Det første internationale mesterskab i næsten to år er overstået, og sammen med sportschef Anders Bachhausen gør Orientering Online status over et lærerigt og nervepirrende EM i Schweiz, hvor de danske atleter fik at mærke, at de andre nationer heller ikke har ligget på den lade side i konkurrencepausen.
Af Camilla Bevensee
Det var på mange måder et uprøvet dansk landshold, der midt i maj pakkede taskerne og rejste til Neuchâtel i det vestlige Schweiz for at løbe europamesterskaberne i sprintorientering. Kun fire løbere havde været i ilden for Danmark ved et internationalt seniormesterskab før, og flere er ikke engang seniorer endnu. I spidsen for det unge hold stod et team, der også havde trænerdebut på den internationale seniorscene, og skulle holde styr på coronabulletiner, knockoutlogistik og deres eget spændingsniveau, samtidig med at de forsøgte at hjælpe løberne frem til de bedst mulige præstationer.
”Internt i den sportslige ledelse, var det jo vores første mesterskab sammen som team. Så det er klart, at vi var spændte på, om vi fik styr på det hele. Vi gik egentlig ind til det med god planlægning og med den indstilling, at vi også måtte tage nogle ting dernede. Og sådan er det jo egentlig til de fleste mesterskaber,” fortæller sportschef Anders Bachhausen, der sammen med landstrænere Tue Lassen og Jeppe Ruud, fik deres debut som ledere for et hold, hvor det ikke var erfaringen med internationale konkurrencer på seniorniveau, der prægede løbernes CV’er.
”Vi havde et ungt hold med, hvor rigtig mange af løberne havde mesterskabsdebut og ikke havde løbet på det her niveau før. For dem der havde prøvet det før, og som har vist, at de har niveauet til at løbe med, var der jo selvfølgelig resultatforhåbninger. Men for de andre handlede det i høj grad om, at de skulle ned og få noget erfaring og finde ud af, hvor niveauet ligger når, man kommer til et mesterskab, hvor alle er forberedt til tænderne,” fortæller Anders Bachhausen.
Da landsholdet i efteråret satte målsætningerne for mesterskabet, lød de på en medalje til sprintstafetten og et par top-8 placeringer på de individuelle distancer. Det var ambitiøst, men det var også målsætninger, der var værd at gå efter, mener Anders Bachhausen, så dem holdt de fast i.
”Vi vidste godt, at det var høje målsætninger, men vi syntes også, at med det sted, vi havde løberne inden mesterskabet, så var det opnåeligt,” forklarer Anders Bachhausen
Stolpe ud
Selvom målsætningerne ikke blev indfriet, tager landsholdet bestemt en masse med fra deres første eksponering internationalt som hold. Der var især mange gode elementer at tage med fra mesterskabets første disciplin, sprintstafetten, hvor et ungt hold uden Maja Alm, der måtte melde afbud på grund af en hjernerystelse, kunne være med langt hen ad vejen.
”Sprintstafetten var måske lidt stolpe ud. Vi må nok erkende, at de tre medaljetagere var for stærke på dagen, til at vi kunne løbe med. Havde vi minimeret de små fejl, der blev lavet, kunne vi også godt ligge med oppe omkring fjerde- femte- sjettepladsen. Nu blev det en ottendeplads og det er jo det, der sker i sprintstafetter, når vi ikke er helt skarpe på at udføre de opgaver, der skal løses,” fortæller Anders Bachhausen og fortsætter,
”Vi synes, at der var gode takter, og vi er rimelig fortrøstningsfulde frem mod VM, som er i en anden type terræn, hvor der ikke skal løbes helt så stærkt, som der blev gjort nede i Schweiz. Det var en sprintstafet, hvor der bare skulle bankes til den uden store tekniske udfordringer. Og det var også det, der resulterede i, at stafetten blev så spredt ud, som den gjorde, fordi de forreste hold kunne løbe med fuld fart igennem posterne. Tog man et forkert vejvalg og mistede fem sekunder, så løb man det ikke bare op ved at have ryggen på dem foran,” forklarer Anders Bachhausen.
Det danske hold blev nummer otte – tre og et halvt minut efter vinderholdet fra værtslandet. Der var godt to minutter op til Norge og bronzemedaljen, og 45 sekunder op til top-6. Det var en sprintstafet, hvor de tre førende hold lagde hårdt fra land og skabte afstand til resten af feltet. Schweiz og Sverige holdt henholdsvis føringen og andenpladsen fra start til slut i stafetten.
