En mester i præcision

I november blev den første (uofficielle) danske mester i Præ-O kåret. Sejrherren Andreas Duc Jørgensen giver indblik i den stadig ret ukendte del af orienteringssporten og fortæller om intens kortlæsning og internationale ambitioner.

ADVENTSKALENDER – I fire adventsartikler bringer Orientering Online et portræt af fire spændende personligheder i Orienteringsdanmark. Læs om Torbjørn Gasbjerg, Andreas Duc, Nina Hoffman og Charlotte Thrane, så bliver ventetiden til juleaften lidt kortere.

Tekst: Henrik Rindom Knudsen

Hvordan havde du forberedt dig op til DM?

Jeg havde set frem til DM allerede helt tilbage i foråret, hvor stævnet blev annonceret. Efter jeg kom hjem mindre skuffet fra VM i Portugal, var jeg derfor rigtig tændt på at gøre det godt til DM, da jeg følte, jeg havde mere at give af. 

Da det blev offentliggjort, at terrænet blev Hårup Sande, fandt jeg med det samme nogle Præ-O baner fra skoven samt et par andre løb i lignende terræn, jeg havde løbet tidligere. Deriblandt de Nordiske mesterskaber fra 2019, hvor jeg fik rigtig god erfaring med hjem. Jeg sad meget og kiggede på, hvad jeg gjorde rigtigt, og hvad der var årsag til, at andet gik dårligt. Og ellers forberedte jeg mig på at blive bedre til at analysere, hvordan terrænet er i forhold til korttegning og terræntype; hvordan skal terrænet læses, og hvordan skal posterne ‘tackles’.

Et par uger før DM deltog jeg også i de Nordiske Mesterskaber i Sverige, samt distriksmesterskaberne i Halland og Småland, der har lignende terræn som Hårup Sande.

Et Præ-O løb tager typisk 2-3 timer at gennemføre med fuldt fokus og høj stressfaktor, så jeg havde som altid meget fokus på mine rutiner for at bevare roen, uanset hvad konkurrenterne ville gøre.

Specielt havde jeg også fokus på min teknik ved ‘tidsposten’ og være klar fra start, hvor tiden afgør placeringer ved pointlighed, som man hyppigt ser.

I stævner op til DM gik det super godt, og selvom mine præstationer føltes lidt som ”stolpe ud”, følte jeg mig i super ‘form’ som aldrig før. Nu gjaldt det bare om at holde sig veludhvilet og frisk, inden det gik løs.

Hvordan gik det så til DM?

Det var en sand rutjsetur! Jeg skulle meget tidligt op og med toget for at nå et lift med andre sjællændere, der tog turen til Silkeborg. Men jeg kom lidt hurtigt ud af døren og glemte min pose med kompas, skiftetøj, SI-brik og alt det dér. 

Men da jeg kom frem og fik lånt lidt udstyr af nogle kammerater fra Silkeborg OK, valgte jeg at have fuldt fokus på den plan, jeg havde lagt for forberedelsen, samt at afstresse med nogle øvelser, inden jeg skulle starte. Specielt fordi vi skulle starte med tidsposten, hvor jeg så ikke havde haft mulighed for at komme ind på kortet inden og derfor skulle være klar på en studs. 

Terrænet og banen var som helt forventet med mange skumle poster på svage udløbere, slugter og højder, der skulle vurderes på både korte og lange afstande. Trods mindre frustrationer efter tidsposten fik jeg lagt det bag mig og kom rigtig godt fra start, hvor jeg var i god rytme og følte, det gik godt. Men halvvejs på banen ramte jeg nogle meget svære poster, tiden tikkede, og det begyndte at stå ned i stænger, så der kunne jeg godt mærke, at min psyke og teknik blev stærkt udfordret. Men det gjaldt om at fokusere det sidste uden at stresse. 

Find kort med baner, banelæggerens analyse og resultater her.

