På sidelinjen til australsk JWOC-eufori

Australien havde stor succes til JWOC i Danmark med hele to medaljer. Mikkel Kaae-Nielsen fra Søllerød OK var assisterende juniorlandstræner for det australske hold under mesterskabet. Her fortæller han om orienteringsløb i Australien, og hvordan de gode præstationer smittede af på hele holdet.

Tekst: Mikkel Kaae Nielsen Foto: Natasha Key

I bilen fra Silkeborg til København går snakken. Mange oplevelser fra de seneste to uger bliver vendt. De fire australske piger i bilen har aldrig været til JWOC før. Et succesfuldt JWOC er bag os. Det unge hold havde klaret sig godt med Aston Keys præstationer som absolut højdepunkt. Han opnåede en guldmedalje på sprinten, en bronzemedalje på langdistancen og en 5. plads på mellemdistancen. Det er resultater, som ingen anden mandlig australsk orienteringsløber er kommet i nærheden af før, og han har endda et år mere i juniorrækken.

Selvom orienteringsløb er en individuel sport, giver det en helt særlig stemning på holdet, når der er succes. Vi fik købt en del kager og børnechampagner for at fejre medaljerne. Selv de løbere, som ikke havde levet op til deres egne forventninger, blev revet med af stemningen. I bilen var de fire piger enige om, at det havde været fantastisk at opleve en så god holdgejst allerede ved deres første JWOC. De snakkede også om, at Aston Keys store resultater viste dem, at det kan lade sig gøre for en australier at klare det virkelig godt til JWOC. Det gav dem ekstra energi i løbet af ugen, og det har givet dem blod på tanden til at træne endnu hårdere mod næste års JWOC i Tyrkiet.

Slanger og stegende sol

For de australske løbere er det svært at komme til Europa. En ting er at være en god orienteringsløber i Australien, noget andet er at kunne præstere den samme tekniske og fysiske styrke i Europa. Terrænet er meget anderledes i Australien. Jorden er hård, og mange steder er skoven ret åben med få detaljer. De har teknisk udfordrende terræner, men de ligger typisk langt væk fra byerne, hvor de fleste bor. Derudover kan man flere steder ikke løbe i skovene i sommermånederne på grund af slanger og høj varme. De har altså ikke den samme erfaring med skovorientering, som vi har i Europa.

Træningen foregår i stedet i parker – ofte som sprint. Sprint er da også det, australierne er bedst til historisk. Derfor kan man med god ret hævde, at Aston Keys bronzemedalje på langdistancen er større end guldmedaljen i sprint, selvom Aston nok hænger guldmedaljen forrest, når han kommer hjem. I bilen var det også især langdistancemedaljen, der blev nævnt. Pigerne vidste godt, at Aston Key kunne klare sig godt på sprint, men de havde ikke regnet med, at en australier kunne vinde en medalje i en dansk skov.

Australien ligger som bekendt langt væk fra andre orienteringsløbsnationer. Derfor løber de australske løbere kun mod hinanden i størstedelen af sæsonen – med undtagelse af et par konkurrencer mod New Zealænderne. De to oceaniske nationer står sammen, hvilket det store fællesbillede, da Aston vandt guld, også viser. Træningerne ugen før JWOC blev også delt med det New Zealandske hold, så vi kunne spare på ressourcerne.

Scholarship var vejen ind

Nu undrer du dig måske over, hvordan en 22-årig løber fra Søllerød OK bliver assisterende landstræner for det australske juniorlandshold. I mit sabbatår efter gymnasiet boede jeg i Melbourne i seks måneder. Jeg havde fået et scholarship af orienteringsforbundet i staten Victoria, og jeg skulle hjælpe dem med at lave træninger og tegne kort. Orienteringsforbundene i flere af de australske stater kører et scholarshipprogram rettet mod europæiske orienteringsløbere. Under mit ophold boede jeg især hos Aston Keys familie, men jeg fik en masse kontakter til australske orienteringsløbere – herunder til landstrænerne. Inden JWOC tog de kontakt og spurgte, om jeg ville hjælpe. Det var især planlægningen og afholdelsen af for-træningsturen, jeg fik lov til at stå for.

Det giver en fordel for et hold at have en træner tilknyttet, som kender til skovene og reglerne i landet. Vi havde selvfølgelig god hjælp fra JWOC-arrangørerne, men da vi helst ikke ville være en del af den officielle for-træningslejr, var der lidt arbejde med at finde relevante terræner. Alle vores skovtræninger foregik omkring Silkeborg for at få så relevant forberedelse som muligt. Forberedelsen til sprint var anderledes, for man kan godt finde et relevant terræn længere væk. Vi endte med at træne i Hastrup vest for Køge. Det er et område som på kortet godt kunne ligne sprintområdet i Lystrup ved Aarhus, som blev brugt ved JWOC. Vi havde også en konkurrencesimulation i Skejby Parken – et boligområde nord for Aarhus. Her kunne man lave en bane med mange retningsskift, hvilket vi regnede med, at der ville være til JWOC-Sprinten.

Bilen på vej til København kører igennem et lille skovområde, som omkranser landevejen. De australske piger taler om, hvor lækker og grøn skoven ser ud. Som dansker synes jeg, at den ser lidt for grøn og tæt ud. Flere af pigerne har aldrig løbet orienteringsløb i Europa før. De har virkelig nydt bakkerne omkring Silkeborg, de grønne blade og den bløde bund. Da bilen kommer ud på motorvejen, går der ikke lang tid, før de falder i søvn. Det har været nogle lange begivenhedsrige og succesfulde uger. Forhåbentlig kan jeg igen assistere på sidelinjen igen til næste år, når JWOC er i Tyrkiet.