Inspiration Verden

En uddannelse i kort og kompas

Orienteringsløb er stort i Sverige. Så stort, at der findes flere orienteringsgymnasier, hvoraf ét ligger i byen Eksjö. Tidligere elev på skolen Amanda Falck Weber giver indblik i en gymnasietid med orienteringsløb på skemaet.

Tekst, foto og video: Camilla Bevensee

Bussen ruller langsomt ind i parkeringsbåsen på Eksjö busstation, der ligger centralt i den sydsvenske by med knap 10.000 indbyggere. Eksjö er kendt for de gamle, velbevarede træhuse i ’Gamla Stan’ og for ’Skurugata’, en 800m lang klippekløft nordøst for byen. Orientering Online er dog ikke taget til den svenske provinsby for at besøge seværdigheder, målet er i stedet at besøge byens gymnasium, der har en – blandt orienteringsløbere – kendt orienteringsafdeling.

Orienteringsteknik på skemaet

Fra busstationen går det ad små gader mod nord i en minibus med ’Orienteringsgymnasiet Eksjö’ skrevet på siden og træner Sven-Gunnar Bergander bag rattet. Efter mindre end ti minutter parkerer minibussen foran en stor bleggul toetagers pudset betonbygning med rødt tag og hvide vinduesrammer.

”Vores træningsfilosofi er ikke så specifik og struktureret, som nogen måske ønsker, men vi har i stedet fokus på at træne mange forskellige ting, så vi kommer rundt om alle de færdigheder, en dygtig orienteringsløber skal have,” fortæller Sven-Gunnar, der er fuldtidsansat som træner på skolen.

Sven-Gunnar startede som træner på Eksjö OLGY for 20 år siden. Han er uddannet træner og har taget alle niveauer af den svenske orienteringstræner-uddannelse.

Varierende fokus i træningen er ifølge Sven-Gunnar nøglen til at finde ud af, hvad den enkelte har brug for, for at udvikle sig mest muligt som orienteringsløber. Hjemme i Aarhus er det også den del af den tekniske træning, tidligere elev, landsholdsløber Amanda Falck Weber, husker tilbage på, som noget af det fedeste ved at gå på skolen.

”Man fik prøvet en masse ting af og fik lov til at eksperimentere med mange typer træning. Det handlede om at lære noget hele tiden og ikke bare træne de samme ting hver uge,” fortæller Amanda og uddyber:

”Jeg rykkede mig meget, fordi jeg lærte at tage nogle beslutninger om, hvad jeg gerne ville, og jeg lærte at prioritere den træning, der var god for mig.”

Kom med den svenske juniorlandsholdsløber Emil Auselius til træning, og hør om, hvad han synes er fedt ved at gå på Eksjö OLGY.

Amanda og de andre elever fik i løbet af deres tre år på skolen lov til at afprøve forskellige former for alternativ træning og styrketræning for at se, hvad der kunne fungere godt for dem. Størstedelen af træningen forgik dog med kort og kompas i hånden. Enten i en af de mange skove i nærheden af Eksjö eller i terræner lidt længere væk, hvor skolens bus hver tirsdag kørte eleverne til. Træner Sven-Gunnar lægger vægt på, at elevernes tid på skolen ikke blot er en forlænget træningslejr, men et ophold, hvor de skal lære noget.

Emil Auselius er startet på sit fjerde år på Eksjö OLGY. I sommers deltog han ved JWOC i Danmark og i wseptember vandt han SM guld på stafet med sine kammerater fra Bredaryds SOK.
Foto: Ryno Quantz

”Eleverne er her på en uddannelse, og det er også vores tilgang til orienteringsløb, mens de er her. Det er en uddannelse, hvor den tekniske udvikling er hovedfokus, og derfor er stor variation i den tekniske træning også vigtig,” fortæller Sven-Gunnar, der startede på Eksjö som vikar og kun havde planer om at blive et års tid. Nu har han været træner på orienteringsgymnasiet i 20 år og betegnes af flere som ’skolens far’, og som en man altid kan komme til.

