Elite Landshold

Sådan forbereder landsholdet sig til VM

Landsholdets forberedelser frem mod VM har været enorme. Her giver landstræner Kenneth Buch et detaljeret indblik i, hvordan landsholdet har nørdet tracéer, terræntyper og korttegning for at være VM-klar.

Læs med nedenfor, og bliv næsten lige så VM-klar som landsholdet!

Tekst: Helge Lang Pedersen Foto: Jeppe Ruud

“Man kan ikke undgå at glæde sig. Verdensmesterskaberne i orienteringsløb er altid noget helt særligt, men når de afvikles i rent drømmeterræn, så tilfører det yderligere dimensioner.”

Sådan lyder opsummeringen fra landstræner Kenneth Buch om det forstående VM. Årets VM afholdes i norske Østfold, der er verdensberømt for sin fine gennemløbelighed og store detaljerigdom i terrænet, der dog ofte er ganske kuperet og stiller krav til høje knæløft i den fine blåbærlyng. Det er et terræn, som generation efter generation af orienteringsløbere har valfartet til for træning og konkurrence, så det er fantastisk nu at have orienteringens fineste konkurrence netop dér.

Når verdensmesterskaberne i orienteringsløb 2019 løber af stablen midt i august nord for Sarpsborg i Østfold, er det med et velforberedt dansk landshold på startstregen.

”Maja Alm satser i år på atletik, hvorfor Danmark denne gang ikke stiller med oplagte medaljefavoritter, men det ændrer egentlig ikke på opgaven,” fortæller skov-landstræner Kenneth Buch, der i denne artikel løfter en del af sløret for, hvordan landsholdet forbereder sig.

”Der blev præsteret på højt niveau af flere af de unge danske deltagere på skovdistancerne ved VM sidste år i Letland, og selvom terrænet er nordisk i år, har vi gode muligheder for at bygge videre på erfaringerne derfra. Sidste år lignede terræn og orienteringsteknik dog i højere grad den, vi kender i Danmark, hvilket betød, at vi lettere kunne udføre relevant træning hjemme. I forhold til det nordiske terræn kan man dog godt træne i høj lyng i Danmark og træne detaljerig orientering i de vestjyske klitområder, men mængden af træning i nordisk terræn, som ligner Østfold-terrænet, vil være en faktor ved årets VM,” fortæller Kenneth.

Typisk billede af terrænnet omkring Østfold med lækker åben nåleskov.

I modsætning til de tidligere år med én tre uger lang VM-træningslejr er oplægget for fortræning anderledes i år.

”Det belaster lårene at løbe intenst i en længere periode i den norske blåbærlyng,” fortæller Kenneth, ”så i år har vi holdt en 12 dage lang første afdeling, hvorefter løberne er hjemme i seks dage, hvorefter sidste del på ni dage gennemføres.”

Vurdering af terræntypen

Før holdet er nået til de afsluttende træningslejre, har der været en lang forberedelsesfase.

”Da vi påbegyndte forberedelserne til dette mesterskab, startede vi med en grundig vurdering af, hvilke erfaringer vi har fra tidligere med terræntypen. Min landstrænerkollega Torbjørn og jeg kender selvfølgelig typen af terræn rigtig godt – specielt kommer mine fire år som træner for Halden SK os til god nytte. Ingen af os har dog løbet i terrænet på topniveau, så vi er omhyggelige med også at trække andres erfaringer ind. Tue Lassen har tidligere boet i Norge i en længere periode og har også præsteret topresultater ved VM i nordisk terræn, så hans erfaring er en vigtig brik i forberedelserne. Derudover analyserer vi baner, som tidligere er lagt i terrænet og diskuterer teknik og særlige karakteristika,” fortæller Kenneth.

Landstræner Kenneth Buch klar til evaluering af en af landsholdets mange træninger.

Forståelse af terræntypen

Når forståelsen af terrænet er bygget op, så er næste opgave at være tilstrækkelig meget i terræntypen, til at man opbygger en detaljeret forståelse af, hvordan man omsætter kort til terræn – og omsætter terræn til kort. Det første betyder, at man skal se et udsnit af kortet og have et tydeligt billede i hovedet af, hvordan terrænet vil se ud – det andet, at man ser terrænet og straks har et billede af, hvordan kortet forventes at se ud. Det kan lyde banalt og som selve essensen af orientering, men alle terræntyper har deres særlige karakteristika, og Østfold er ingen undtagelse.

Terrænet i Østfold byder normalt ikke på de store vejvalgsproblemer – man kan ofte med fordel vælge en tracé, der ligger ret tæt på strækstregen, men til gengæld er terrænet kendetegnet ved, at der ikke er mange meget tydelige genstande – det hele ”flyder lidt ud” og er derfor vanskeligt at generalisere.

Forståelsen af terrænet opbygges, ved at løberne træner meget i denne terræntype. Og løbere, der eventuelt er småskadede, kan også få værdi af en joggetur i skoven, men når man kun har nogle få uger i terrænet til rådighed, så opnås den største effekt, når man også kan løbe i konkurrencefart. Dermed bliver udfordringer, som kan synes banale i lavt tempo pludseligt reelle på en helt anden måde. I denne fase anvendes momenttræninger ikke i særligt stort omfang.

Eksempler på, hvad man observerer i netop denne terræntype.

Vurdering af konkurrenceterrænerne

Landsholdene må naturligvis ikke træne i selve konkurrenceterrænet, og der har ikke tidligere været tegnet o-kort over VM-terrænet, så man kan ikke studere gamle o-kort. Men i Norge findes grundkort, som er autogenereret ud fra LIDAR-data (luftfoto), og som viser et meget forenklet billede af terrænet. For at stille alle landshold lige, offentliggør arrangørerne disse kort.

