Adventskalender MTBO Portræt

Nina kørte for stafetterne

På trods af en sen start på karrieren kan Nina Hoffmann se tilbage på 10 gode år med MTBO-landsholdet, hvor især damestafetholdet var en vigtig drivkraft.

BOKS: ADVENTSKALENDER – I fire adventsartikler bringer Orientering Online et portræt af fire spændende personligheder i Orienteringsdanmark. Læs om Torbjørn Gasbjerg, Andreas Duc, Nina Hoffman og Charlotte Thrane, så bliver ventetiden til juleaften lidt kortere.

Tekst: Camilla Bevensee

I en alder af 35 fik Nina Hoffmann øjnene op for den niche af orienteringssporten, hvor man i hæsblæsende fart finder vej på stier og veje på cykel.

”Jeg fik en cykel, og så kørte jeg,” fortæller Nina, om hvordan hun i 2008 prøvede mountainbikeorientering. Sporten var på daværende tidspunkt blomstret frem som resultat af topresultater lavet af danske ryttere i verdensklasse, og året efter skulle der afholdes EM i Danmark.

Nina tænkte, at det kunne være fedt at komme med til mesterskabet, der skulle afholdes i skovene omkring Hillerød.

”Jeg prøvede på at komme i god form og på at sætte mig ind i, hvad det gik ud på, for jeg vidste ikke særligt meget,” fortæller Nina om forberedelserne frem mod EM på hjemmebane.

Der var meget at sætte sig ind i, for selvom at MTBO kun foregår på stier og veje (i de fleste lande og terræner), er tempoet så højt, at vejvalgsudtagelse, kortlæsning og korthusk, alligevel bliver afgørende for, hvem der kører hurtigst.

”Det minder mest om sprint inden for fod-orientering,” forklarer Nina, der altid har været bedst på de teknisk svære distancer, når det gjaldt fod-orientering, og hun foretrækker da også de mere intense og kortere distancer på cykel.

”Det går så hurtigt, at man let kan komme til at køre forbi den sti, man skulle have været ind ad, og så mister man meget tid, fordi man skal ned i fart og have vendt og så op i fart igen,” forklarer Nina, der mener, at vejvalgsudtagelsen alligevel adskiller sig en del fra sprintorientering.

”Man vurderer ikke vejvalgene ud fra, hvad der er kortest, som det ofte er tilfældet i sprint, for på cykel er det virkelig afgørende for farten, hvor god en sti er at køre på,” forklarer hun.

Det er ikke helt let at vurdere, når man banker afsted med 40 km/t, og det koster dyrt på gennemsnitshastigheden at sænke farten for at læse kortet, så at være i stand til at huske så meget af vejvalget som muligt, er også noget, man skal træne som MTBO-rytter.

”Nu længere tid jeg skal bruge på at kigge på kortet, jo langsommere bliver jeg nødt til at køre. Det handler om at minimere kortkig. Lidt ligesom i skiorientering,” forklarer Nina, der har prøvet mange forskellige former for orientering og også har været på landsholdet i biathlon-orientering.

Blev hvirvlet ind i MTBO-verdenen

Nina endte med at få godt styr på formen og teknikken frem mod EM i 2009 og kom med på holdet, der skulle køre mesterskabet på hjemmebane. Danmark havde to stafethold med i dameklassen, og Nina blev sat på førsteturen på førsteholdet, sammen med de to erfarne ryttere, Line Pedersen og Rikke Kornvig.

”Jeg har aldrig været den store fan af førsteture, heller ikke når jeg har løbet,” fortæller Nina, der dog klarede sin første førstetur, som også var hendes første MTBO-stafet, med bravur og kom ind med førergruppen lige efter andetholdets Pernille Brunstedt. Holdet endte med at køre en fantastisk stafet, der resulterede i en bronzemedalje.

Mesterskabet, hvor der blev taget i alt 9 medaljer til Danmark, gav Nina blod på tanden og resulterede i en udtagelse til VM senere samme sommer. Nina var dog den eneste konkurrencedygtige rytter fra medaljeholdet, så succesen fra Nordsjælland blev ikke gentaget.

Turen til Israel, hvor WMTBOC (World Mountainbike Orienteering Championships) blev holdt, var en helt ny verden for Nina, der ikke havde den store forstand på cykelmekanik.

”Jeg fik hjælp til at pakke min cykel ned hjemmefra, og så hjalp gutterne på holdet mig med at samle den igen, da vi kom frem, for jeg anede ikke, hvordan man gjorde,” griner Nina, der fandt et fællesskab på landsholdet, som fangede hende på en måde, miljøet i fod-o aldrig havde gjort.

”Jeg blev fanget af hele stemningen og sammenholdet i MTBO-verdenen, på en måde jeg ikke havde oplevet i fod-o,” fortæller Nina, der altid har løbet orienteringsløb sammen med sin familie. Hun var en dygtig tekniker, men syntes, at det var kedeligt at løbe.

”Jeg fik mange gange at vide af min bror Bjarne (Hoffmann red.), at hvis jeg bare gad at træne, så var jeg på landsholdet. Men det gad jeg ikke,” fortæller Nina, der ikke havde trangen til at blive bedre og viljen til at træne en masse timer som teenager, men fandt udfordringen ved at starte sent med MTB-O tiltalende.