FAKTA
– Eksjö OLGY har 30 elever fordelt på tre årgange
– Derudover vælger en del at gå et fjerde år
– I år er 9 elever gået videre på deres fjerde år
– Eleverne på orienteringsgymnasiet går i almindelige gymnasieklasser
– Klasserne er indelt efter linjer
– De fleste af orienteringsløberne går på den naturvidenskabelige linje

Det var også især den orienteringstekniske del af træningen, Amanda lærte meget af. Med 3-4 træninger med kort i hånden i løbet af en skoleuge, fik hun lagt et godt teknisk fundament, som hun stadig står på i dag.

”Kortforståelse ser jeg som en af mine o-tekniske styrker, og det kommer helt sikkert fra min tid i Eksjö. Når jeg løber i meget detaljerede terræner eller noget, der minder om svensk terræn, føler jeg mig stadig på hjemmebane,” fortæller Amanda, der også fremhæver tilgangen til trænerrollen, som en af de bedste ting på Eksjö.

”Der blev skabt rammerne for en rigtig god trænerrelation, hvor træneren var en sparringspartner, og i stedet for at trække tingene ned over hovedet på én, fik man lov til at styre planlægningen af éns træning selv, men med hjælp fra træneren, hvis der var brug for det,” fortæller Amanda.

”Der var generelt en meget åben dialog mellem trænere og elever, så vi fik lov til at have indflydelse på træningen og fik lov til at hjælpe med at lave baner og stå for oplæg for de yngre elever om styrketræning eller alternativ træning,” uddyber Amanda.

Mens Amanda gik på skolen, var den danske orienteringsløber Søren Olsen ansat som træner og havde opfølgningen med Amanda.

”I starten var det rart, at jeg kunne snakke dansk med Søren, for det var en stor udfordring at skulle lære svensk, samtidig med at jeg skulle gå i skole og forstå stoffet. Men jeg tror, det var godt, at jeg blev tvunget ud i at snakke sproget, for jeg lærte det ret hurtigt. Jeg prøvede bare alt, hvad jeg kunne fra start af, men folk grinte da lidt, når jeg for eksempel sagde, at der var sten i appelsinen, for på svensk hedder det kerner,” fortæller Amanda med et grin. Udover lige at skulle lære sproget, syntes Amanda ikke, at det var så hårdt at skulle følge med i skolen.

”Når jeg hørte om, hvordan det var at gå i gymnasiet fra nogle af dem hjemme i Danmark, synes jeg ikke, at vi gik så meget i skole. Men det var jo også så let, fordi alt var planlagt så godt med vores træning, at det føltes som om, at skolen ikke fyldte så meget,” fortæller hun.

Amanda har mange gode minder fra tiden i Eksjö, hvor livet som eliteorienteringsløber var ligetil.
Foto: Jeppe Ruud

Det optimale set-up

Alt er tæt på, når man går på Eksjö Orienteringsgymnasium, og skoledagen er tilrettelagt, så der er tid til at træne både morgen og aften, med hvad der hører til af måltider indimellem. Der er adgang til svømmehal, idrætshal, udendørsbaner og fitnesslokale året rundt, og om vinteren bliver der præpareret spor til langrend, endda med belysning, når dagene bliver helt korte. Eleverne bor sammen i en bygning ved siden af skolens hovedbygning, hvor klasselokalerne, trænerkontoret og kantinen findes.

Elevhjemmet er en gråbrun klods, der på ydersiden ikke afslører meget om det liv, der foregår bag murene. Hver elev har sit eget værelse med et lille toilet på en afdeling med tre andre elever, der deler et fælles bad. I kælderen finder man både hobbyrum, cykelkælder, det famøse tørrerum, der lugter selv om sommeren, vaskerum, omklædningsfaciliteter og selvfølgelig en sauna. På første sal finder man et opholdsrum med TV og en tilstødende stue, der bruges som lektiecafé.

Flere elever slænger sig i TV-stuens mange-personer store sofa, og der er næsten lidt efterskolestemning over de små sammenklumpede grupper af drenge og piger. I stueetagen er der køkken og spisesal, hvor eleverne spiser morgenmad og den sene aftensmad, der på svensk betegnes ’kvällsfika’.

Kom med indenfor på elevhjemmet på Eksjö OLGY, hvor tredjeårseleven Ebba viser os rundt.

