Børn og unge Inspiration

Find meningen i træningen med mindre målsætninger

Hele forårssæsonen er aflyst, og efteråret er svært at spå om. Så hvordan fastholder man motivationen for at holde træningen ved lige? Landstræner Rasmus Folino fortæller om, hvordan ændrede målsætninger kan være svaret på den motivationskrise, flere oplever i denne tomme Coronatid.

Tekst: Camilla Bevensee

Midt i en global sundhedskrise og med en usikker fremtid foran os er vi i alle aspekter af vores tilværelse, nu nødt til at fokusere på her og nu. Det gælder også i orienteringsverdenen, hvor en aflyst konkurrencesæson har visket tavlen med løb, som vi så frem til, helt ren. Men det betyder ikke, at vi skal stoppe med at finde glæden ved at træne. Selvom det kan virke uoverskueligt at træne frem mod stævner, der måske eller måske ikke bliver til noget, findes der metoder til at holde motivationen oppe.


Sæsonen er, som man kan se på O-service, aflyst, men med mindre målsætninger kan træningen alligevel komme til at give mening. Foto: O-service.dk (screendump)

”I den tid vi er i nu, hvor sæsonen er sløjfet, og hverdagen er vendt på hovedet, kan det være svært at blive ved med at være motiveret af et større mål, for vi ved ikke, hvordan fremtiden kommer til at se ud. Derfor er det en god idé at have mål på kortere sigt, som man har mulighed for at indfri,” fortæller landstræner Rasmus Folino, der til hverdag bruger meget af sin tid på at snakke med løbere i flere af landsholdsgrupperne, om hvordan deres træning går, og hvilket fokus de skal have i den kommende tid.

De kortere målsætninger han ofte snakker med løberne om, kalder man for procesmål, da de ikke handler om at opnå et bestemt resultat, men i højere grad handler om hverdagen her og nu og alle de mindre processer, der fører hen til et større resultatmål.

”Et procesmål bør handle om et af de små skridt, man skal tage for at komme hen til ens store mål, det man går og drømmer om,” forklarer Rasmus Folino.

”Hvis ens drømmemål for eksempel er et resultatmål som en plads på DM-skamlen, så ligger procesmålene under det, sådan at hvis man vil nå det resultat, er procesmålene nogle ting man skal gøre for at det er realistisk, at man kan opnå resultatmålet. Hvor et resultatmål meget objektivt viser, om ens mål blev nået eller ej, kan procesmål være mere flydende, og selvom det helst skal være målbart, behøver det ikke at kunne puttes på formel og være til at sætte to streger under,” forklarer Rasmus, der mener, at det i høj grad handler om at være bevidst om, hvor man er, og hvor man gerne vil hen.

Bevidst om styrker og svagheder

”Den største gevinst ved at arbejde med målsætninger er den bevidsthed, man opnår, om hvad man render og laver. Det er den refleksion, der ender med at rykke dig som atlet, eller på arbejdet, eller hvor det nu er, du arbejder med målsætninger,” fortæller Rasmus Folino, der mener, at det i lige så høj grad handler om at have selvindsigt som om at have ambitioner, hvis man vil blive bedre til noget.

”Det handler ikke kun om at være helt vildt ambitiøs, men i lige så høj grad om at have indsigt i, hvad éns styrker og svagheder er, og hvad der holder én tilbage fra at kunne gøre de ting, der skal til, for at man kan nå sine procesmål og videre derfra kan nå det store mål til sidst,” fortæller Rasmus. Helt konkret handler det altså om at få sat ord på den vej, der er mellem én selv, der hvor man er nu, og der hvor man gerne vil hen.

”Det, man starter med, er at definere, hvor man vil hen, og så sætter man sig ned og prøver at skabe overblik over, hvad det er, der skal gøres, for at man når derhen ud fra det udgangspunkt, man har nu,” siger Rasmus, der også mener, at det er mest optimalt at arbejde med procesmål sammen med en anden, for eksempel ens træner, en forælder eller ens træningsmakker.

”Man kan sagtens arbejde med målsætninger selv, men det bliver endnu bedre, hvis man har nogen at dele målsætningerne med, og som kan hjælpe én med at få indsigt i, hvad det er, man egentlig gerne vil,” forklarer Rasmus.

”Uanset om man har en personlig træner at snakke med eller ej, er det første, man skal gøre, at sætte sig ned, se et par uger frem og finde ud af, hvad det er man konkret kan gøre for at komme bedst muligt igennem dem og komme tættere på at nå det store mål,” forklarer Rasmus, der også lægger vægt på at motivationen for at nå målet skal komme indefra.

”Det er vigtigt at gøre sig det klart, hvad der skal lykkes, for at man bliver bedre, men det er også vigtigt at det der gerne skal lykkes, er vigtigt for én lige nu. Det betyder ikke, at hvert af de enkelte mindre procesmål behøver at være vigtige, men det, de samlet fører til, skal være vigtigt for én,” forklarer Rasmus.

