Østkredsen

19 timer rundt på Møn

Erfarne o-løbere, der er friske på en ekstra udfordring, drager hvert år til Møn. Her byder Møns Klint Adventure Race nemlig på eminent natur, hvor gode kortlæsningskundskaber kan føre en til sejren.

Tekst: Troels Christiansen Foto: Christian Jørn Hansen

I et lidt (for) stille hjørne af Orienteringsdanmark, på Sydsjælland og Møn, har der 9 år i træk været garanti for barske udfordringer, flotte udsigter og spændende orientering. Hvis man vel og mærke er klar på udfordringer ud over vanlig orientering. Det er nemlig Møns Klint Adventurerace, der i år fejrede sin 9 års fødselsdag med et brag.

Løbet afholdes officielt af Geocenter Møns Klint, men er skabt og drevet af en af Danmarks bedste adventureracere, Anders Tranberg Andreasen. Anders har en fortid som guide på Geocenteret og har medlemskab i O-63 Vordingborg, som han fra tid til anden stiller til start for i almindelige o-løb.

Løbsarrangør Anders Tranberg Andreasen.

Lokker garvede orienteringsløbere til

Klint, trapper, den fantastiske Klinteskov, små søer, grusveje, småveje, strande, endnu flere trapper og bakker har været de bærende kræfter i Anders’ årlige stævner, som har høstet stor anerkendelse og tiltrukket deltagere fra hele landet – også garvede o-løbere. Henrik Markvardsen fra OK Pan Aarhus har deltaget med sit hold Team Ja Hat flere gange:

“Efter vi deltog i Møns Klint Adventure Race første gang i 2016, har det været vores absolutte favoritløb. Vi deltog første gang på grund af muligheden for store naturoplevelser, og vi blev ikke skuffet! Møns Klint og omegn er som skabt til adventurerace med flot og hård natur at boltre sig i.

Det, der dog gjorde udslaget for, at det sidenhen er blevet et løb, som vi bare skulle med til, har været Anders´ evner som arrangør. Udslagsgivende baner både teknisk og fysisk, og et reelt løb uden indslag af cirkus/tivoli-indslag, og hvor posterne står, hvor de skal. Selvom vi hvert år til tider har været presset i bund fysisk og psykisk, har vi elsket hvert et sekund (i hvert fald bagefter). Det mest imponerende er, at løbet er skabt af en enmandshær, og Anders’ smittende gode humør har været garanti for god stemning før, under og efter løbet,” siger Henrik Markvardsen.

Team Ja Hat med Andreas Lyngaa, Jens Christoffersen og Henrik Markvardsen, alle OK Pan, vandt Challenge-distancen.

Hvad er adventurerace?

Et adventurerace er et langt løb med samlet start, oftest i hold a 2-4 deltagere, hvor der skal være personer af begge køn repræsenteret på holdet. I de største løb på Masterdistancen, med vintertid på cirka 16-18 timer, indgår der elementer af løb, orienteringsløb, MTBO, kano/kajak, svømning, klatring, rulleskøjteløb, bike’n run og cykling. Der findes også en kortere rute, Challenge, og en simplere Fighterdistance, med kortere vindertid og færre elementer. Deltagerne skal selv finde vej på baggrund af de udleverede kort, typisk 4cm kort, som oftest udleveres før start.

Løbsleder Anders Tranberg Andreasen fortæller om tankerne bag at arrangere adventurerace på Møn:

Jeg har altid lagt baner efter mottoet: ”Vi skal vise det bedste fra egen baghave”. Det betyder, at vi skal have deltagerne derud, hvor de ellers ikke var kommet som motionister eller turister. Møn er fyldt af små skønne pletter, og det skal vi vise deltagerne. Arbejdsprocessen har typisk været, at jeg først slog ring om de unikke pletter og efterfølgende har forbundet dem til en rute, som giver mening og gode oplevelser for deltagerne. Det er bestemt ikke den letteste måde at lave banerne på, men det har i sidste ende givet det bedste resultat for deltagerne.

TV2 Øst var forbi og lavede en 3 minutter lang reportage, som man kan se her.