Nina på en af hendes sidste førsteture på landsholdet, til VM i 2017, hvor holdet tog bronze.
Foto: Fotoburmann.at

Forført af førsteturen

Udfordringen var ikke kun, at det var en helt ny disciplin, og at Nina var afhængig af noget udstyr, hun ikke havde den store erfaring med at tage sig af, men også at hun var væsentligt ældre end sine holdkammerater og konkurrenter. Med en familie at tage sig af oven i, var det noget af et sats at skulle optimere sin livsstil mod en elitesatsning. Nina tog udfordringen op og satte alt ind på at forbedre især sin restitution.

”Jeg havde ikke fordelen af at være 25 mere, da jeg begyndte, så jeg skulle være endnu mere skarp på at udnytte hver en lille del, der kunne vendes til min fordel,” fortæller Nina, der fandt stor motivation i at spise den helt rigtige kost og nørde med søvnrutiner ved siden af familie- og arbejdslivet.

”Jeg gik meget op i kost og søvn, og det er nok det, der har motiveret mig mest. Det her med virkelig at optimere restitutionen. Jeg ved jo, at træningen er en del af det, men det var mest et nødvendigt onde,” fortæller Nina, som først med MTBO kunne se formålet med at træne målrettet.

Og målet var at præstere på damestafetholdet til mesterskaberne. Nina lagde sig i selen og trænede i mange år specifikt mod at køre førsteturen. Der var medaljer inden for rækkevidde i flere omgange.

”Efter at vi havde en dårlig oplevelse med at blive disket på stafetten til VM i Italien i 2011, fandt jeg ud af, hvor vigtigt det er, at man står sammen på holdet, og hvor meget den her holdpræstation betyder for mig,” fortæller Nina om første gang efter EM i 2009, hvor Nina igen var på holdet, og de havde medaljechancer. Oplevelsen satte sig i Nina, så da Camilla Søgaard kørte over målstregen til VM i 2013 og sikrede holdet en fantastisk sølvmedalje, turde Nina ikke helt at give efter for sin store glæde over resultatet.

”Da vi vandt sølv på stafetten i Estland i 2013, troede jeg ikke på det, fordi jeg først ville være sikker på, at vi ikke var diskede,” forklarer Nina, der dog, efter at Camilla var kommet igennem aflæsningen uden problemer, fik armene op og hoppede af glæde.

”Efter Estland blev det endnu mere interessant at køre stafetten. Det kræver en enorm respekt for holdet, og på den måde synes jeg, at det bliver større end en individuel præstation,” fortæller Nina, der efterfølgende var med til at tage medalje på stafetten både til VM i 2015 og EM i 2017.

Magisk mellemdistance

Nina husker det som en kæmpe oplevelse at tage stafetsølvmedaljen, som havde været så tæt på flere gange, men hun fremhæver alligevel en individuel præstation som hendes bedste og største oplevelse.

”Jeg er mega stolt af min VM-bronze på mellemdistancen i Ungarn i 2012. Det fedeste var, at jeg kom i mål og tænkte, at der spillede det bare. Jeg kunne maks. have kørt 5 sekunder hurtigere. Det var virkelig en god præstation. Jeg kom ind og var helt høj. Jeg var egentlig fløjtende ligeglad med resultatet, for jeg havde den der fede følelse af, at jeg bare havde gjort mit bedste,” fortæller Nina om sin eneste individuelle VM-medalje.

”Det er den følelse, man jagter,” fortæller Nina med julelys i øjnene. Hun gyser lidt ved erindringen, for hun kan stadig kalde følelsen af den perfekte præstation tilbage.

”Jeg lå nummer fire på sidsteposten og slog hende, der endte med at blive nummer fire i spurten. Det var vildt tæt, og at jeg endte med at trække det længste strå, det var bare helt perfekt,” fortæller Nina, der efter 10 år i sporten, pensionerede sig selv fra landsholdet efter sidste års VM, hvor hun kørte på stafetholdet en sidste gang.

Nina lige inden hun får overrakt sin VM-bronzemedalje i Ungarn i 2012.
Foto: Anna Telyakevych

Mødet med gamle venner

Selvom Nina ikke kører mere selv, er hun med på tur med landsholdet som holdleder og dametræner. Hun sørger for en masse praktiske ting, når de er afsted og føler, at hun kan give noget tilbage til miljøet, som hun stadig føler sig som en stor del af.

”Jeg er med for at prøve at skabe den her ro omkring rytterne, så de kan koncentrere sig om at præstere bedst muligt,” forklarer Nina, der ofte er at finde i målområdet på mesterskaberne.

”Jeg tager mig mest af rytterne, når de kommer i mål, hvor der typisk er brug for lidt omsorg efter et dårligt løb eller en beroligende stemning, hvis der er problemer med klager af den ene eller anden slags,” forklarer Nina, der ikke lægger skjul på, at hun nyder at kunne blive ved med at være med.

”Der er jo det i det, at jeg synes, det er vildt fedt at være afsted som leder, for så kan jeg også få lov til at komme med ud og møde mine venner, jeg har fra dengang, jeg selv kørte meget,” fortæller Nina, der også er kæreste med en finsk MTBO-rytter, så sporten fylder bestemt ikke mindre for hende, selvom hun ikke længere kører i eliteklasserne. Hun stiller i stedet op i masterklasserne, hvor der er rum til at kunne bruge lidt mindre energi på at forberede sig til konkurrencerne.

Nina blev i februar 2019 ansat som Naturkonsulent i DOF, og her i november overtog hun også skolekonsulentstillingen.

NINAS MEDALJER

Sølv:
2013 VM-stafet

Bronze:
2009 EM-stafet, 2012 VM-mellemdistance, 2015 VM-stafet,
2017 EM-stafet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s