Foto: Remy Steinegger
Spænding på trods af manglende tilskuere
Grundet coronapandemiens stadige tilstedeværelse i store dele af Europa og verden, var det ikke tilladt at være tilskuer til mesterskabet. Selv ikke de atleter der skulle stå en eller flere distancer over, måtte være til stede og heppe på deres holdkammerater. De sad i stedet på deres hotelværelser, og for nogle var det svært at skulle udholde ventetiden.
”Der var jo nogle, som kun havde én distance, og som skulle lære, at når man skal vente på, at man skal i ilden, så sker der noget med ens krop og tanker. Det, tror jeg, har været en god læringsproces for dem,” fortæller Anders Bachhausen, der glæder sig til at komme til et mesterskab med lidt færre restriktioner i forhold til tilskuere.
På trods af at stemningen ikke blev pisket op på samme måde, som hvis der havde stået hundredvis af klappende publikummer rundt i Neuchâtels gader, var der god energi og nervøsitet i den danske lejr alligevel.
”Det var fedt at komme i gang og mærke energien, selvom der ikke var nogen tilskuere på arenaen. Der var stadig speaker på, og Per Forsberg (svensk speaker red.) gav den gas, så man kunne godt mærke spændingen og nervøsiteten, både hos én selv, men også hos de andre trænere og ledere alligevel,” forklarer Anders Bachhausen.
Et nyt og intenst format
Noget af det spændende var også det nye format. Der skulle kåres en europamester i knockoutsprint for første gang, og det startede med en kvalifikation på anden dagen til EM.
”Det er jo et hårdt format, fordi det er sådan en kort og intens sprintbane, hvor der ikke er tid til at tøve eller løbe sikkert, fordi der bliver løbet så stærkt i feltet. Man skal egentlig både være offensiv i sin orientering og løbe hurtigt, og så skal man undgå at lave fejl. Det er en rigtig svær balance, og niveauet er bare tårnhøjt. Så laver man en lille fejl, er man lynhurtigt ude af den top-12, det kræver for at kvalificere sig videre,” fortæller sportschefen, der mener, at mange af løberne lærte meget på netop denne distance.
”Vi havde en del løbere, der fandt ud af, at de var gået lidt for defensivt til opgaven, og som var skuffede over ikke at kvalificere sig. Man skulle være meget offensiv i orienteringen. Der blev tøvet for meget og dobbelttjekket, og det tager bare for lang tid,” konstaterer Anders Bachhausen.
Det var kun de fire løbere, som dagen inden havde løbet sprintstafetten, der løb sig videre til kvartfinalerne. Jakob Edsen og Cecilie Friberg Klysner kom med på sidste mandat som nummer 12 i deres respektive heats. Josefine Lind kvalificerede sig lidt mere sikkert som nummer 9 i sit heat, mens junioren Søren Thrane Ødum delte en femteplads i sit heat med den erfarne schweizer Florian Howald og var sikkert videre. Sørens flotte løb på kvalifikationen gav ham mulighed for at sikre sig et godt heat til dagen efter, i den ’heat-picking’, der foregik online om aftenen.
Heat picking
Knockout Sprint består af en kvalifikation med individuel start, og kvartfinale, semifinale og finale med fællesstart.
Fra 3 kvalifikationsheats går de 12 hurtigste videre – 36 i alt. De 36 løbere bliver rangeret i en orden fra 1-36 og vælger på skift, hvilken af de 6 kvartfinaler, de ønsker at løbe i.
Fra kvartfinalerne går de tre første i hvert heat videre til tre semifinaleheats. Her bliver de fordelt, så heat 1 og 2 fra kvartfinalerne mødes i semifinale 1 osv. – 18 løbere i alt.
Fra semifinalerne går de 2 hurtigste i hvert heat direkte i finalen – 6 løbere i alt.
”Det var ret nervepirrende, fordi hver enkelt løber skulle vælge i en bestemt rækkefølge, og de forskellige heats blev langsomt fyldt op med gode løbere. Man skulle bare være klar, når man selv skulle vælge sit heat, men vi fik valgt helt rigtigt for Søren, synes jeg. Jakob havde tredjesidste valg, så det var også begrænset, hvor meget der var tilbage at vælge imellem. Vi synes også, at Josefine kom i et fint heat, men Cecilie var den sidste, så hun blev bare placeret på den sidste plads. Men det var spændende, og en sjov måde at gøre det på,” fortæller Anders Bachhausen.
