På et tidspunkt måtte VM-medaljefesten slutte

Siden 2014 har Danmark vundet mindst én medalje til VM, men ved årets VM i Norge sluttede den ellers imponerende statistik. Få en grundig dansk gennemgang af hele VM-ugen, der også bød på stærke danske løb.

Tekst og foto: Kell Sønnichsen

På forhånd vidste man godt, at det ville blive et VM, der ikke lige var i dansk favør. Traditionelt har det danske landshold klaret sig bedst på sprintdistancerne, men med et rent VM i skov-terræn, så var den platform væk, og med Maja Alm ude af billedet – hun satser på at kvalificere sig til OL i 2020 på 5000 m – var det bedste kort ikke til start. Dertil et tungt norsk terræn, der kun var blevet endnu tungere af de sidste dages regn i weekenden før.

Sportschef Lars Lindstrøm var da også klar i mælet ved tirsdagens kvalifikation til mellemdistancen:

”Vi har ikke rigtig nogen forventninger i år. Hvis alt går godt, så kan vi få to top-10 placeringer på individuelle discipliner og to top-6 placeringer på stafetten, det vil sige podieplads.”

Satsningen på det danske landshold har været mere fokuseret til glæde for landstræner Kenneth Buch, der før VM udtalte til OrienteringOnline:

 ”Vi har tidligere haft udfordringen med, at nogle skal i skoven og andre skal løbe sprint. Og at nogle er dedikeret til sprint, mens andre skal nå at forberede sig til begge dele. Det har været fedt, at vi har kunnet koncentrere os om skovdistancerne.”

Læs mere om, hvordan landsholdet forberedte sig frem mod VM

Og med deltagelse gennem det seneste år i et større antal konkurrencer i Østfold, hvor VM foregår, og to træningslejre i juli har der været fokus på det tunge, norske terræn.

Dertil kommer, at der ikke blev ”skudt med spredehagl”, men nøje overvejet, hvem der skulle løbe, hvilke distancer. Der blev derfor for eksempel kun stillet med tre løbere på langdistancen, men seks på mellemdistancen.

Fem ud af seks videre

Tirsdagens kvalifikation til mellemdistance-finalen viste, at fokus virkede. Fem af de seks løbere kom videre; eneste undtagelse var Emil Øbro, der med et bom på post 4 kom for langt bagefter. Også Miri Thrane Ødum havde et dårligt løb og følte sig til tider ukoncentreret, men nåede alligevel at kvalificere sig på en 13. plads – hvor de 15 bedste går videre.

I den modsatte ende af skalaen havde Cecilie Klysner en rigtig god dag og endte – til sin egen overraskelse – med at vinde sit heat.

”Jeg synes egentlig ikke, at jeg gjorde noget ekstraordinært. Men jeg kan godt se, at jeg ikke har lavet nogle fejl. Og jeg fik lagt nogle gode planer og gennemført dem. Så jeg var tilfreds, da jeg kom ind, men jeg er faktisk overrasket over, at det er gået så godt,” sagde Cecilie efter løbet.

Videre var også Caroline Gjøtterup, Tue Lassen og Björn Cederberg, der alle landede på placeringer 8-10 i deres respektive heats.

Godkendt langdistance

Dagen efter var showet flyttet til Mørk, hvor resten af VM skulle finde sted med fælles stævneplads på Mørk golfbane. Det gav nogle til tider lange ind- og udløb hen over de veltrimmede græsplæner. Men resten af terrænet var stadig tungt, norsk terræn!

Kun tre danske løbere skulle udsættes for dette på langdistancen: Line Cederberg, Miri Thrane Ødum og Emil Øbro. De to sidste følte måske lidt, at de havde en revanche til gode, og det fik de. Miri fik ligesom sidste år en top 20-placering med en 18. plads, godt et kvarter efter suveræne Tove Alexandersson fra Sverige, der var mere end seks minutter foran landsmanden Lina Strand! Miri var offensiv, når hun var i kontrol, og gav sig tid, når det var nødvendigt. Det samme gjaldt Emil Øbro:

”Det gik godt. Jeg løber kontrolleret og havde kun to små bom. Det gik også fint fysisk. Så jeg er godt tilfreds. Jeg ved ikke, om jeg gør det bedste på langstrækkene – men det er det bedste for mig. Generelt tager jeg mange defensive vejvalg, men det er helt efter planen. Så kan jeg bare give den gas,” sagde han efter løbet.

Med en 33. plads opfyldte han sin målsætning – en top 40-placering. Vinder blev hjemmebanefavoritten Olav Lundanes efterfulgt af landsmanden og årets VM-overraskelse Kasper Fosser, der stadigvæk er junior.

Line Cederberg fik sin VM-debut, og det klarede hun uden større bom og tidstab til en 34. plads og dermed i den bedste halvdel.

• 

• 

Stolpe ud – eller…?

