Orienteringsløb sammen – hver for sig

Træninger lukker ned, konkurrencer bliver aflyst, og hele orienteringssæsonen glider langsomt ud i sandet. Coronavirussen har påvirket alle dele af Danmark, og dermed også orienteringssporten og de mange arrangementer, der skulle afholdes henover foråret. De aflyste stævner har for nogen betydet mere fritid, mens det for andre har betydet arbejde dag og nat med et nyopfundet koncept: CoronaCup.

Tekst og foto: Iben Valery

Anemonerne titter frem fra skovbunden, og solens stråler lyser ned gennem bøgetræernes blade en aprilsøndag i Valby Hegn. En skov jeg i 16 år har kaldt min ’baghave’, og som har lagt jord til mange træninger i årenes løb med min klub, Tisvilde Hegn Orienteringsklub. Men denne gang er det ikke for klubtræningen, jeg har taget turen herud. Et forsamlingsforbud fra regeringen har sat en stopper for den slags. I stedet er det med egen medbragte print-selv-bane, at jeg og min far har begivet os ud for at nyde forårsskoven på den bedste måde – med et orienteringsløb.

Banen, vi skal løbe, er ikke en hvilken som helst! Nej, konceptet hedder ”CoronaCup – individuel konkurrencetræning” og er opfundet af et par af Danmarks (måske) største orienteringsnørder, Tim Falck Weber og sønnen Lasse Falck Weber. De har arbejdet intenst for at strikke et koncept sammen, og Tims kæreste, Iben Maag (fra Søllerød OK), har bakket op med skrivearbejde og med deltagelse i udvikling og postudsætning.

For orienteringsløbere såvel som alle andre danskere var det den 11. marts kl. 19:30, at vi måtte vinke farvel til mange af de aktiviteter, vi havde set frem til hele vinteren. Det var aftenen, hvor statsministeren med den korte overskrift erklærede: ”Danmark lukker ned”. Det inkluderede klubtræninger landet over, og langsomt begyndte orienteringskonkurrencer i Danmark såvel som i udlandet at melde om aflysning. Mens de fleste sad og ærgrede sig, kørte nogle fås hjerner på højtryk for at finde en løsning, og ud fra en ellers trist situation blev idéen født.

”Jeg tror, vi var tilmeldt 20 konkurrencer her i foråret i ind- og udland. Vi blev fuldstændig desperate over nedlukningen, så vi blev enige om, at det blev vi nødt til at gøre noget ved,” fortæller Tim Falck Weber, medlem af Tisvilde Hegn Orienteringsklub og opfinder af CoronaCup.

Konceptet er simpelt. Print et kort, track turen på dit gps-ur, og læg det op på O-track. På Facebook blev invitationer delt rundt til orienteringsløbere i hele landet, og gruppen ”CoronaCup – individuel konkurrencetræning” tæller i skrivende stund 436 medlemmer.

Ikke helt uden problemer

På trods af den umiddelbart simple idé var setuppet ikke lige til. Der var mange tanker, der skulle gøres, inden det kunne gå i luften, grundet de specielle omstændigheder. Ét af de forbehold, Tim og Lasse havde gjort sig, var, at der skulle være mange afdelinger, for at der var mindst mulig risiko for, at løbere mødte hinanden i skoven. Antallet af etaper er nu oppe på 12 – plus 3 påskeetaper, så de over 400 medlemmer, der følger med på Facebook er spredt godt ud. Dog kan det ske, at man møder enkelte ikke andre orienteringsløbere. Og det skete også for os den søndag eftermiddag i Valby Hegn.

Efter at have vurderet vejret som t-shirtvejr, gør vi klar til at starte uret og begive os ud på ’kort svær, ultimate’ – banen uden stier – men vi når at blive stoppet af en skikkelse, der dukker frem fra buskadset. Det er orienteringsløberen Max fra Farum Orienteringsklub, der har taget turen nordpå og også givet det et skud på ’kort svær, ultimate’. Det er en udmattet Farumløber, der kommer os i møde, og han indrømmer da også, at det krævede to timer at komme rundt på dagens bane. ”Det går jo ikke så hurtigt, når der ikke er stier på kortet,” griner han, som svar på hvorfor, det tog lidt længere tid, end det normalt ville gøre.

