Historiefortællingen i en orienteringsklub kan gribes vidt forskelligt an. Uanset om man gør det på den gammeldags facon med et fysisk blad, er gået over til et nyhedsbrev eller kun bruger sociale medier, så er det af stor værdi, at fortælle klubbens historier. Orientering Online har undersøgt, hvordan de danske klubber fortæller store som små klubhistorier.
Tekst: Camilla Bevensee
Det er ikke entydigt, hvad der er vigtigst, når klubmedlemmer vil dele deres oplevelser og beretninger med andre. Men når man samler de utallige formater på tværs af Orienterings-Danmark, er der tre ting, der går igen, og som her er formuleret som gode råd til dig, der gerne vil gøre noget ved historiefortællingen i din klub.
1. Inkludér medlemmerne
Ethvert klubblad eller nyhedsbrev er til for medlemmerne af klubben, og derfor er det også vigtigt, at netop medlemmerne bliver hørt.
I Søllerød OK udkommer ’Komposten’ seks gange om året i trykt A5-format og i pdf-format på nettet, der kan hentes fra hjemmesiden, og her kommer medlemmerne virkelig til orde. I det seneste nummer, fra december, har intet mindre end 18 forskellige medlemmer bidraget til det 28 sider lange blad.
”Jeg spørger simpelthen,” forklarer Vibe Bøgevig, der er redaktør på Søllerød OK’s klubblad, om hvordan det er lykkedes at få så mange medlemmer til at skrive om deres oplevelser. Hemmeligheden er en bred interesse for, hvad der foregår, og Vibe Bøgevig følger meget med i, hvad der sker i klubben, og hvilke løb der er.
”Jeg er blevet for gammel til at være med til alle løbene og arrangementerne, men jeg sørger for at hive fat i nogen, jeg ved skal med, og høre om de ikke vil skrive lidt til bladet,” fortæller Vibe, der laver stort set alt omkring ’Komposten’ selv og har gjort det i mere end 20 år.
Vibe Bøgevig synes, at det fungerer godt at spørge ansigt til ansigt. Når man fanger folk i virkeligheden, bliver de lidt beærede over at blive spurgt, og så siger de ofte ja. Det handler om at skabe en motivation for at skrive og fortælle, og der har Vibe også gode erfaringer med at give medlemmerne feedback på deres historier, og hun er meget opmærksom på at rose skribenterne, så de får lyst til at bidrage igen en anden gang.

‘Komposten’, Søllerød OK’s klubblad. Ud over klubbladet udsender Søllerød OK nyhedsbreve med info om træninger mindst to gange om ugen.
2. Tilpas formatet til ressourcerne
Det er tydeligt, at mange klubber har tilpasset sig en ny digital tidsalder, hvor det fysiske klubblad man modtager i postkassen fire gange om året, ikke længere er et format, der dækker det behov, der er for kommunikation.
”Dengang havde man jo ikke andre muligheder end at skrive ud i klubbladet om træningsløb og klubture,” fortæller Rudolf Sørensen, der er formand i OK Esbjerg, hvor man i 2017 pensionerede klubbladet og gik over til at kommunikere udelukkende via klubbens hjemmeside og Facebook. Man havde i 2015 omlagt bladet fra dets trykte format til en onlineudgave i pdf-format, men måden at skrive på i et klubblad blev stadig mere uaktuel, hvorfor man valgte at indstille produktionen.
Mod sydøst har OK HTF også fravalgt at have et klubblad. Formanden Lars Klogborg, der er ansvarlig for det nye nyhedsbrev, der har erstattet klubbladet, fortæller:
”Tingene i klubbladet var altid forældede, når det kom ud, og i nyhedsbrevet er det nyt og aktuelt. Desuden er det nemt at få rundt, da det kommer på vores hjemmeside og Facebook,” siger han.
I Haderslev valgte man at sløjfe det fysiske og lange format på klubbladet til fordel for et kort format, der bliver lagt på hjemmesiden og Facebook hver anden måned. I nyhedsbrevet kan man læse beretninger fra løb, finde information om kommende arrangementer og blive opdateret på igangværende projekter.