Udfordringen ligger i, at du som løbsleder og banelægger skal spænde over et stort geografisk areal med mange interesser som for eksempel ejerforhold, andre besøgende, naturbeskyttelse og så videre. Hvis én enkelt lodsejer siger nej til, at vi må cykle på hans markvej, kan det skubbe til hele banen eller give et kedeligt udenomsvejvalg. Derfor er gode relationer til de mange interessenter et kardinalpunkt i arbejdet, og der er i tidens løb blevet uddelt en del gode flasker vin og blomsterbuketter for at sige ”tak for lån”,” siger Anders.

15 hold a 3 personer deltog på Masterdistancen. 24 hold a 3 personer på Challenge.

Poststativer med god udsigt

Fra et orienteringsperspektiv skal deltagerne jo finde vej under et helt løb. Det sker typisk på forskellige korttyper, ofte med 4cm kort som den bærende del. Deltagerne skal opsøge en masse poster, og de er markeret helt klassisk med orange-hvide orienteringsskærme og en klippetang.

Et fast element på Møns Klint Adventurerace har været orienteringsløb, og her er flere af O-63’s kort blev brugt, og adgang til både statsskov og private godser blevet ”holdt ved lige”. Anders har udfordret deltagerne med forskellige skove hvert år, men særligt DM 2013-kortet over Klinteskoven har været kronjuvelen. Flere af O-63’s skærme og gamle poststativer har stået på de smukkeste udsigtspunkter og på de mest vindblæste steder for foden af klinten med skumsprøjt og turister, noget ganske andet end hverdagen som poststativ. (Billedet nedenfor er fra en tidligere udgave af løbet).

Ekstra tvist til årets løb

Dette års udgave havde fået et meget stort ekstra tvist, idet løbet også var vært for DM på den lange Master distance. Et benhårdt løb med start fredag kl 20:00 og målgang en 16-18 timer senere. Nonstop. Selvfølgelig lavede Anders også en Challenge distance – for 9. år i træk.

Master skulle starte kl. 20:00 fredag aften ved Gåsetårnet i Vordingborg og slutte ved Geocenteret midt i Klinteskoven 16-18 timer senere for de første, med maks.-tid på 24 timer. Challenge startede lørdag klokken 10:00 ved Geocenteret og havde mål samme sted.

Deltagerne i Masterklassen foran Gåsetårnet i Vordingborg inden starten.

Holdene fik kortmateriale og en såkaldt Roadbook udleveret et par timer før start og kunne forberede sig på udfordringerne og lægge taktik og udse sig gode vejvalg. Roadbooken kan bedst beskrives som en udvidet postbeskrivelse for hele løbet og hver af posterne.

Alle deltagende hold transporterede en GPS-sender, som det kendes fra store orienteringskonkurrencer, og ved hjælp af hjemmesiden/appen RacePlay kunne deltagerne følges under hele løbet.

Artiklens forfatter Troels Christiansen sammen med Anders Tranberg. Troels hjalp til under arrangementet med at sætte en masse poster ud om fredagen. Lave live-Facebook-indslag og passe en skiftezone ved et sommerhus lørdag, inden han hastede til Møns Klint for at følge de tre førende holds vej til medaljerne.

Arrangementet i tal

Tilladelse fra private godsejere 5
Tilladelse fra øvrige private lodsejere 15 stk. herunder Forsvaret, Vordingborg Kommune, Labyrintpark, Naturstyrelsen, private gårdejere m.fl.
Antal kanoer 15
Antal kort 6 x orienteringskort + 8 x 1:25.000 topografisk kort i A3
Rebbane med frit svæv 80 m frit svæv. 300 m klatrereb i alt
Discipliner på MasterKorteste rute i km
Kano 21
Svømning 2
Løb 11
Rulleskøjter 35
Orienteringsløb 29
MTB/MTB-O 118
TOTAL 216

Interview med Henrik Jørgensen

En af årets vindere Henrik Leth Jørgensen fra Team Yeti (i orienteringssammenhæng OK Pan Aarhus) er ikke i tvivl om, at en baggrund med eliteorientering er en fordel i adventurerace. Orientering Online fangede ham efter løbet.

Hvad giver det at have eliteorienteringsbaggrund i et adventurerace?

Svaret skal egentlig deles i to: Det at have baggrund som eliteudøver indenfor en udholdenhedsidræt, og det at have været orienteringsløber i lang tid.