”De er meget nyttige at bruge i forberedelsen, da specielt kurver, store moser og meget tæt vegetation er meget nøjagtige. For at danne os et billede af hvad vi egentlige ser på det autogenererede kort, og hvordan vi skal bruge det, træner vi i et område som er autogenereret, og hvor vi har et godt kort fra før (faktisk tegnet af VM-korttegneren). Så kan vi sammenligne de to kort og se, hvad vi kan forvente at møde i VM-terrænet. Efter det kan vi lægge baner i VM-området og vide med større sikkerhed, hvad vi kommer til at møde i konkurrencerne,” fortæller Kenneth.

Autogenereret kort til venstre og færdigt kort til højre. Det autogenerererede kort har en anden ækvidistance end det færdige kort, og det virker derfor som om, terrænet er mere kuperet, end det faktisk er.

Korttegnerens karakteristika

Næste skridt er at vurdere korttegnerens særlige karakteristika. Alle korttegnere har deres kendetegn, eksempelvis vil nogle angive tætheder mere eller mindre detaljerede, og der er forskel på, hvor meget kurvebilledet generaliseres. Selvom det ved et VM tilstræbes at gøre det helt efter normen, så er normen ikke en absolut størrelse. Særligt i det detaljerede Østfold-terræn har dette betydning – det kræver tid at tilegne sig evnen til at skelne mellem genstande, der er med, og de, der ikke er vist på kortet. Landsholdet kan derfor godt finde på at tage til helt andre terræner og træne, hvis kortet dér er tegnet af samme korttegner som VM-kortene.

Samme område – tegnet af to forskellige erfarne korttegnere

Banelæggernes præferencer

Banelæggere er heller ikke ens. Selvom der findes regler for banelægning for de enkelte distancer, så har banelæggere ofte deres karakteristika. Nogle lægger ekstreme langstræk, nogle har en tendens til et ganske kort stræk til første post, andre igen har en tendens til at indlægge små ”perlekæder” af tæt placerede poster. Kendskab til banelæggernes præferencer bidrager til at skærpe løbernes forventning til den udfordring, de skal løse.

Nogle banelæggere sværger til ekstreme langstræk – gerne direkte ud fra startpunktet. Andre banelæggere starter gerne banen med et antal mellemdistancestræk.

Evaluering, feedback og samarbejde

Det danske landshold har stærke værdier om at samarbejde som et hold – om at gøre hinanden bedre og dele sine erfaringer – men også at søge respektfuld, men tydelig feedback. Efter gennemførte træninger evaluerer man i fællesskab. Hvordan var terrænet, hvilke vejvalg fungerede, hvor var der udfordringer. Oplevede man ”flow” på vejvalget, eller tabte man tid på vanskelige passager, som man ikke havde forudset. Nogle gange har alle samme mening, andre gange er man enige om, at forskellige løbere med fordel kan vælge forskellige løsninger. I nogle tilfælde bliver løbere opmærksomme på, at de måske skal arbejde mere for at tilegne sig evnen til at finde de rigtige vejvalg og teknikker.

En meget direkte måde at søge feedback er at træne med løbere på højeste niveau. Hvis man løber mod Olav Lundanes, og denne er et halvt minut hurtigere på nogle stræk, men kun få sekunder hurtigere på andre, så giver det direkte feedback om, hvor man måske har sine udfordringer. Landsholdet opsøger primært træning med andre indtil næstsidste træningslejr. På den sidste har man bygget informationen op og prioriterer egen mesterskabsopbygning.

Med GPS-værktøjer kan man både se, hvad man vandt/tabte på sit vejvalg, og hvor man vandt/tabte tid, når man har løbet samme vejvalg. På første billede har Søren og Olav løbet samme fart på stort set samme vejvalg. På det næste kan Tue både se, hvad han tabte på at tage et andet vejvalg end Olav – og hvad han med dagens løbstempo havde løbet strækket på, hvis han havde valgt Olavs vejvalg

Den effektive præstation

Når konkurrencen nærmer sig, handler det for den enkelte udøver om at sætte elementerne sammen til en effektiv toppræstation på dagen. Det mentale/taktiske, tekniske og fysiske bringes til at spille sammen. Præstationen bygger på den gode forberedelse – de fundne løsninger på udfordringerne bruges til at finde balancen mellem, hvornår man løber offensivt, og hvornår man løber mere sikkert og eventuelt stopper helt op for at sikre postindløbet. Man udvælger og følge ledelinjer og tracéer, som ikke er synlig for det utrænede øje. Man har en oplevelse af mestring af teknikken og opnår den optimale præstation.

Målsætninger

Til sidst kan man spørge, hvor de danske løbere står i forhold til konkurrenterne.

”Man drømmer jo altid om medalje, og i så fald skal det være et af stafetholdene, men at have podiet som mål er nok mere realistisk. Individuelt vil vi være glade, hvis det lykkes os at få to top-10 placeringer,” fortæller Kenneth.

Derudover er ambitionen at støtte den enkelte atlets udvikling. Udøverne har gennem feedback fået et billede af, hvad hun eller han kan gøre og har fået indikation af, i hvilket omfang, det løberen ønsker, også er en mulighed. Fokus er på at bevise over for sig selv, at det er muligt at holde sammen på teknikken og få det optimale ud af den status, man har opbygget i forberedelsen. Og så blot nyde oplevelsen ved at konkurrere mod verdens bedste løbere i verdens bedste terræn.

VM finder sted fra den 13. til 17. august og kan følges på TV2 Sport, den norske kanal NRK, på den svenske kanal SVT eller online på en IOF-livestream.

One comment

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s