Der var kamp om finalepladserne dagen efter, da kvartfinalerne blev afviklet og kun tre ud af seks løbere i hvert heat gik videre. Søren Thrane Ødum var den eneste, der løb sig videre i semifinalen, og det gjorde han med en sejr i sit heat.
”Det var superflot af Søren at vinde sin kvartfinale. Jakob var også rigtig tæt på at gå videre til semifinalerne, men måtte på de sidste par poster se den kommende europamester, Matthias Kybyrz (Schweiz red.) komme forbi i et tempo, som Jakob desværre ikke kunne matche,” fortæller Anders Bachhausen. Josefine Lind og Cecilie Friberg Klysner blev ligesom Jakob Edsen nummer fire i deres kvartfinaleheats og gik altså ikke videre.
Det bliver stolpe ind næste gang
På mesterskabets sidste distance var der flere løbere, der igen havde håbet på mere, da den endelige resultatliste blev offentliggjort. Flere løbere var udtaget til kun at løbe den individuelle sprint og selvom de havde friske ben, fik de ikke indløst deres potentiale.
”Der var ingen af dem, der kun skulle løbe sprinten, der var helt tilfredse. Emil Øbro havde helt sikkert større forventninger, men han fik det ikke til at fungere fysisk. Han løber et fint teknisk løb, men kunne slet ikke presse på i kroppen, og så er det lige meget, hvor godt man løber teknisk,” forklarer sportschefen, der dog synes, at der trods alt var mange flotte præstationer blandt de danske løbere.
”Vi havde flere af debutanterne, der gjorde det rigtig godt. Ida Agervig Kristiansson og Hedvig Valbjørn Gydesen løber sig ind til World Cup-point. Og det er rigtig flot på deres første mesterskab. Især Ida fik revanche fra kvalifikationen, hvor hun var skuffet over ikke at komme med videre. Men så fik hun sat et godt løb sammen på den individuelle, hvilket var rigtig fint af hende,” fortæller Anders Bachhausen.
Ida Agervig Kristansson blev nummer 30 – 1 minut og 55 sekunder efter vinderen fra Sverige Tove Alexandersson. Hedvig Valbjørn Gydesen var yderligere 8 sekunder efter på en delt 36. plads. Bedst placerede danske kvinde var Josefine Lind, der efter at have løbet alle dagene, var ved at være træt, da hun skulle ud på søndagens sprint.
”Josefine har jo været igennem et langt skadesforløb og var for første gang i flere år nede og løbe fire intensive dage i træk. Hun løb en rigtig god individuel sprint og lå i top-15 langt ind i løbet, men kræfterne slap op til sidst,” fortæller Anders Bachhausen.
Josefine Lind kom ind på en flot 22. plads kun få sekunder fra top-15, hvor seks sekunder adskilte de tre medaljetagere. Hos herrerne var det også tæt, og den rutinerede Jakob Edsen, der løb en fornuftig sprint, måtte se sig rasle ned på en 25. plads efter et dårligt vejvalg på langstrækket og endnu en stolpe ud. Han var 9 sekunder langsommere end den otte år yngre Søren Thrane Ødum, der sluttede sit første mesterskab af med at løbe sig til en 16. plads, kun 1 minut efter den svenske guldvinder Emil Svensk.
”Vi kan jo ikke komme uden om at Sørens 16. plads er et rigtig flot resultat. Han viste bare, at han havde højt niveau på alle distancerne, og at han havde farten til at være med deroppe, hvor det er rigtig sjovt,” fortæller Anders Bachhausen, der nu har fuldt fokus på de kommende testløb til VM.
”Vi lægger sprint lidt væk de næste par uger og fokuserer på skovdistancerne med testløb til VM her i første weekend i juni. Løberne er godt trænede, og de glemmer ikke, hvordan de løber sprint frem mod VM. Vi har også gjort rigtigt gode sprintforberedelser allerede, så vi skal have det sidste klart på træningslejren og måske med en lille formtopning frem mod VM,” fortæller Anders Bachhausen til sidst. Sammen med resten af trænerteamet har han allerede udtaget de løbere, der skal løbe sprint til VM og efter testløbene i Tjekkiet i den kommende weekend, bliver resten af VM-holdet også udtaget. Alle udtagelser offentliggøres på DOF’s hjemmeside.
Orientering Online 