Det at køre lidt længere for at løbe en træning, som Max har gjort, er noget som de sjællandske o-løbere har vist sig at være lidt mere tilbøjelige til, når det gælder CoronaCup, fortæller Tim Falck Weber. Ifølge banelæggeren vil mange gerne køre lidt ekstra, hvis de ved, det er godt, og det var også udgangspunktet, da konceptet blev opfundet, at det skulle være med en vis kvalitet. Og de, der kender Tim Falck Weber godt nok, ved, at han sjældent gør ting halvt.

”Vi prøver at lave et kvalitetsløb. Vi sidder og kontrollerer hinanden, finjusterer strækkene og klipper cirklerne op, så vi vil jo vove at påstå, at de baner folk kan få til CoronaCup, er af lignende kvalitet som til et mesterskab.”

Men med kvalitet følger også arbejde, og når man som Tim også har et ’rigtigt’ arbejde at passe ved siden af, har det resulteret i et par lange aftener foran computeren for familien.

”Lasse og jeg har også lært en hel del med at georeferere kort og lægge op på O-track. Noget af det vidste vi i forvejen, og nogle gange har vi måttet få lidt hjælp. Vi er virkelig kommet rundt i krogene, og vi må også sige, at nogle af aftenerne er blevet lidt lange. Der var én nat, vi kom i seng klokken 03.30…” siger Tim – men med et smil.

Fordi selvom der har været mange ting at tage stilling til, både for at gøre konceptet ”corona-venligt”, men også i forhold til skovtilladelser, arbejde med banelægning, O-track, instruktion og mere til, så har det været det hele værd, forsikrer han:

”Der er jo ingen tvivl om, at folk sætter pris på noget, der er brugt tid på, og det motiverer helt vildt. Det er jo frivilligt arbejde, og de glade folk, der melder tilbage inde på facebooksiden, det giver jo bare ekstra energi. Da vi fandt ud af, at folk synes, det var sjovt, så blev vi også lidt grebet af det og har brugt ekstra tid på det.”

Tilbage i Valby Hegn er Farumløberen Max dog heller ikke blevet afskrækket af de to timer i skoven, og han forsikrer, at det trods sværhedsgraden ikke var den sidste Corona-etape, han løb. Med mere tid i skoven får man jo også mere for ’pengene’.

Inden vi selv løber afsted, benytter vi muligheden for at lokke et par gode vejvalg ud af vores konkurrent – selvfølgelig på afstand – og begiver os så ind i terrænet.

Over al forventning

Første stræk går ind over et fældet område og, umiddelbart efter, ind i tæt granskov. Få ting er som de plejer i disse tider, og det gælder også posterne til CoronaCup. Som debutant til CoronaCup er det først, da vi har kæmpet os gennem det tætte gran og når helt hen til første post, at det går op for mig, hvad vi leder efter: To strimler i stoflignende materiale – en rød og en hvid – bundet sammen på en gren. Det vidste man selvfølgelig, hvis man havde givet sig tid til at nærlæse det punkt i instruktionen inden start, men her lærer man det på den hårde måde, at det lige pludselig kræver ekstra fokus på teknikken, når man ikke kan sigte efter den store orange postskærm, man typisk kan se på lang afstand.

Nogle af de lidt ældre i sporten havde også fundet vej ind på facebookgruppen, men vendte tilbage med kommentarerne, ’at banerne var en tand for lange’, og ’vi vil også gerne lægge track for en hel bane op’, og dermed opstod banen ’mini’. Det er et par af mange tilbagemeldinger, der har været på facebookgruppen, som har skabt meget mere aktivitet, end de havde regnet med. De har både modtaget efterspørgsler, ris og ros, men også henvendelser fra folk, der ikke har haft o-skoene på i mange år, der pludselig er vendt tilbage, fortæller Tim:

”Jeg tror, der er 7-8 familier, der ikke har været ude og løbe sammen i mands minde, som har skrevet til os, at de pludselig har fået hele familien ud. Så vi er kommet længere ud til bredden, end vi havde regnet med.”

Og al den feedback fra orienteringsbredden er bare mere brænde på bålet for sådan et par ildsjæle.

Det handler om motivation

Mig selv på 23, der ikke ligefrem ligger til en landsholdsplads, og min 54-årige far tør jeg godt placere i kategorien ”bredden”. Selvom intentionen er at lægge vores tur op på O-track som en del af konkurrencen, så starter vi samtidig og skiftes til henholdsvis at finde vej og fare vild. Mest finde vej.

