Historie Kort Sydkredsen

Århundredets orkan

Kom med tilbage i tiden til en skæbnesvanger dag i 1999, hvor en orkan raserede store dele af Danmark, og hvor tusindvis af træer knækkede som tændstikker.

Tekst: Kell Sønnichsen

Just som århundredet var ved at nå sin ende, sad en lang række orienteringsløbere over hele landet med en bitter smag i munden. Flere års arbejde var forsvundet – med et enkelt pust af vinden. Det var godt nok ikke et helt almindeligt pust, der fredag den 3. december 1999 jog over landet, men en storm der senere blev kaldt århundredets orkan, og især i den sydlige del af landet forårsagede store ødelæggelser, herunder lagde store mængder skov ned. Og dermed gjorde mange, mange timers korttegning ubrugeligt, og mange skove ubrugelige til orienteringsløb i mange år fremover.

Kort efter orkanen begyndte aflysninger af stævner at løbe ind, og endnu flere skulle flyttes til andre områder. Frederikshåb Plantage skulle have været brugt til både Midgårdsormen og DM Kort. Ormen blev aflyst, men DM Kort blev flyttet til Blåbjerg, der var sluppet billigt.

“De fleste kort er lige til at smide ud. Tusindvis af arbejdstimer og tusindvis af kroner er nu spildt, og virkningerne på terminslisten er allerede begyndt at vise sig. Det bliver en svær sæson.”

Hviding IF’s hjemmeside kort efter orkanen.

En af de hårdest ramte klubber var OK HTF, hvor Jørn F. Andersen (Jønne) tydeligt kan huske tilbage. Han var dengang stævneleder for påskeløbene i 2000, hvor to af etaperne skulle have været i Lindet-Hønning Plantage og Stursbøl Plantage. Begge skove var stort set blevet udslettet af orkanen.

Jeg når knap nok at nævne “orkanen i 1999” for ham, før han udbryder: “Den sidder prentet dybt i min hukommelse. Det var så forfærdeligt!” Det er tydeligt, at minderne om orkanen stadig påvirker ham.

Aflysning af påskeløb?

Stort set alle HTF’s kort var ubrugelige. Det stod hurtigt klart efter orkanen. Kun Rømø var sluppet nådigt og kunne fortsat bruges. Heldigvis skulle den bruges til den ene etape af Påskeløbene i 2000, men hvad skulle man stille op med de to andre etaper?

“Jeg var indstillet på aflysning,” indrømmer Jønne. “Det hele lå jo ned, og det gjorde det over det hele. Men vildtkonsulent Jeppe Ebdrup fra Lindet Statsskovdistrikt ringede og ville holde et møde. Han syntes, at det var synd for alle dem, der allerede havde booket et sommerhus, så han mente, at vi skulle finde en løsning. Han foreslog Stensbæk Plantage. Den havde taget noget skade, men en stor del er åbent område, og det kunne fint bruges.

Stensbæk Plantage var en af de skove, der blev ramt af orkanen. Selv 8 år efter orkanen kunne man se tydelige spor derefter med enten helt åbne områder eller – hvor der blev genplantet – tættere skov. Mange grendiger lå også stadig i skoven.
Til venstre: Område i Stensbæk før orkanen (1997). Til højre: Samme område 8 år efter orkanen (2007).

Jeg foreslog så Frøslev Plantage. Jeg havde læst i JydskeVestkysten, at den ikke havde taget så meget skade. Efter vores møde sendte jeg derfor en mail til skovfogeden i Åbenrå Statsskovdistrikt. Han var nu ikke begejstret. Men skovridder Ole Klitgaard ville det anderledes. Han inviterede til et møde mellem jul og nytår, og selv om jeg var indstillet på, at vi skulle klare os med en mindre del af plantagen, så mente han, at vi skulle have lov til at komme i hele skoven.”

Nu var der altså sikret erstatningsterræner for de to etaper. Men nu begyndte så den største del af arbejdet. Der skulle revideres kort, lægges nye baner, findes stævneplads, parkering og så videre. Og det skulle gøres på under 3 måneder!

“Det lykkedes mig med god forståelse fra min arbejdsplads, Flyvestation Skrydstrup,” fortæller Jønne. “Jeg fik lov til at tage en del afspadsering på forskud og kunne derfor bruge en del tid i skoven med tegneplade og blyant.”

ORKANEN 1999
– 7 mennesker omkom.
– 800 blev kvæstet.
– Skader for 13 mia. kr.
– Statsskovene omkring Jels mistede 40.000 hektarer skov. I alt mistede statsskovene 573.000 m³ træ – til en værdi af 4 mia. kr.
– Rekord: 51 m/s blev der målt på Rømø – før måleren væltede omkuld!

I O-posten 2000/3 blev der da også kvitteret med “En formidabel præstation af HTF at arrangere Påskeløb efter december-orkanen.”

Eftervirkningerne

Det tog cirka 3 år at få ryddet op i skovene, og derefter gik man i gang med genplantning. Der blev plantet mere varieret erstatningsskov – især løvskov – og udlagt flere åbne områder, så skovene med tiden kunne blive mere spændende. De første år var dog hårde, erkender Jønne:

“Vi kunne mærke, at deltagerantallene faldt ved vores stævner, fordi kortene og skovene ikke var i orden. Vi havde simpelthen ikke den samme kvalitet af skove at tilbyde længere.”

“De fleste af os, der ikke kommer til Sønderjylland hver uge, fik vel et regulært chok over at se, hvor slemt orkanen havde hærget. Det mest synlige bevis fik vi på sidstedagen i Stensbæk Plantage, hvor stævnepladsen lå ved siden af et skovområde, hvor de træer, der stadig holdt en nogenlunde lodret position, kunne tælles. Det var en frygtindgydende oplevelse, som mange af os gerne ville have været foruden.”

O-Posten 2000/3.

Det er først nu, at de nyplantede områder er begyndt at være brugbare og fremkommelige igen. Men en skov som Lindet-Hønning, der før orkanen var en meget åben skov, fremstår dog stadig meget grønnere og tættere end dengang.

“Noget af den skov, der blev plantet, bliver der nu ryddet ud i – flis til kraftvarmeværker – og forholdene vil om 5-6 år være ved at være normale,” mener Jønne. Han kan dog se noget positivt af orkanen: “Det var gavnligt for vildtet. Der er kommet mere og tilmed kronvildt i nogle af de skove, der ikke havde det før orkanen.”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s