”Man levede lidt i en kapsel på en måde. Alting var så tæt på, og alle dem man omgikkes med, havde de samme interesser som én selv. Vi var en meget sammentømret kerne af orienteringsløbere, og selvom vi gik på et normalt gymnasium, var det minimalt, hvor meget vi snakkede med de andre elever,” fortæller Amanda, der gik på den naturvidenskabelige linje på gymnasiet, som også er den linje, de fleste af orienteringsløberne vælger.

”Man lavede jo alting sammen. Spiste, boede, trænede, gik i skole og tog på træningslejr sammen. Det var så let, og det var helt sikkert det bedste ved at gå på Eksjö. Det, der kan være det hårde i en elitesatsning, er al logistikken og planlægningen, men på Eksjö var det bare tilrettelagt for én. Man skulle bare gå ud ad døren og ind i bussen, så kom man ud til træning, og man boede lige ved siden af skolen, sammen med sine bedste venner,” fortæller Amanda smilende. Hun fremhæver, at træningen sammen med de andre orienteringsløbere lærte hende meget om værdien af et godt træningsmiljø, når man gerne vil udvikle sig.

Med flere træningslejre både i Sverige og i udlandet bliver løberne rystet godt sammen. Her var gymnasiet i Alicante i Februar 2013. Foto: Stefan Kolberg

”Jeg fik indblik i, hvor meget det betyder at være i et godt miljø, hvor forudsætningerne for éns satsning er gode, og hvor der er nogle dygtige løbere at træne med. Det bliver bare så meget lettere, når man ikke skal opsøge alting selv, men kan støtte sig til et godt træningsmiljø, og det var også derfor, jeg var så sikker på, at jeg skulle til Aarhus og bo, da jeg var færdig i Eksjö, for at være en del af miljøet her,” fortæller hun.

Træner Sven-Gunnar mener også, at det vigtigste aspekt af Orienteringsgymnasiet er, at de har mulighed for at sætte en masse dygtige løbere sammen, så de kan lære af hinanden i den daglige træning.

”Det vigtigste er, at de træner sammen. Det er også især det, vi kan med det set-up, vi har her på skolen,” fortæller Sven-Gunnar.

Et nyt kapitel

Netop et set-up med en let hverdag og et godt træningsmiljø virkede tiltrækkende på Amanda, da hun i sin tid besluttede sig for at flytte fra de trykke rammer i Tisvilde.

”Det var ikke et svært valg, for jeg har aldrig været bange for at tage det ekstra skridt og gøre det helt, når det kom til orienteringsløb. Så længe jeg syntes, orienteringsløb var sjovt, var jeg ikke i tvivl om, at det var det rigtige at gøre,” fortæller Amanda.

Da hun startede på skolen, havde hendes storebror Jonas Falck Weber gået på skolen et år, og det hjalp på den usikkerhed, der ellers lå i at flytte til et helt nyt land uden mor og far. Amanda havde brug for at komme væk fra den nordsjællandske trummerum og ville gerne opleve noget nyt og se nogle nye terræner, der kunne udfordre hende på en anden måde end den, de nordsjællandske bøgeskove gjorde.

Amanda blev som førsteårs senior nr. 25 på sprinten ved VM i Estland i 2017.
Foto: Jeppe Ruud

Amanda har lært meget i sin tid på Eksjö Orienteringsgymnasium, som hun tager med videre og bruger i sin hverdag i Aarhus.

”Jeg er blevet mere selvstændig. Jeg har altid vidst, hvad jeg gerne ville og har gået mine egne veje, men det med at lære at planlægge sin egen træning og prioritere i forhold til sin egen satsning, det er helt klart noget, jeg blev meget bedre til på Eksjö, og som har hjulpet mig meget i min satsning som senior,” fortæller Amanda, der desværre måtte stå over ved det nyligt afholdte VM i Norge på grund af en skade.

To af de landsholdsløbere, der fik vist de danske farver i Norge, er også tidligere elever på Eksjö OLGY, nemlig Björn og Line Cederberg, der startede henholdsvis året før og året efter Amanda.

Kunne du, eller kender du måske en, der kunne være interesseret i at følge i Amandas og mange andre unge o-løberes fodspor på Eksjö orienteringsgymnasium? Så læs mere på gymnasiets hjemmeside.

One comment

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s