Inspiration

Djævlen ligger i detaljen

Alt om postbeskrivelser. Historien bag, gode råd til banelæggere i både skov og på sprint, og et kig ud i fremtiden.

Tekst: Troels Christiansen, kortkonsulent, stævneleder ved flere DM’er og national kontrollør til VM2020. Bidrag fra Finn Arildsen

Postbeskrivelser. Det er dem, som er trykt på kortet eller sidder i en holder på armen, hvor du kan se kontrolnummeret på posten og aflæse detaljer om posternes eksakte placering. Postbeskrivelserne har deres eget signatursæt og faste struktur. Har du fået styr på kortets symboler, ja så er postbeskrivelserne dit næste hjemmearbejde. Har du løbet i mange år, så læs med alligevel.

Hensigten med den internationale norm for postbeskrivelser er at skabe et genkendeligt system for o-løbere fra alle lande, så de kan forstå postbeskrivelserne uden tvetydighed eller behov for oversættelse.

Selve postbeskrivelsens hensigt er at give en større præcision i beskrivelsen af den detalje, posten er placeret på/ved, og oplyse om hvordan skærmen er placeret i forhold til detaljen, end den information kortet alene kan give. Men en godt placeret post er først og fremmest fundet ved hjælp af kortlæsning. Postbeskrivelser skal ikke bruges for at korrigere fejl på kortet og må ikke forvirre og skabe tvivl.

En godt placeret post er først og fremmest fundet ved hjælp af kortlæsning. Postbeskrivelser skal ikke bruges for at korrigere fejl på kortet og må ikke forvirre og skabe tvivl.

Postbeskrivelserne følger nedenstående kolonnestruktur, og hver række udgør beskrivelser af enten et startpunkt, en post eller mål. Postbeskrivelser for begynderbaner og eventuelt lette baner skrives i tekst.

Historien bag

Store målestokke på geodætiske kort (som stadig var i brug langt op i 1960’erne) bevirkede, at posters placering kunne ligge i ”ingenting”. Det var derfor nødvendigt at give løberne oplysning om, ved hvilken terrængenstand posterne var placeret. Postbeskrivelser blev skrevet i hånden eller på skrivemaskine og var nødvendige i orienteringssportens første mange år, fordi postgenstanden ikke var veldefineret på kortet.

En egentlig struktur vedtoges først af Det Internationale Orienteringsforbund, IOF, i 1975 og blev oversat til dansk i 1978. Det er formodentlig det første eksempel på en standardisering af postbeskrivelsernes format og indhold. Desuden stammer de eksempel-tegninger, som findes i sidste del af nutidens Postbeskrivelseshæfte også helt tilbage fra hæftet fra 1975.

Der findes tilsyneladende et IOF-hæfte kaldet ”symbols” fra 1977 – som Orientering Online desværre ikke har kunnet grave frem – hvor nordmanden Kjell ”Stakan” Saxrud udviklede symbolerne/piktogrammerne allerede i 1975. Kjell Saxrud, der i august i år gik bort i en alder af 94. Det er i hæftet “symbols”, de postbeskrivelser, vi kender i dag, er født.  Der er senere lavet tre opdateringer:  I slutningen af 1980’erne, 2004 og i 2017.  Den oprindelige udgave må generelt roses for sin konsistente og konsekvente form.

Hurtig udvikling Se udviklingen fra de første postbeskrivelser, der blev anvendt til WOC 1978 i Norge. Og til hvordan de så ud tre år senere til WOC i 1981.

Første postbeskrivelser til WOC var i 1978 i Norge. Et af de første danske løb med beskrivelserne var Jysk 3-dages, også i 1978.

CONtrol DEScriptions – CONDES

Den danske softwaredesigner Finn Arildsen lancerede den første version af programmet Condes i 1985. Det gjorde det muligt at lave postbeskrivelser digitalt og printe dem ud for derefter at klistre dem på kortet og eventuelt udlevere dem til løberne ved start. Finns software blev skabt til eget brug ved et åbent løb i 1985 og blev første gang brugt ved et IOF-mesterskab til stafetten ved WOC i Australien i 1985.

Få hele Condes’ historie her.

Anekdote:

”Fra min begyndende banelægning som ung teenager i 1990’erne husker jeg, hvordan postdefinitionerne blev lavet i Condes (dos-versionen, hvor programmet lå på en diskette). En særlig ting fra den version, min klub havde, var, at pilen i kolonne C for ”den østligste” ikke fandtes. Der kunne således ikke rigtig placeres poster ved noget østligt – ellers skulle pilen i hvert fald tilføjes manuelt bagefter.”

Gode råd om postbeskrivelser i skoven

Væltede træer, som er vanskeligt passable

Det er i øjeblikket lidt en smagssag, om korttegnere tegner væltede træer på kortet, som udgør en hindring for løberen. Det vil sige træer, der ikke blot ligger på jorden, men som løberen praktisk talt kun kan passere meget langsomt, svarende til en tæthed 3. Træerne kan vises enkeltvis eller som et grønt område, hvis flere er væltet oven i hinanden.