5 trin til at lave procesmål
1 Find ud af, hvad dit store drømmemål er.
2 Vurder, hvad dine styrker og svagheder er.
3 Få hjælp af en træner eller lignende til at finde ud af, hvad der skal til, for at du kan nå dit drømmemål, på baggrund af hvor du er nu.
4 Del vejen mod drømmemålet op i konkrete handlinger, indtil du har en række procesmål, som du kan realisere inden for de næste uger eller måneder.
5 Evaluer på procesmålene undervejs.

Konkrete mål giver konkrete resultater

Når man har fundet frem til, hvad man gerne vil opnå, og hvor éns styrker og svagheder er, handler det ifølge Rasmus Folino om at gøre sig klart, hvad der skal til for at nå målene.

”Det er vigtigere, at man er klar over, hvad det er, der er éns mål, og hvorfor det giver mening at arbejde med dem, end om det lykkes for én. Der ligger netop en masse læring i at lave den refleksion, der skal til for at kunne svare på de to ting,” forklarer Rasmus Folino, der mener, at det er helt fint at sætte mål, man ikke indfrier.

”Det er faktisk helt okay at fejle i forbindelse med et procesmål, for det er der også en læring i, som kan sende én positivt videre,” forklarer Rasmus. Han mener, at det jo netop er en del af processen at fejle og gøre sig nogle erfaringer til det næste mål, man sætter, der så måske bliver mere i tråd med, hvad man gerne vil.

”Med øget erfaring vil man stille og roligt ramme bedre og bedre, og især her kan en træner ofte stille de spørgsmål, der gør, at man bliver bedre og bedre til at arbejde med sine svagheder,” forklarer Rasmus, der lægger vægt på, at målene helst skal være så konkrete som muligt.

”Det er godt, hvis man kan være konkret, og der handler det om at starte med, hvad det er, man skal gøre. For eksempel kan det være, at man skal få løbet intervaller, hvis man gerne vil være en hurtigere løber. Så kan man tage hvordan bagefter og måske gøre sig det klart, om det skal være korte, lange, lettere eller maks. intervaller, og om man kan træne det sammen med en anden, eller om motivationen kan øges ved at løbe det som o-intervaller,” forklarer Rasmus Folino. Mere konkret kan han ikke blive, da han mener, det ikke er muligt at komme med en række procesmål, der vil være gode at træne, da det er meget individuelt, hvad der skal til, for at den enkelte rykker sig.

”De procesmål, det giver mening for den ene løber at arbejde med, kan være helt hen i vejret for en anden. Det er jo afhængigt af, hvor den enkelte løber er, og hvad det endelige mål er,” forklarer Rasmus, der dog mener, at man sagtens kan træne de samme ting med forskellige procesmål, fordi det handler om, hvilket fokus man har, og hvordan man med det fokus skaber mening i træningen.

Træning, der giver mening

”Det kan være lettere at se meningen med træningen, når man ved, hvad formålet er. Årsagen til at man løber lige præcis de her intervaller i den her uge og næste uge, men måske nogle helt andre om to uger, kan være med til at give mening og skabe ansvar hos den enkelte for egen udvikling,” forklarer Rasmus.

Han mener også, at der er en masse at hente ved at blive bevidst om nogle af de uudnyttede potentialer, man har, gennem arbejdet med målsætninger.

”Der vil i mange, især ungdomsløberes, tilfælde være nogle ”lavthængende frugter”, som arbejdet med procesmål kan være med til, at man får øjnene op for,” forklarer Ramus og fortsætter:

”Den samlede præstation vil blive bedre, hvis man tager fat i de ting, man er dårligst til først og prøver at forbedre dem, i stedet for kun at træne det, man er god til.”

Rasmus mener, at de små sejre, når man når sine procesmål, er vigtige for at kunne bevare motivationen, når man arbejder med sine svagheder. Og her har en træner eller en anden sparringspartner også en vigtigt funktion med at få understreget de små sejre, så løberen kan holde fokus på processen og bevare motivationen.

”Det handler om, at man kan finde motivation til at arbejde med de hårde og svære ting, fordi man kan se, at de enkelte procesmål fører til, at man når det store mål, som man virkelig drømmer om,” fortæller han. Rasmus mener, at man kan arbejde med målsætninger inden for alle aspekter af éns tilværelse: jobbet, parforholdet, sporten, og at der ikke er en øvre aldersgrænse for, hvornår man kan sætte sig for at blive bedre til noget. Der skal dog et vist refleksionsniveau til, før man kan få noget ud af at arbejde med målsætninger, og der er det typisk først omkring 13-14-årsalderen, at det begynder at give mening.

”Så snart man synes, det kunne være sjovt at komme højere op på resultatlisten, giver det mening at arbejde med målsætninger, og der er det uden tvivl en god idé at starte med at få hjælp til denne proces,” forklarer Rasmus og understreger endnu en gang vigtigheden af bevidstgørelsen.

”Det er bevidstheden om, hvor man er henne, der er udgangspunktet for, at man kan sætte nogle gode procesmål,” afslutter Rasmus.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s