Efter en hviledag var det tid for finalen på mellemdistancen. Med en halvdårlig kvalifikation var der forhåbning om, at Miri Thrane Ødum kunne sætte standarden, og vi ville se hende få noget tid i den meget store “førerstol”. Men et par kraftige bom midt på banen ødelagde det håb. Caroline Gjøtterup, som løb en fantastisk mellemdistance ved VM i Letland sidste år, vred om på foden og fik også en sekundær placering. Så det virkede lidt som en “stolpe ud” dag, og der var lidt halvdårlig stemning i den danske lejr på stævnepladsen.

Indtil Cecilie Klysner viste, hvordan det skulle gøres. Som sidst startende lagde hun hårdt ud og lå på en tredjeplads efter de tre første poster. Den følgende post koster dog lidt tid på en måske lidt tøvende gennemførelse, og et lille svaj på post 9 bragte hende ned omkring den 10. plads, der blev det endelige resultat.

“Jeg er helt vildt glad. Det er næsten uvirkeligt. Jeg er virkelig stolt over, at jeg kunne holde sammen på det over 20 poster til et VM. Jeg prøvede at sige til mig selv, at jeg ikke skulle presse på fysisk, fordi det nok skulle blive megahårdt til sidst. Og jeg var helt færdig allerede, da jeg passerede publikumspassagen, så jeg tror, det var helt rigtigt at fokusere på det tekniske,” fortalte Cecilie Klysner efter målgangen.

I modsætning til langdistancen var der betydelig mere spænding om topplaceringerne. Længe så det ud til, at første-års senior Sabina Aebersold, Schweiz, skulle slå Tove Alexandersson, men en fejl på posten lige efter stævnepladspassagen lukkede Tove tilbage i kampen, og Tove vandt med sølle 5 sekunder.

Hos herrerne var det Tue Lassen, der skulle indfri målet med endnu en top-10 placering. Det ville være en sensation, hvis det lykkedes. Det gjorde det ikke, men det var ikke så langt fra endda. Efter et stabilt løb uden fejl endte han på en 16. plads kun godt 1 minut fra top-10.

Björn Cederbeg lavede flere småfejl undervejs og endte et stykke nede på resultatlisten på en 40. plads.

Også hos herrerne blev det til et spændende afslutning. Igen så det længe ud til, at det ikke var favoritten, der skulle vinde, idet Gustav Bergman, Sverige, løb over målstregen i bedste tid – og med et forspring i mellemtiderne til favoritten Olav Lundanes. Men Olav satte turbo på den sidste sløjfe og kunne løbe guldet hjem til Norge – med blot 11 sekunder.

En våd dag på kontoret

To ting vil den afsluttende stafet blive husket for: Det regnede i spandevis – og den blev afviklet så sent på dagen, at pandelampe var mere end bare en dårlig vittighed. Den sene afvikling var – naturligvis, fristes man til at tilføje – af hensyn til TV.

Første start var kl. 16.20, hvor damestafetten blev sendt gennem de begyndende småsøer på golfbanen og ud i skoven. Det danske hold bestod af Cecilie Klysner, Caroline Gjøtterup og Miri Thrane Ødum. Cecilie lagde hårdt ud og var i front allerede ved startpunktet. Både herre- og damestafetten havde stævnepladspassage efter en kort sløjfe, og her var Cecilie stadig godt med, cirka 1 minut efter de førende. Resten af løbet holdt hun samme tempo som teten og kunne sende Caroline ud som nummer 4 sammen med Norge.

Nørd resultater, kort, gps og meget mere på VM 2019’s hjemmeside

I front var Tove Alexandersson fra Sverige, som havde et forspring på 44 sekunder til Sabina Aebersold fra Schweiz – normalt rigeligt til Tove. Men Sabina gjorde det, der ikke var lykkedes de andre dage; hun slog Tove og satte hende endda med et par sekunder på de sidste par poster. Der var så lagt op til et brag af en sidstetur, hvor man på storskærmen hele tiden kunne følge, hvornår der blev hentet eller tabt sekunder. Til sidst blev det et spurtopgør mellem Sverige og Schweiz, som spurteksperten Karolin Ohlsson fra Sverige ikke overraskende vandt over schweiziske Julia Jakob. Men dagens hurtigste tider var alligevel på de følgende pladser, hvor Natalie Gemperle, Rusland, var sendt ud blot 6 sekunder foran Anne Margrethe Hausken Nordberg, Norge. Og også her blev det en kamp om sekunderne og et spurtopgør, som Natalie vandt med præcis de 6 sekunder, hun var sendt ud med i front.

For Caroline var spørgsmålet, om optapningen af foden efter vridet dagen før kunne holde. Det kunne den, og hun kunne give den fuld gas. I mål havde hun dog tabt nogle placeringer og kunne sende Miri ud på sidstetur på en 7.-plads – desværre med to minutter op til den 6. plads, der var målet og med kun to sekunder ned til Merja Rantanen fra Finland. Miri havde en længere gafling i starten, og så aldrig mere til Merja og blev desuden overhalet af Catherine Taylor, Storbritanien. Heldigvis fik hun kontakt igen, og så kunne vi få endnu et spurtopgør, der heldigvis faldt ud til Danmarks fordel.

