Bredde Nordkredsen

Teknologien hjælper med alderen

’Gammelmandsskaderne’ kommer snigende ind på 61-årige Jess Rasmussen, men han forsøger med ihærdighed at holde skaderne på afstand.

TEMA: Skader er noget de fleste orienteringsløbere før eller siden løber ind i. I et tema på tre artikler møder Orientering Online tre, der har prøvet at være skadede; landsholdsløber Josefine Lind, H60-løber Jess Rasmussen og ungdomsløber Anders Secher Thomsen.

Tekst: Camilla Bevensee

200 orienteringsløb om året. Det klarer H60-løberen Jess Rasmussen kun ved brug af Recovery-boots, kompressionsstrømper og en accept af en vis grad af smerte.

Jess Rasmussen er ikke som enhver anden 61-årig. Med et CV, der tæller utallige danmarksmesterskaber, dommer i banelægningskonkurrencen og formand i Viborg OK, er Jess det, man kunne kalde definitionen på en orienterings-entusiast. Jess løber i gennemsnit syv timer om ugen og orienteringsløb hver tredje dag, og det er afgørende for hans ”kropslige og mentale ve og vel,” at han ikke løber ind i langvarige skadesforløb. Jess har han en række af metoder, han bruger at undgå skader. De virker så godt, at han endnu ikke har oplevet at måtte sige fra til en konkurrence på grund af en skade.

Jess på toppen af skamlen ved VM Biathlon i Finland i sommers. Foto: Carsten Helligsø

Gammelmandsskader

”Fibersprængningerne kommer typisk i læggen. Når man kommer op i årene som jeg, så er muskulaturen ikke så stærk, som den var engang, og så skal der ikke så meget til, før der kommer en overrivning af musklen,” fortæller Jess om de ’gammelmandsskader’, der kan være svære at undgå, når ens navn kan læses under H60 på startlisten.

For at mindske risikoen for fibersprængninger, sørger Jess blandt andet for at varme godt op, inden han løber og strække ud, når han er færdig. Kompressionsstrømper er et andet redskab, Jess har tilført sin træning for at undgå de udbredte muskelskader.

”Jeg startede med at løbe med kompression allerede i 1980’erne, da jeg var ung, men dengang gjorde jeg det kun til konkurrencer. Nu, hvor jeg er kommet op i de ældre klasser, løber jeg med kompression på stort set alle træninger. De gange jeg ikke har kompression på, føler jeg, at risikoen for at få en fibersprængning er meget større,” fortæller Jess, der dog har mærket smældet, når en fibersprængning sker.

”Man er slet ikke i tvivl. Der kommer en pludselig og meget skarp smerte, hvorefter man har svært ved at tage fra. Man sætter helt automatisk farten ned og begynder at gå,” fortæller Jess.

Med hjælp fra teknologien

Selvom Jess har gode tricks til at holde de hyppigste gammelmandsskader fra døren, er det stadig hårdt arbejde for en aldrende krop at følge med i det tempo, Jess lægger for dagen. Derfor har Jess kigget ind i teknologiens verden efter hjælp.

”Jeg løber nok lidt mere end de fleste andre på min alder, og jeg har derfor også valgt at investere i et par recovery-boots for at øge kvaliteten af min restitution. Hver gang jeg har løbet, tager jeg et program med støvlerne, som først presser på benene, så venerne tømmes for blod og derefter masserer lår- og lægmuskler,” fortæller Jess om sit efterhånden uundværlige apparat.

Recovery-boots er et par lange bløde støvler i kunststof, der starter ved tæerne og går hele vejen op til lysken. Man sætter sig i dem og lyner dem så rundt om sine ben. Støvlerne er forbundet til en lille elektrisk pumpe, der puster luft ind i støvlerne, så de presser om benene og ved hjælp af tryk masserer og øger blodcirkulationen. Mange elitesportsatleter bruger recovery-boots, og det danske orienteringslandshold har også et sæt med, når de er på træningslejr.

Jess med sine recovery-boots i hjemmet i Viborg. Foto: privat

Smerte er en del af pakken

Restitutionen er vigtig, for at kroppen kan genopbygge sig selv efter træning, og den er afgørende i forebyggelsen af skader. Jess har prioriteret at have høj kvalitet i sin restitution, men han kan alligevel ikke sige sig helt fri af småskader og perioder med forskellige grader af smerte. Han har i mange år døjet med en skade i baglåret, der i modsætning til fibersprængningerne, hverken lader sig diagnosticere eller behandle.

”Det, jeg har i baglåret, er en anden smerte. Hvor fibersprængningerne er hæmmende for afsættet og bliver værre, hvis jeg løber videre, er det i baglåret en diffus smerte, der til dels går lidt væk undervejs, når jeg løber. Det er ikke noget, der påvirker mit løb, men det koster noget smerte,” fortæller Jess, der til dels har accepteret, at det ikke er muligt helt at undgå en vis grad af smerte i nogle perioder.

”Jeg har jo nok vænnet mig til, at der er nogle smerter. Hvad enten det er smerterne i baglåret eller noget andet, så er det lidt en del af gamet,” fortæller han.

Forebyggelse er den bedste behandling

De fleste kan se logikken i at forebygge skader, men det er langtfra alle orienteringsløbere, der aktivt gør noget for at undgå skader. Som militærmand har Jess den nødvendige disciplin til at få lavet den støttetræning, der skal holde ham løbende.

Jess til natløb i Tversted Svinkløv I forbindelse med Nordjysk 2dags 2019. Foto: Kjeld Arildsen

”Jeg har en filosofi om, at en vigtig del af at forebygge skader er styrketræning. Det er vigtigt at få lavet stabiliserende styrketræning hen over vinteren, så man er klar og stærk til sæsonen,” fortæller Jess, der fik bygget et godt fundament op, da han var ung soldat i hæren.

”Efter at jeg som ung militærmand begyndte målrettet at lave styrketræning for at undgå skader og opnå stabilitet, har jeg kunnet løbe meget mere, fordi jeg ikke har fået min træning afbrudt af skader hele tiden. Jeg har stille og roligt kunnet bygge en mængde op,” forklarer Jess, der stadig styrketræner hver uge, om end med mindre vægt og i kortere tid, end da han var ung.

”Jeg tror, det er vigtigt at blive ved med at styrketræne, når man bliver gammel, og det er aldrig for sent at gå i gang,” opfordrer Jess, der ikke har tænkt sig at lade alderen definere hans træningsmængde eller ambitionsniveau. Han har en god opskrift på, hvad der skal til, for at han kan holde sig løbende:

”Opskriften er styrketræning, opvarmning og udstrækning, og så gælder det om at lytte til sin krop, uden at man reagerer på alting. Kroppen vil blive ved med at gøre ondt nogle forskellige steder, men jeg mener ikke, det er alt, man skal tage sig af,” fortæller Jess, der mener, at en stabil træningsmængde er nøglen til en varig progression i træningen.

Jess er efter 40 år i militæret nu blevet pensioneret og har derfor endnu mere tid til at løbe orienteringsløb, men også til at restituere og lave skadesforebyggende træning.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s