I Esbjerg er Rudolf Sørensen heller ikke i tvivl om, at de nye digitale medier er en bedre måde at kommunikere med medlemmerne på.
”Da den digitale tid kom, og flere og flere fik adgang til internettet, fik vi en hjemmeside, som jo var en meget hurtigere og mere aktuel måde at informere på,” forklarer Rudolf Sørensen, om hvordan klubbens hjemmeside hen ad vejen erstattede klubbladet som kilde til praktiske informationer.
”Langt størstedelen af vores kommunikation foregår i dag via Facebook, hvor vi både har en Facebookside til kommunikation udadtil, og en Facebookgruppe, hvor medlemmerne kan kommunikere internt,” fortæller Rudolf Sørensen. OK Esbjerg har valgt at bibeholde hjemmesiden til de mere permanente oplysninger og som arkiv for resultater og bestyrelsesmødereferater.
”Facebook har jo den fordel, at indholdet kan være meget aktuelt. Du kan lægge et billede op fra et løb, mens du stadig er på stævnepladsen. Så er det også bare meganemt og lige at gå til,” forklarer Rudolf, der synes, at medlemmernes kræfter er bedre brugt andre steder end på at slide med at skrive og samle stof til et klubblad.

OK Esbjerg er meget aktive på Facebook, hvor de kan nå ud til deres medlemmer hurtigt og effektivt.
3. Gør det for historien
Uanset hvilket format man lander på eller har, er det vigtigt at huske, hvorfor det giver mening at bruge kræfterne på at få fortalt klubbens historie.
I OK Pan Aarhus kan man stadig få klubbladet ’Pan-Posten’, der har 53 år på bagen og er udkommet 685 gange på tryk. Formatet har ikke ændret sig det store igennem årene, men udtrykket er fulgt med tiden.
Forsiderne fra forskellige versioner af OK Pan Aarhus’ klubblad ‘Pan Posten’, fra årene 2004, 2008, 2015 og 2019 henholdsvis.
I 2002 begyndte man at lægge en pdf-version af bladet på klubbens hjemmeside, men innovationen er taget et lille skridt videre til at inkludere interaktivitet i den nuværende onlineversion. Når man åbner pdf-filen i sin internetbrowser, kan man navigere rundt via indholdsfortegnelsen, trykke på aktive links og endda se film midt i bladet.
Det er vigtigt, at bladet følger med tiden, for historierne, det bringer, er ifølge kasserer og skribent på Pan-Posten, Kell Sønnichsen, mere end bare god underholdning.
”Vores klubblad skaber tilhørsforhold til klubben, og for nogle af de mindre aktive medlemmer er det den eneste tilknytning, de har til klubben,” forklarer Kell, der dog mener, at den vigtigste funktion for klubbladet i dag er som arkiv og til bevaring af klubbens historie.
”Klubbladet har sin berettigelse som formidler af klubbens historie. Har man ikke en form for skriftlighed i klubben, går historierne tabt,” siger Kell, der har været en del af Pan-Posten siden 2002. Han mener, det er vigtigt at fokusere på klubbens aktiviteter og de medlemmer, der gør et stort arbejde, da det er de to ting, der er med til at definere klubben.
”Har man ikke ressourcer til at få skrevet om alle ture og alle løb, er det vigtigst at prioritere klubbens egne aktiviteter. Man skal kunne gå tilbage og finde ud af, hvem der blev klubmester et bestemt år, og hvem der var klubtræner,” fortæller Kell Sønnichsen.
OK Pan Aarhus bruger, som mange andre klubber, også en hjemmeside til at føre arkiv, men Kell mener, at et klubblad har et format, der inspirerer til, at det, der bliver skrevet, har lidt højere kvalitet.
