De fleste bliver vurderet egnet til landsholdet på baggrund af deres orienteringsniveau. For 17-årige Lukas Becker, der løber for Søllerød OK, står en mere bureaukratisk udfordring i vejen for overhovedet at kunne komme i betragtning. For selvom han aldrig har følt sig andet end dansk, og hans pas er rødbedefarvet, er det ikke nok til at komme ind i den danske landsholdsvarme, for passet er nemlig prydet med en tysk ørn.
Tekst: Camilla Bevensee
På en villavej i Virum bor Lukas Becker med sine forældre og sin lillebror. Begge brødre er født og opvokset i Danmark, og der bliver snakket dansk uden accent i hjemmet, på trods af, at ingen af beboerne har dansk statsborgerskab. Lukas’ far er født i Tyskland og mødte Lukas’ mor, der kommer fra Irland, på det universitet i Tyskland, hvor de begge er uddannet inden for det naturvidenskabelige felt. Da Lukas’ mor fik arbejde i Danmark for 23 år siden, flyttede de begge hertil og har boet her lige siden.
Lukas og hans bror har begge et tysk pas, da man ikke kan blive dansk statsborger medmindre ens forældre er det, men for Lukas betyder nationaliteten i hans pas ikke noget for hans tilhørsforhold til Danmark, fortæller han:
”Jeg er født og har altid boet i Danmark, så jeg føler mig hundrede procent dansk.”
Landsholdsdrømme
Lukas startede til orienteringsløb som 12-årig, i 2014, sammen med sin lillebror. De blev begge hurtigt bidt af sporten og meldte sig ind i Søllerød OK. Orienteringsløb er kendt for at have en stejl læringskurve, men med gode ungdomstrænere i Søllerød og udfordringer til Skovcup fik Lukas hurtigt styr på de basale færdigheder og begyndte at udvikle sig. Blandt andet med en sølvmedalje til følge i H-14 til DM Mellem i Mols Bjerge.
Som sidsteårs H-15/16 var Lukas inde i en god træningsperiode, og han begyndte at tænke på muligheden for at løbe sig på det yngste af de danske landshold, der hvert år tager til europamesterskabet for ungdom, European Youth Orienteering Championships (EYOC).
Det var så her, det gik op for familien, at det ikke er sådan bare lige at blive udtaget til landsholdet uden et dansk statsborgerskab.
”Vi kom i tanke om, at jeg jo ikke på papiret er dansk, og vi fandt ud af, at det ikke er muligt at blive udtaget til landsholdsaktiviteter, hvis man ikke har et dansk pas,” fortæller Lukas, der sammen med sine forældre herefter gik i gang med at undersøge, hvad der skulle til for at få et dansk pas.
”Fordi jeg er under 18, hører jeg under mine forældre, så hvis jeg skal have dansk statsborgerskab, skal mindst en af mine forældre være danske statsborgere,” fortæller Lukas, der synes, at det under alle omstændigheder giver god mening for både ham selv og hans forældre at blive danske statsborgere, da de føler sig som danskere.
En lang proces
I foråret 2018 gik Lukas’ forældre i gang med statsborgerskabsprocessen, der både indebærer statsborgerskabstest, sprogtest og en hel masse papirarbejde. Det er en grundig og langsommelig proces, og først i november 2019 fik familien bekræftet, at alt i deres ansøgning var, som det skulle være, og at den var godkendt så langt. Det næste skridt i processen er, at ansøgningen skal behandles i folketinget, som kun tager statsborgerskabssager op to gange om året. Det er planlagt, at det skal ske til maj i år, men med den verserende corona-epidemi, som folketinget er rigeligt beskæftiget med, er der stor sandsynlighed for, at behandlingen af ansøgningen bliver skubbet til senere på året. Efter folketinget har godkendt ansøgningen, er sidste skridt i processen en håndtryksceremoni i den kommune statsborgerskabet søges i, så der er stadig et stykke vej, før Lukas’ forældre kan få deres danske pas.
”Det er frustrerende, når vi har ventet på afgørelsen så længe, men folketinget og borgmesteren har jo vigtigere ting at give sig til på den anden side af den her situation,” medgiver Lukas, der dog håber, at der kommer en afgørelse hen over sommeren.
”Hvis jeg når at fylde 18, inden mine forældres ansøgning om dansk statsborgerskab bliver godkendt, hører jeg ikke længere under dem, og så skal vi starte forfra med at ansøge om statsborgerskab til mig som selvstændig myndig person,” forklarer Lukas, der fylder 18 år til september.
Det ser ikke godt ud for familien, da regeringen allerede i starten af marts, aflyste de planlagte håndtryksceremonier, for dem, der har fået deres sag godkendt i folketinget. Der bliver derfor endnu mere at se til for folketinget og ude i kommunerne, når corona-krisen er ovre.