Som tidligere eliteudøver indenfor en udholdenhedsidræt har man flere ting med sig. En kraftig motor, en solid træningsbaggrund og en del træningstimer, som har gjort ondt. Hvis man gerne vil bevæge sig hurtigt i lang tid, som man skal i adventure, skal der lægges mange træningstimer. Og nogle af dem bør også være med relativ høj intensitet. Nogle gange kan adventureracere gå i fælden, der hedder, “al træning er god træning”, for man skal kunne så meget forskelligt. Og så kan der nemt blive lidt langt mellem kvalitetstræningerne, fordi tiden fyldes ud med lidt mere legende aktiviteter.

Adventurerace er navigation hele vejen. Og selv om sværhedsgraden ikke altid er høj, så giver stabil orientering stabil fremdrift. Mange kortlæsningsstop for den ikke så erfarne orienterer bliver måske kun til 3-5 minutters tidstab på en orienteringsbane af en times varighed i forhold til en erfaren orienterer, der kan løbe og læse kortet. Men bliver konkurrencen 10 eller 50 timer, og man ganger tidsforskellen op, så bliver det til en del, og dét kan erfarne orienteringsløbere drage stor fordel af. 

Team Yeti med Henrik Leth Jørgensen, OK Pan, Laura Lambæk Knudsen og Bjarke Refslund, OK Pan, vandt DM (Master).

Det er i øjenfaldende med succes til netop orienteringsprofiler som dig, Torbjørn Gasbjerg og Bjarke Refslund. Hvorfor har I den succes?

Godt spørgsmål. Men vi har gjort mange ting. Været aktive på højt niveau, før vi blev adventureracere, så vi kom med en god træningsbalast, både mængdemæssigt og indstillingsmæssigt.

Vi har holdt fast i sporten i mange år og kørt utrolig mange timers adventure. Jeg har mistet tællingen selv, men jeg har nok rundet 2000 timers raceerfaring.

Vi har accepteret, at kortmateriale og orienteringsindslag ikke altid holder samme kvalitet som i orienteringsløb. (Men forsøgt at påvirke ved at skrive guides til arrangører og fungere som banekonsulenter). Lidt for mange orienteringsløbere gør grin med navigationens kvalitet i adventurerace, og jeg kan godt give dem ret i, det ikke ligner det, de kommer fra. Men uanset sportsgren må man forholde sig til sportens regler og natur, og så optimere i forhold til de krav, i stedet for at sige at sportens krav ikke er gode nok.

Hvordan bliver man god til “alting”: klatring, rulleskøjteløb og svømning om natten med tøj på.. og hvordan træner man til det?

Kør en masse løb. Store som små. Og sørg for at have nogle holdkammerater, du kører med mange gange og kan træne med mange gange.

Lav træninger, hvor I træner det, I er mindst gode til frem mod kommende løb, og undgå, at niveauet på det, du er god til, falder. Og brug tiden sammen til at træne det, man har sværest ved at træne alene, og ikke bare det, som er hyggeligst at træne sammen.

Henrik Jørgensen på vej langs Møns Klint.

Hvorfor er Anders Tranberg Andreasen god til at lave løb?

Han er rutineret. Både som udøver og arrangør. Så han har oplevet alle mulige gode idéer, fejl og mangler fra begge sider og kan dermed tage højde for næsten alt.

På den måde kan han lave en ruteprofil, som både er varieret og sjov at køre, men også overskuelig for arrangøren, så der ikke pludselig mangler at blive flyttet udstyr fra et sted til et andet.

Hvorfor var DM 2019/Møns Klint Adventurerace 2019 fedt?

Af flere grunde:

Det var en super god udnyttelse af området. Man havde virkelig oplevelsen af at bevæge sig i dansk natur, selv om det ikke er så udtalt, når man ser på et oversigtskort.

Man havde følelsen af at bevæge sig fra A til B, også selv om der reelt var både små og store loops. Navigation var af passende sværhedsgrad. Rimelig til at gå til, men små indslag hist og pist, hvor man blev belønnet for at være skarp.

Og så fiksede Anders, at vi kunne se VM i orienteringsløb (WOC 2019 fra Norge) under check-in.

Anders i en eftertænksom stund sent lørdag aften, efter løbet er overstået. Han har meddelt, at dette års løb var det sidste. Deltagerne håber ikke, det passer..

Følg Møns Klint Adventure Race på Facebook her.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s