Eksempel på postplacering ved væltet træ fra Tisvilde Hegn, WMOC2018 kval mellem/lang.

Jeg kender til tre måder, de væltede træer har været vist på: tæthed, hæk/levende hegn eller træ sammenfaldet, som alle tre er vist nedenfor:

Jeg ville, som man gjorde til WMOC, vælge tæthed, det vil sige 31a.

31b anvendes for eksempel på sprint ved postplaceringer på hække eller på egentlige grendiger i skov. 31c-løsningen ville jeg ikke anvende.

Klippeskrænt, ende, oppe

Det er svært som banelægger, hvis man ønsker en post skal stå nedenfor en lang klippeskrænt ude i den ene ende, da der ikke rigtig kan gives en beskrivelse af ”ende nede”. På sprinten til Nordisk Mesterskab 2007 i Gudhjem stod vi i netop den situation:

I kolonnerne kan der placeres to symboler, og løsningen blev at sætte både en definition for ”ende” og ”nede”. Se post 6 og 7 på H21-banen fra Gudhjem.

I bagklogskabens klare lys havde det nok været smart at flytte posterne lidt, så definitionerne ikke behøvede at være så hjemmekonstruerede.

Gode råd til postbeskrivelser på sprint

Bygning eller belægning?

I skoven er der ikke de store problemer: Vælger banelæggeren at placere en post på hjørnet af en bygning, vises dette også sådan på postbeskrivelsen i kolonne D. I sprint KAN det være noget andet. Her grænser mange flader op til hinanden, og alle disse er tilladte at bruge som beskrivelse af, hvor posten står. En post kan således uden problemer stå fysisk ved hjørnet af en bygning, mens banelæggeren har muligheden for at vælge både bygning eller belægningen som definition.

Begge eksempler nedenfor er fra banen W35-1, WMOC2018, kval sprint:

Her er definitionen p-plads hjørnet. Den kunne også have været hushjørnet og i princippet have stået stort set samme sted.
Definitionen ”hushjørne” kunne også have været defineret som ”græsareal”.

Eksemplerne ovenfor er svære, for det er jo i begge tilfælde bygningen, der er den tydelige genstand for løberen, og jeg vil nok vælge, hvis det er muligt at lade poster ved bygninger vises som disse. Udfordringen kommer så ved meget kantede bygninger eksempelvis i snævre områder, for hvilket hjørne er der så tale om på bygningen.

Der er dog den yderligere krølle, at det er i kolonne G, at ”hjørne”-symbolernes prik angiver om genstanden er indenfor eller udenfor. Det betyder for post 19 herunder, at der ikke rigtig kan skabes en definition med bygning, da den så i kolonne G vil hedde ”sydhjørne (indenfor)”, derfor har banelæggerne valgt belægningen som definition. Ville man have haft en bygningsdefinition, kunne posten have været rykket lidt mod nord til hjørnet af den lille bygning.

Eksempler på definitioner, som er indenfor og udenfor.

Eksempel fra M35A, WMOC2018 finale sprint

Trapper

Særligt på sprintkort er der ofte en del trapper, og de anvendes som postplacering. Det er generelt svært med trappesignaturen på orienteringskortet, da det er vanskeligt at se, hvad der er op og ned, og om man kan tilgå trappen fra siden, hvis ikke korttegneren tegner mure eller hegn på siderne. Det kan ikke undgå at smitte af på postbeskrivelserne, der også kan være svære at udfylde, så de er entydige.

Anbefaling: Ved tvivlstilfælde om oppe/nede, fod/under/hjørne/knæk så sæt eventuelt posten på noget andet i nærheden, som ikke kan mistolkes.

Mur, side – eller noget helt andet entydigt

Anekdote, DM sprint 2009, Vordingborg:

Jeg var korttegner og banelægger til DM Sprint i 2009. En del ting gik rigtig godt ved dette DM, og nogle ting ville jeg have gjort anderledes, hvis jeg havde vist bare lidt af det, jeg opdagede, mens løbet stod på. Poster stod eksempelvis for tæt med næsten identiske definitioner, og det værste tilfælde af dem var forårsaget af to uheldige omstændigheder, og fik desværre stor indflydelse på H21.

Næstsidste post på H21-banen var oprindeligt placeret, så det var et afgørende vejvalgsstræk, post 20 sad oprindeligt på et stiknæk lige nedenfor borgmuren, så løberne på definitionen klart kunne læse, at posten sad nedenfor muren. I drøftelserne med kontrollanten om postdefinitionerne blev konklusionen, at vi prøvede at kalde alle poster på murdetaljer for noget med mur. I arbejdet med blandt andet H20-banen blev nogle poster samtidig flyttet rundt ret sent i forløbet, og deres post 11 endte på et mur-knæk. Naturligvis alt for tæt på den anden post, men det opdagede jeg ikke. Først ved print af udsætterkort og opmærkning i terrænet opdagede jeg, at netop de to poster stod tæt, meget tæt, på hver sin side af borgmuren. Ikke godt, men for sent at ændre. Ydermere lå H20-posten præcis på H21- delstregen, det vil sige læste H21-løberne ikke hele deres vejvalg, så de med det samme direkte hen på H20-posten, suk. Det gav en dum oplevelse for flere gode løbere.

