Analyse Inspiration

Hvordan lægger man et godt langstræk?

Langstrækket er tit det, man kan bruge mest tid på at diskutere efter et løb. Men hvad er et godt langstræk? Flemming Jørgensen, der har lagt langdistancebaner til både DM og VM, fortæller om det gode langstræk.

Tekst: Flemming Jørgensen

Hvad er et langstræk? Ja, ordet beskriver det jo selv – det er et stræk, der er særligt langt. Langstrækket forekommer oftest på langdistancebaner, men man kan også tale om langstræk på mellemdistance eller på sprint, når blot det drejer sig om stræk, der er væsentligt længere end de øvrige stræk. På sprint kan langstrækket have samme formål som ved skovorientering, det vil sige at bryde monoton orientering ved at stille andre/flere krav til løberen. På sprint vil man typisk tale om langstræk, hvis et stræk er længere end 4-500 m, mens et langstræk vil være mere end 1500 m på langdistance på en typisk H21-bane.

Ofte vil et væsentligt formål med at lave et langstræk være at udfordre løberen på den del af den tekniske kunnen, der drejer sig om vejvalgsorientering. Andre orienteringstekniske elementer, der kan testes på langstræk, er især grovorientering, forenkling og temposkift. Men banelæggeren kan også udfordre løberen på det mentale plan, særligt når der er tale om vejvalgsorientering med store forskelle på de enkelte vejvalg. Her skal løberen tro på sig selv og stole på eget valg. Dette er et særligt stressmoment, og hos de orienteringsmæssigt mentalt svage sniger tvivlen sig ind, og der er risiko for defensivt løb og tab af koncentration.

Det perfekte langstræk bør i mine øjne være et stræk, der udfordrer løberen på at planlægge, overskue og udtage vejvalg, og som samtidigt har et indhold af reel orientering undervejs på strækket. Det skal helst indeholde en vifte af orienteringstekniske elementer blandt andet vejvalgsorientering, finorientering og grovorientering. Det er rigtig godt, hvis der er ”vejvalg på vejvalg”, dvs. hvor vejvalgene forgrener sig ud flere gange undervejs på strækket. Et langstræk skal gerne være mere og andet end bare ”højre om eller lige på”. Da langstrækket i sin natur jo vil udgøre en relativt stor del af banen, skal det ikke resultere i for meget ”dødt løb” på sti eller vej – dvs. løb uden orientering. I så fald bliver de fysisk stærke løbere favoriseret for meget. Strækket må gerne give anledning til ”dødt løb” for nogle, hvis banelæggeren er sikker på, at vejvalget rundt på sti og vej ikke er det hurtigste, og at det overvejende er de orienteringsteknisk svage, der vælger det og taber tid på det.

Et godt langstræk med vejvalg må ikke resultere i tilfældige resultater. Det skal være muligt for de bedste løbere efter nogen tids kortlæsning at udtage de(t) bedste vejvalg, mens de svageste løbere bliver presset ud i at tage de mindre gode vejvalg. Denne balancegang er vigtig. Vejvalgsstræk, hvor de bedste løbere, for eksempel på grund af kortfejl, lokkes ud i tidsberøvende vejvalg, er noget man som banelægger skal være meget opmærksom på at undgå.

Som banelægger er det vigtigt at teste og prøveløbe vejvalgene på langstrækket. På den måde sikrer man sig, at vejvalgene også i realiteten svarer til det forventede fra skrivebordet. Ved brug af tidtagning og erfaringer fra testløbningen kan strækkene finpudses, ved at postplaceringerne optimeres, og derved kan ønskede vejvalg, der for eksempel samtidig indeholder udfordrende orientering undervejs, gøres til det optimale valg.

Det er normalt ikke nemt at lave gode langstræk i danske terræner. Dette skyldes dels, at skovene ofte er ret små og dels, at kompleksiteten og sværhedsgraden er begrænset, således at der næsten altid opstår let gennemskuelige og kedelige vejvalg på sti og vej, når strækkene overstiger en vis længde. Der er dog undtagelser, og en af disse er Munkebjerg på sydsiden af Vejle Fjord.

På kortet fra Munkebjerg kan du se de to længste delstræk fra henholdsvis D21 og H21 ved DM Lang i 2014. I Munkebjerg kan det lade sig gøre at lave gode og udfordrende langstræk på tværs af både slugter og stier. For begge stræk gælder, at der er mange vejvalg, og at flere af disse er ligeværdige. Det, der var afgørende og gjorde strækkene udslagsgivende, var faktisk mest, hvordan de udtagne vejvalg blev gennemført. Prøv at give dig selv 20 sekunder til at udtage et vejvalg på de to stræk!

Munkebjerg, 1:15.000, 5 m ækv., tegnet af Steen Frandsen i 2014.

Strækket 14-15 er fra D21. Det er 2 km langt og bedste tid havde Ida Bobach med 14.40 min. Hun løb stort set lige på eller svagt til højre for stregen hele vejen. Strækket 11-12 fra H21 er 2,5 km og blev af Søren Bobach løbet på 14.39 min. Han løb tæt på stregen i begyndelsen, og efter asfaltvejen holdt han sig et lille stykke til venstre for stregen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s