”Vi kan ikke gøre andet end at krydse fingre for, at vi når at få et ja inden september, men ellers er det jo bare at gå i gang med processen igen,” fortæller Lukas. Nu ved familien, hvordan det foregår, så hvis det kommer til det, kan man håbe, at det i det mindste bliver lettere at komme igennem processen i anden omgang.
International erfaring
Tilbage i 2018, blev det tydeligt for Lukas, at han ikke ville komme til at løbe EYOC den sommer, da det ikke var lige sådan at få et dansk pas. Lukas drømte dog stadig om at løbe på internationalt niveau, og på opfordring fra en af klubbens trænere, tog Lukas, med sit tyske pas i hånden, kontakt til den tyske juniorlandstræner.
”Først var jeg meget imod det, for jeg syntes, at det var grænseoverskridende at skulle stille op for et andet land, end det jeg kommer fra, og jeg syntes også, at det var lidt tarveligt, at jeg henvendte mig og spurgte, om jeg kunne blive udtaget, når jeg ikke var en del af deres miljø normalt,” fortæller Lukas.
”Men med tiden blev jeg overbevist om, at det måske kunne være spændende nok, og at det var min eneste mulighed for at komme med til mesterskaber og store løb i udenlandske terræner,” fortæller Lukas, der ikke ville lade et pas komme imellem ham og muligheden for at få international erfaring.
Hans henvendelse blev budt velkommen, men uden kendskab til hans niveau i forhold til de tyske løbere, kunne træneren ikke uden videre udtage ham til holdet og EYOC. Det var der kun én løsning på, og derfor brugte Lukas sæsonen på at tage til Tyskland hele fem gange for at vise sit niveau.
”Jeg løb en masse løb i Tyskland henover sommeren 2018, og i efteråret ansøgte jeg om at blive udtaget til deres landsholdsgruppe for 2019, som jeg kom med i,” fortæller Lukas, der hele sidste år var en del af det tyske juniorlandshold og var afsted på træningslejre med holdet.
”Det var virkelig fedt at være med i gruppen. Jeg kendte nogle af dem lidt fra de løb, jeg havde løbet i 2018, så det gik ret hurtigt med at blive venner med dem alle sammen på den første træningslejr, og så har det bare været fedt at være afsted og få en masse o-teknisk erfaring,” fortæller Lukas, der igen i 2020 er udtaget til det tyske juniorlandshold.
Lige ved og næsten
Som en del af det tyske landshold var det i 2019 muligt for Lukas at blive udtaget til mesterskaber, og sidste år gik drømmen om at løbe EYOC endelig i opfyldelse. Og så alligevel ikke. Lukas blev udtaget til at løbe for det tyske hold til EYOC i Hviderusland sidste sommer, men måtte tilbringe mesterskabet på tilskuerrækkerne på grund af en skade, han pådrog sig dagen inden afgang.
”Dagen før afgang skar jeg mig i foden, da jeg var ude og bade. Det skulle syes, så jeg kunne ikke løbe til mesterskabet. Jeg var bare med som tilskuer, men jeg var med og var stadig en del af holdet,” fortæller Lukas, der også blev udtaget til Junior European Cup i efteråret og for første gang skulle løbe mod sine venner på det danske hold til konkurrencerne, der foregik i Frankrig.
”Det var lidt sjovt at være på et andet hold end ens gode venner hjemme fra klubben og Danmark, men det var jo bare som at være til en normal konkurrence, hvor man kender nogle på stævnepladsen og konkurrerer mod sine venner. Det var ikke noget med os og dem, sådan er det ikke, de ser mig jo lige så meget som dansker, som jeg selv gør,” fortæller Lukas, der satser på at tage endnu en international sæson for Tyskland.
”Jeg kan ikke nå at få det danske pas, inden sæsonen starter, så jeg vil rigtigt gerne med til EYOC for Tyskland igen, og så kunne jeg godt tænke mig at præstere godt der. Det er mit sidste og på en måde også mit første EYOC, så jeg vil rigtigt gerne gøre det godt,” fortæller Lukas, der efter en længere skadespause endelig er inde i en god træningsperiode.
”Jeg har været skadet en del, men i efteråret satte jeg mig ned med min personlige træner, og vi lavede en virkelig struktureret plan, som jeg har kunnet følge uden at mærke noget indtil videre. Jeg er virkelig motiveret for at gøre noget ved det i år, hvor træningen har kørt så godt,” fortæller Lukas, der på trods af, at alle forårets konkurrencer er aflyst, og en masse usikkerhed om sommerens mesterskaber, holder træningen ved lige – blandt andet ved at løbe nogle af de individuelle konkurrencetræninger, der er tilgængelige i Nordsjælland lige nu, under navnet Coronacup.
Læs mere om Coronacup på Facebook.
Orientering Online 