H21. Se post 20.
…og sammenlign så med post 11 på H20-banen.

New Zeelandske Ross Morrison beskriver sine oplevelser fra løbet ret fint her.

Generelle råd

Startpunktet

En ofte set mangel er definitionen på startpunktet. Det er nok heller ikke den vigtigste af definitionerne, men løberen vil bemærke det i startbåsen og måske nære en tvivl, om nu andre ting også kunne være glemt.

Noget, der ikke giver mening

En underlig postdefinition kan afsløre en lidt uerfaren banelægger eller en postplacering, som ikke rigtig duer.

Anekdote fra Vintersbølle 1993:
Som 13-årig lavede jeg mit første træningsløb. Det var naturligvis en stor opgave, og den lange bane fik al min opmærksomhed. Der skulle også laves en kort og lidt lettere bane. Jeg gav den en vendepost placeret midt på en grøft. Jeg lærte den dag, at det var ikke en entydig placering, og jeg har ikke haft andre ”midt på” siden da.

Nedenfor ses et eksempel på en postbeskrivelser, hvor tvivl eller undren kan melde sig på vej hen til posten.

Gode letforståelige postbeskrivelser for poster under halvtage/overdækninger på sprint kan være svære og ses som eksemplet ovenfor at give anderledes definitioner. Hvis man i stedet forestiller sig halvtaget/overdækningen er et fladesymbol lige som en græsplæne, synes jeg det går nemmere. I kolonne G beskrives, hvilket hjørne (inde) posten er placeret ved.

Fremtidens postbeskrivelser

Postdefinitioner ved MTBO anvendes ikke. I stedet anvendes en prik på kortet, og kontrolnummeret står ved siden af postnummeret på korttrykket. Det giver et hurtigt flow og en nem forståelse for rytteren.

Det er løbende blevet diskuteret, om en sådan ”MTBO-prik” kunne give mening på sprintbaner, lige som de fleste store stafetter med respekt for sig selv sætter post- og kontrolnummeret på kortet. Med ”MTBO-prikken” er det nemmere for løbere at få overblik over, om en post står på den ene eller den anden side af eksempelvis et hegn, og med kontrolnumrene skal løberen ikke folde kortet ud og finde definitionen. Disse to elementer vil overflødiggøre dele af postbeskrivelsen.

Eksempel på “MTBO-prikken”. H21, VM i MTBO 2019 i Viborg.

Den næste udvikling for postbeskrivelserne kunne godt blive en afvikling af dem. Med de nuværende særdeles gode betingelser for knivskarpe kort, så kan postbeskrivelserne måske være overflødige eller gå mod en mere simplificeret form. Måske startende med sprint, hvor det kniber med tid til at læse og tolke dem.

Vil du vide mere om postdefinitioner? Nedenfor har vi samlet et par nyttige links:

Kort dansk beskrivelse af reglerne for postdefinitioner.

De officielle IOF-regler (på engelsk).

Condes postbeskrivelsesark

4 kommentarer

  1. En anden ofte set mangel er at angive korrekt, hvordan afmærkning fra sidstepost til mål er – om overhovedet nogen. Default i Condes er, at der er fuld afmærkning, og mange banelæggere glemmer at ændre dette, når afmærkningen i virkeligheden er noget andet.

    Like

  2. Rigtig god gennemgang af postbeskrivelser. “Midt på” Ikke entydige postplaceringer anvendes heldigvis sjældent i Danmark, bortset fra i MTBO, men jeg har flere gange haft fornøjelsen af at løbe i England, og der bruges det flittigt. F.eks. grøft, rende eller bevoksningsgrænse uden angivelse hvor på genstanden; kun postcirklens placering giver et praj om hvor posten ca. er placeret. Der er vist ikke noget i IOF reglerne der forhindrer denne for os upræcise placering.

    Like

  3. Fin gennemgang. Jeg vil lige supplere med en ting, som mange banelæggere enten glemmer eller ikke kender til. I specifikationerne står der, at en posts placering i en slugt skal angives at stå enten i den øvre del eller nedre del, hvis slugten består af 2 eller flere kurver. Se side 15 om symbol 12.8 og 12.9: “Where the feature extends over two or more contours and the control is located near the top/lower part” .
    Posten kan altså ikke stå midt i en slugt, når slugten er en større genstand i terrænet (defineret ved at være tegnet med mere end en enkelt kurve). Den præcise placering i slugten er vigtig at kende som løber, når man skal tage vejvalg eller bare finde posten uden tidstab.

    Like

  4. Nu sidder jeg her og genlæser artiklen – og undrer mig lidt: Hvorfor vil du ikke bruge væltet træ som definition, når det lige præcis er tilfældet? Det vil jo være en god hjælp for løberen at vide, hvilken type terrængenstand han/hun skal lede efter.
    Jeg kan forstå det til et internationalt løb (WRE og derover) pga. IOF Map Commission’s (lidt uforståelige) modstand mod at vise væltede træer på kortet, men til et “almindeligt” dansk løb?

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s