Da vi stopper uret ved den imaginære målstreg, kan vi konstatere, at vi har slået konkurrenten Max, men at vi, med vores 51 minutter på seks kilometer, nok ikke ligger til en topplacering på Valby Hegn-etapen. Heldigvis er det valgfrit, om man vil uploade til O-track.

Ifølge banelægger Tim, er der lige nu rundt regnet 50 mennesker, der over 7 uger, har lagt deres tur op for hver etape, og ud fra den store tilslutning på Facebook er et slag på tasken, at mindst samme antal mennesker løber banerne uden at lægge det op på O-track. Men det er heller ikke det, der er så vigtigt, fortæller banelægger Tim. Det vigtige er, at folk kommer ud og er glade for, at det er der.

Selvom man ikke skal lave den obligatoriske ’aflæsning’, som man jo ville skulle til et mesterskab efter målgang, så er der en god grund til, at CoronaCup som udgangspunkt blev udviklet som en konkurrence:

”Jeg må indrømme, at almindelig træning ikke rigtig ’trigger’ mig. Jeg melder mig til konkurrencer og bruger det som træning. Derfor ramlede korthuset lidt for mig, da den her coronakrise kom, og så tænkte jeg, ’hvad fanden gør vi?’ Samtidig tænkte jeg på, hvad vi kan gøre for andre? For noget af det der motiverer mig helt vildt, det er at gøre noget for andre. Det ligger bare i mig – om det så er mine egne unger, nogen andres unger eller voksne.”

Motivation er ofte nøglen for at ting bliver af god kvalitet, og vil man have noget gjort, er det nemmeste at få det til at ske selv. Men kan man have en konkurrence med god banekvalitet med banelæggere, der løber konkurrencen selv? Bare rolig. Den problematik har Tim og Lasse taget stilling til i forvejen.

”Det var simpelthen betingelsen, da vi gik i gang, at vi selv skal have konkurrencemulighed. Så vi var enige om, at vi skulle lave det, men vi skal også løbe det hele selv – og det har vi gjort. Som man kan se, så står vi jo både som banelægger, banekontrollør, overdommer og jury, så vi bestemmer jo selv, om det er fair, og vi har ikke noget problem med, at vi også er med i konkurrencen,” griner Tim.

Der har været perioder på op til 15 dage, hvor de har været i skoven hver dag, om det så har været for at sætte baner ud eller løbe dem selv, og motivationen hos de to forsvinder ikke lige foreløbig. For så længe, der er nogen, der efterspørger det, så bliver de ved. De planlagte 10 etaper blev til 12 og så til yderligere 3 etaper påskecup, nu da det årlige påskeløb også var aflyst. Aftalen med skovene er, at de hænger indtil 1. maj – måske med mulighed for forlængelse. Og til de sultne, afslører banelæggeren, er der nye etaper på vej, som er i skoven helt indtil 1. juni.

Nye muligheder i o-sporten

Efter en veloverstået etape 3 i den nordsjællandske skov, tager det ikke meget mere end 10 sekunder og et par klik, så er vores tur lagt på O-track. Proceduren er lidt anderledes end til et DM, hvor det ikke kræver offentliggørelse af sine vejvalg for at være med i konkurrencen. Der er det lettere at skyde skylden på den fysiske form og ikke de mange bom, når man kommer i mål i en mindre flatterende tid. Til CoronaCup er det dog mere afslørende, når kravet for at være med i konkurrencen, er at lægge sit GPS-spor op til offentligt skue. Men den mindre detalje er til at overkomme, når man retter blikket mod de mange muligheder, som den slags teknologi åbner op for.

For selvom situationen, vi alle lige nu ufrivilligt er en del af, har sat en stopper for mange ting, så har arbejdet med CoronaCup også sat gang i en masse idéer, der – måske – kan gavne orienteringsverdenen fremover.

”Det har givet mig nogle tanker om, hvordan man kan samarbejde på tværs af klubber og skrue træninger sammen for ungdom og elite. Men præcis hvad det er tror jeg ikke helt skal ud endnu,” fortæller Tim Falck Weber lidt hemmelighedsfuldt.

Detaljerne må vi vente lidt endnu med at få afsløret, men én ting vil han dog gerne uddybe.

”Elektronik og sociale medier giver muligheder, man ikke havde før i tiden, og de bliver ikke udnyttet nok i vores sport, synes jeg.”

Så måske en ærgerlig verdenssituation, kan være vejen til revolutionerede udvikling indenfor orienteringsløb? I mellemtiden printer vi et kort og snører o-skoene klar til endnu en etape i CoronaCup.