”Et Facebookopslag er så uforpligtende og hurtigt, at det, der bliver skrevet, ikke altid er af så høj kvalitet. Der er et klubblad jo lidt mere seriøst, og når det bliver sat fint op med billeder, gør folk sig mere umage med at skrive en god historie,” fortæller Kell, der dog sagtens kan se behovet for også at have både en hjemmeside og at kommunikere via sociale medier.
Super interessant artikel. Der er mange måder at gøre det på, og det er interessant at høre, hvor forskellige klubber griber det an.
LikeLike
Spændende at læse, hvordan klubberne arbejder med kommunikationen rundt omkring. Mit indtryk er, at det to vigtigste dimensioner i klubbernes formidling er 1) At informere om aktuelle aktiviteter og 2) At bringe historier fra fælleskabet med bredere perspektiver – historier om mennesker, om klubben, om turer, om sporten og historien.
Den første del fungerer rigtigt godt på intetnettet og i det digitale medier som websites, nyhedsbreve, Facebook mv. Men den anden del, de bredere historier, har svære vilkår på nettet, hvor historierne sjældent får lov til at blive hængende særligt længe, og konstant bliver skubbet væk, af nyere og friskere overskrifter. Det, tror jeg, er klubbladenes helt store berettigelse stadigvæk. Men så er der lige arbejdet med layoutet, papirforbruget og den lidt omstændelige distribution.
Jeg arbejder på at udvikle et nyt værktøj til at give plads til de større historier online, i et format med ro til fordybelse og fokus på den gode læser oplevelse. En ny måde at tage kvaliteterne fra trykte udgivelser med online.
Vi er lige nu i en research fase, hvor vi prototyper forskellige design modeller, så hvis der skulle være redaktører eller andre udgivere eller interesserede, der læser med her, så vil jeg meget gerne i nærmere dialog om erfaringer og behov, og muligheden for at udvikle nye formater, der udnytter de teknologiske muligheder på bedst mulig vis. Læs evt. mere om vores værdigrundlag her (på engelsk): https://medium.com/@jespervega/periodical-the-manifesto-2ffba37084aa?source=friends_link&sk=76998401f202040d015201b82d84c139. Og skriv gerne til jesper@prdcl.com.
LikeLike
Jesper, jeg er helt enig i, at din dimension nummer 2 er den bærende for klubbladene (og så mange andre blade for den sags skyld). Jeg har fuld forståelse for jeres ambition og al respekt for det. Men som den sure, gamle mand, jeg er, har jeg set alt for mange gange, at online-initiativer efter et stykke tid forsvinder igen – inkl. alle historier m.m. Det er derfor uhyre vigtigt, at
1) Man nemt kan downloade ens historier i et “blivende” format. PDF har vist sig at være det mest stabile, tror jeg.
2) At en evt. lukning af jeres værktøj giver en passende periode, hvor man kan downloade historierne.
Det handler altså om, at man til enhver tid har kontrol over sine historier. Og når alt kommer til alt, så har papir overlevet som lagermedie meget, meget længe.
LikeLiked by 1 person
Hej Kell. Mange tak dit indspark! Jeg er helt enig i, at historik og ejerskab over dokumenterne er helt centrale faktorer. Det er afgørende at kunne gemme historierne på en ordentlig måde. Jeg har dog grundlæggende ligeså stor tiltro til HTML som PDF i det lange løb. Fordi det handler også om formidling og tilgængelighed. Med HTML kan visningen af indholdet tilpasses både over tid, men også til flere forskellige digitale formater. PDF derimod fanger dokumenterne i tiden – det er godt for historien, men sjældent godt for formidlingen her og nu.
Vores plan er at basere værktøjet på WordPress, en gennemtestet og åben platform, hvor indholdet let kan hentes ind og ud, og hvor man selv har fuldt ejerskab over det.
For mig at se ligger den helt store gevinst i at arbejde mere med de digitale muligheder i formidlingsdelen. Det kan gøres stærkere og mere levende på web, end med PDF. Og så vil man oven i købet også kunne søge i historisk og glemt indhold på tværs af udgivelser, så det for alvor kommer til at give mening at gemme det til at starte med.
LikeLike