg fra instruktionen, at der ville være falske hegn.

Normalt ville jeg løbe sprinttræninger/lægge baner på lignende kort (også med falske hegn), men denne gang brugte jeg mere bare informationen til at vide nogenlunde, hvad jeg ville blive mødt af på banen. Jeg havde i forvejen lavet en del sprint-specifik træning i forbindelse med sprint-EM, som jeg havde løbet få uger inden, hvilket allerede gav god selvtillid inden DM.

Der var sågar også falske hegn til EM, som i sig selv var rigtig god forberedelse.

Personligt laver jeg ikke forfærdeligt meget sprinttræning normalt, men når jeg gør (fx til EM), laver jeg det med andre. Enten med klubben eller nogle kammerater, hvor man kan sammenligne samt diskutere vejvalg osv. Det er både sjovere og med større udbytte.

På Sjælland havde vi også en knockout-sprint med alt, hvad det indebærer inden EOC, hvilket var meget relevant, men det kræver naturligvis også mere.

Helt normale sprinttræninger samt nogle intensive intervaller kan gøre dig klar, vil jeg sige.

Gennemgang af H21

1-3: Simpel start på banen, hvor det er lidt ligegyldigt, hvilket vejvalg man tager, så det er bare afsted. Måske er jeg faktisk lidt for offensiv, da jeg ikke er helt forberedt på langstrækket til post fire.

4: Langstræk hvor jeg ikke får set det gode S-vejvalg og dermed mister en del tid på at løbe hele vejen nord om. Rigtig skidt af mig, da jeg straks begynder at læse bredt på strækket efter at have set spærringen lige på. I dette tilfælde kunne man ret nemt sno sig uden om spærringen og fortsætte på klart det korteste vejvalg, hvilket man skal være opmærksom på, når der er falske spærringer i terrænet.

5-9: Tricky del på banen, hvor man skal være lidt ekstra opmærksom på at få alle posterne i rigtig rækkefølge. Især fordi du kommer i rigtig høj fart og skal skifte o-metode.

Jeg får løst denne del rigtig fint, da jeg har styr på postdefinitioner og udløbsretning.

10: Det ældste banelæggertrick i bogen. Du kommer fra en perlekæde af små tricky stræk, hvor du virkelig skal have høj kortkontakt og så ud af det blå et længere stræk. Du har ikke haft tid til at læse strækket og kan hurtigt miste meget tid, hvis du fortsætter i løbsretningen, hvilket ved første øjekast godt kan lokke.

11-12: Der sker meget på kortet, og det kan godt være svært at overskue, især til post 12. Jeg havde allerede læst det lidt på vejen til post 10 og tager hurtigt et sydvejvalg til 12, der var rigtig fint.

12-19: En hurtigere del af banen, hvor det mest af alt bare handler om at presse på, alt hvad man kan. Jeg mærker allerede trætheden lidt, men på nemme strækninger som denne skal man sætte tempoet op for ikke at miste tid.

20: Svært langstræk, især fordi det kommer helt i slutningen af banen. Man kan godt have tendens til at sløse lidt med kortlæsningen så sent på banen og dermed vælge det første vejvalg, man ser, eller det som er nemmest at overskue. Det kan hurtigt blive nogle ærgerlige placeringer at miste.

Jeg var selv ret træt her og tøver derfor lidt ud fra post 19, men ender med at tage det rigtige vejvalg og hermed mindske tidstab.

21-mål: Her kan man hurtigt tænke, “så er det bare i mål”, fordi man kan se stævnepladsen. Det er så farligt, da ens hjerne slår lidt fra og i stedet tænker på, hvor dejligt det bliver at få pusten igen. Jeg prøver at være ekstra skarp på slutningen, især fordi man nogle gange kan tage nemme sekunder på de konkurrenter, der sløser.

3 gode råd til hvordan du forbereder dig til sprint
1. Hav styr på løbsområde samt instruktion og startliste.

2. Gå rundt i området på Google Streetview. Læg ydermere stræk og baner på løbskortet med en kammerat og dyst mod hinanden. På den måde bliver man ikke så nemt overrasket i terrænet. I stedet kender man allerede på forhånd nogle af de udfordringer, der stilles.

3. Planlæg din træning, så du har fantastiske ben på dagen. For mig virker det at løbe hurtige intervaller et par dage inden. Gør passet lidt kortere, så du kan holde lidt højere fart eller har lidt bedre følelse. Det giver god selvtillid op til løbet. Dagen inden og dagen derpå tager jeg altid en kort løbetur for at holde benene i gang. Bum, så er du klar.