“Det var rigtigt rart at afslutte VM med at vinde en spurt,” kunne en meget våd Miri konstatere kort efter målgang.

Det blev således til en 8. plads – blot to placeringer fra målsætningen, men et meget godkendt løb.

Klokken 18.30 var det så tid for herrestafetten, og her havde Danmark et hold bestående af Tue Lassen, Björn Cederberg og Søren Bobach. Det var en meget tæt førstetur, hvor Tue desværre – og til sin egen utilfredshed – ikke kom med den forreste gruppe, da toget knækkede over efter stævnepladspassagen. I stedet var han forreste mand i den store forfølgergruppe, der endte godt et minut efter Australien(!), der skiftede først i en gruppe på ikke mindre end 13 løbere. Enten skulle der hentes en del tid, eller også skulle de andre lave fejl, for at Danmark igen kunne komme op, hvor det var sjovt. Björn Cederberg gjorde sit og holdt placeringen som nummer 17, men tabte yderligere 5 minutter. I front havde Norge sendt Olav Lundanes på banen, og han leverede suverænt dagens hurtigste tid og kunne sende Magne Dæhli ud med en føring på 30 sekunder til Finland og yderligere næsten et minut til Sverige. Men to store bom af Norges sidstetur gjorde, at ikke blot Sverige, men også Finland, Frankrig og Tjekkiet smuttede forbi, og fra en solid føring endte Norge på en skuffende femteplads. Således kunne Sverige juble over dagens anden guldmedalje – og Norge fik ikke en eneste medalje i det våde, tunge og meget norske terræn.

Søren Bobach løb som ankermand sit eneste løb til VM, men det gjorde han til gengæld godt og hentede fire placeringer. Til sidst fik han også kontakt med Konstantin Serebryanitskiy, Rusland, der havde en dårlig sidstetur. Men et sats på næstsidsteposten mislykkedes en smule, og russeren kunne slippe fri, og det danske hold endte som nummer 13.

Når man kigger bagud

Målsætningen om to top-10 placeringer og top-6 for både dame- og herreholdet på stafetten var nok ambitiøse, og de blev da heller ikke opfyldt. Med Cecilie Klysners 10. plads og Tue Lassens 16. plads på mellemdistancen – blot et minut efter nummer 10 – var de individuelle målsætninger tættest på. På stafetten var damerne også tæt på med en 8. plads, mens herrernes 13. plads var noget fra – også tidsmæssigt, hvor der var 10 minutter op til top-6.

“VM 2019 blev ikke den succes, som det danske landshold har oplevet igennem en årrække. Vi er glade og stolte over enkeltpræstationer, men som helhed var VM en skuffelse. Det er vi ærgerlige over, også selvom vores resultatniveau svarer til tidligere landsholds præstationer til VM,” udtaler Lars Lindstrøm. “Vores ambitionsniveau er væsentlig højere, end de resultater vi nu står med, men vi ved også, at landsholdet kan præstere bedre og opnå resultater på et højere niveau allerede næste år til VM på hjemmebane i trekantområdet. Vi er rejst hjem fra VM med stor motivation, blandt både løbere og trænere, for at stå bedst muligt forberedt på startstregen i Kolding den 7. juli 2020,” siger sportschefen.

LÆS om splittelsen af VM i skov og sprint

Som Lars gør opmærksom på, var VM en meget stor publikumsoplevelse. Det var en flot opvisning i, hvordan en stævneplads kan indrettes, og en storslået TV-produktion kan tilrettelægges. NRK – norsk TV – havde ikke mindre end 16 kameraer og en drone i aktion. Der blev vist direkte TV fra VM i alle de nordiske lande samt Estland. I Danmark var det på TV2 Sport med Maja Alm og Ida Bobach som ekspertkommentatorer. Stafetten var med 22.000 seere den 7. mest sete udsendelse den uge på TV2 Sport. Men selv om det er flot, så er der langt op til den million, der så med i de øvrige nordiske lande.

Til stede på stævnepladsen i Mørk var der sammenlagt omkring 20.000 tilskuere de tre dage. Det er ret imponerende, når man ovenikøbet skulle betale 100 NOK for at parkere og komme ind og se stævnet (dog gratis for deltagere i publikumsløbene).

Og lidt fremad

Næste gang er det Danmark, der er vært for VM, med trekantsområdet som hjemsted for det første rene sprint-VM. Arrangørklubberne var også repræsenteret på stævnepladsen med telt og foldere, og en større delegation var afsted for at observere og snakke med arrangører og folk fra IOF.

Som stævneleder Flemming Jørgensen sagde før afgang tilbage til Danmark:

“Det giver lidt sommerfugle i maven at tænke på, at nu er det slut med at observere. Næste gang er det os, der skal præstere!”

Det lover Lars Lindstrøm også, at det det danske landshold vil:

“Vi vil arbejde stenhårdt for at bidrage til, at VM 2020 bliver en lige så stor publikumsoplevelse som VM 2019, og vi håber, at hele O-Danmark kommer og støtter landsholdet.”