Da jeg stemplede i mål, lå jeg foreløbig 1’er, men var også klar over, at der stadigvæk var stærke konkurrenter på banen endnu, og som forventet var min tid på tidsposten ikke hurtigst. Til gengæld havde jeg mange point fra banen, og det var gået rigtig fint med min teknik. Da alle var i mål, var jeg super glad og lettet over, at det hele var gået min vej, og vigtigst: at jeg overfor mig selv fik vist, at jeg havde mere at komme med i forhold til stævner op til. 

Hvor mange Præ-O stævner havde du deltaget i før din sejr til DM?

Det må siges at være blevet til en hel del, siden jeg for 3 år siden for alvor begyndte at satse meget på Præ-O. Alene i 2019 har jeg flere weekender i foråret deltaget i del trænignsløb og konkurrencer i Sydsverige, været til ECTO-Cup (Præ-O’s svar på World Cup red.), VM i Portugal, Nordiske Mesterskaber i Gøteborg, samt flere distriksmesterskaber i Sverige. 

Hvad er det fede ved Præ-O?

Det fede for mig er helt klart den meget ‘rå’ kortlæsning, som ligger i sporten under stort tidspres. Til store mesterskaber løber vi frem og tilbage i stress på grund af makstiden og skal forsøge at få meget detaljerede o-kort i stor skala (oftest 1:4000 eller 5000) til at passe ved at kigge ind i terrænet fra flere vinkler – vel at mærke uden at forlade stierne.

Jeg kan også godt lide, at der ligger mere i disciplinen, såsom mental styrke, form/koncentration og teknik. Det er selvfølgelig også sjovt at hilse på de mange andre unge deltagere fra udlandet og at deltage (og vinde) i en stor klasse på mere end 100, da der ikke inddeles i køn og alder. 

Jeg elsker de meget kurvede og stenede åbne terræner, hvor der er poster på lang afstand (op til 300m), hvor der skal ‘løbes orientering med øjnene’. Her står man ved et godt udsigtspunkt og skal finde noget tydeligt i terrænet og læse sig ind for derefter at læse sig frem til, hvor posten står – om den nu også står ved den korrekte knold eller flade slugt eller lignende.

Derudover er det fedt at være med til stafetter, da disse er noget af et samarbejdsstykke og minder lidt om et skiskydningskoncept, hvor der bliver løbet ufattelig meget rundt, og der er drama til det sidste. Holdet har nemlig et samlet antal poster at skulle nå på en fælles samlet maks.-tid, så det er altid intenst. Man slutter desuden af med tidsposter, hvor der står en official og viser publikum, om man svare korrekt eller ej, så det giver lidt ekstra pres og spas. 

Har du fremtidige ambitioner indenfor Præ-O, for eksempel endnu et VM?

Siden DM har jeg vundet distriksmesterskabet i Blekinge og været godt med i toppen på mange andre distriksmesterskaber og træningskonkurrencer mod VM-medaljetagere fra Norge, Sverige og Finland, så jeg er helt klart sulten på meget mere. Jeg drømmer om at komme på podiet til VM en dag, specielt fordi jeg trods hæderlige præstationer til VM og EM tidligere ikke har toppræsteret. Ofte fordi terrænet ikke har været et, som jeg er kender særlig godt. Derfor har jeg klart en ambition om en dag at stå med en VM-medalje, men ellers også at vinde større flerdagesløb som O-ringen eller Fin-O-week.

Jeg har også planer om en sæson at rejse rundt til så mange af ECTO-cupperne som muligt for at se, hvor godt jeg kan gøre mig gældende. 

Mit forår 2020 er groft planlagt med træningskonkurrencer 2-3 weekender om måneden primært i Norden (hvis pengene rækker dertil), da EM skal være i Finland, som jeg håber at blive udtaget til. Udover selvfølgelig at blive udtaget har jeg ikke sat en resultatmålsætning, før jeg til foråret får et bedre billede af mit internationale niveau. Men målsætningen er at være super godt forberedt – og gerne blive udtaget til stafetholdet. Ligeledes er O-ringen i terræn, der passer mig godt, som jeg også ser frem til, hvor flere VM-deltagere også er med. 

Jeg har i 2020 intet mål om VM, der ligger i november, da det er i Hong Kong, så jeg er ikke helt sikker på, at jeg af logistiske og andre årsager kan tage den lange tur derover.