Børn og unge Bredde

Orienteringsløb – en sport uden indvandrere

Når man kigger ud over stævnepladsen til de danske o-løb, er det sjældent, at man spotter folk med indvandrerbaggrund i det farverige og hullede sportstøj. Det skal vi have lavet om på.

Orienteringsløb vækker meget lidt interesse fra flygtninge og indvandrere. Det vil Dansk Orienteringsforbund forsøge at lave om på.

Tekst: Iben Valery Foto: Lone Dybdal

Ikke bare i samfundet, men også indenfor idræt, er integration et emne, der begynder at fylde mere og mere. Tager man et kig på medlemmerne i de danske orienteringsklubber, er der langt imellem medlemmer med anden etnisk baggrund end dansk. Hvis der dukker en udlænding op, er det højst sandsynligt en orienteringsløber fra et andet skandinavisk land, der har forvildet sig for langt sydpå. Men integration er heller ikke et område, der har fået meget opmærksomhed fra Dansk Orienteringsforbund, og det skal der laves om på nu.

For et års tid siden fik DOF en henvendelse fra det tyske orienteringsforbund, der spurgte, om man, sammen med Tjekkiet, Slovakiet og Belgien, ville være med til at sende en projektansøgning til EU. Når man forhåbentlig får grønt lys i september til at modtage midler, skal de bruges til at støtte integrationen af børn og unge indvandrere i orienteringsløb. Projektet handler først og fremmest om at lave orienteringsløb i de byområder, hvor der bor mange indvandrere, så orienteringsløb som sport er let tilgængeligt for dem, fortæller formand for Hovedbestyrelsen i Dansk Orienteringsforbund, Walther Rahbek.

Idræt som højere samfundsbidrag

En af grundene til, at man har valgt at sige ja til at deltage i projektet, er for at udtrykke, at man i dansk orientering bør tage et socialt ansvar. Selvom man i DOF ikke har fået det indtryk, at klubberne har set antallet af indvandrere som et problem, vil man gerne imødekomme paraplyorganisationen Dansk Idrætsforbunds målsætninger om, at der skal være stærke idrætsforeninger til stede i samtlige udsatte boligområder i Danmark.

”Vi har gået og snakket om det i et stykke tid, men det er begyndt at fylde mere på dagsordenen hos DIF, og som formand for DOF kan jeg mærke, at nu skal der til at ske noget på området. Og så kommer der næsten tilfældigvis en henvendelse fra det tyske forbund, der spørger, om vi kunne tænke os at være med i et projekt, som faktisk har samme tema, nemlig inklusion. Her vurderer jeg, at timingen er rigtig til, at vi gør noget nu,” siger Walther Rahbek.

Poul Broberg, chef for Public Affairs i DIF, synes da også, at Dansk Orienteringsforbunds beslutning om at være med i projektansøgningen er et godt skridt i den rigtige retning. Idrætten betyder nemlig ikke bare noget kropsligt, men er også vigtigt på et højere plan, siger han.

”For Dansk Idrætsforbund er det en vigtig målsætning, at idrætten kan yde et samfundsmæssigt positivt bidrag, hvor vi kan hjælpe med til, at folk med anden etnisk baggrund end dansk bliver en del af foreningslivet og dermed også en del af samfundet,” siger Poul Broberg.

Idræt kan give værdi på mange områder, både socialt og sundhedsmæssigt, men man skal være opmærksom på, at dét at dyrke idræt i sin fritid er en meget dansk tradition. Derfor er antallet af danskere, der deltager i idrætsaktiviteter naturligt også meget høj, siger Bjarne Ibsen, professor og centerleder på Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet.

Det bliver nemlig ofte omtalt som et problem, at idrætsdeltagelsen hos indvandrere er lav, men det kommer an på, hvilken værdi man tillægger det, siger professoren. Det kan nemlig begrundes med flere ting: For det første er det afgørende, hvilke sportsgrene man kender fra sit hjemland – her ligger orienteringsløb ofte lavt på listen – og for det andet kan der være traditions- og kulturforskelle, der gør, at man ikke prioriterer idræt særlig højt.

Som medlem af DIF er det ambitionen fra Dansk Orienteringsforbund at leve bedst muligt op til målsætningerne om at have fokus på integration, og formand Walther Rahbek er ikke i tvivl om, hvilken værdi organisationen tillægger det EU-støttede projekt:

”Det er vigtigt i processen med at undgå at få skabt et klassedelt samfund i Danmark. Jeg tror, at inklusion er vejen frem, med en rimelig ført hånd. Med det mener jeg ikke, at vi skal tvinge dem ud i skoven, men at der er nogle spilleregler i Danmark, som de også skal lære at forstå. Så det bliver en balancegang mellem at lave det på deres præmisser, men også fortælle dem, at her er nogle rammer, som vi kører efter,” siger Walther Rahbek.

Indtil videre er det tanken, at der bliver udarbejdet en plan i DOF, som klubberne kan arbejde ud fra. Her kommer den balancegang, som Walther nævner, til at være en central del af projektet. For selvom målet er integration, handler det vigtigst af alt om, at man møder dem bogstaveligt talt lige der, hvor de er – på deres forudsætninger.

På deres præmisser

Når man kommer til et nyt land, kan der være mange ting, der fylder i hverdagen, og dét at dyrke sport kommer måske ikke i første række. Mange orienteringsklubber har allerede fokus på rekruttering af nye medlemmer, hvor man til introtræninger kan få lov til at prøve kræfter med kort og kompas, men de, der møder op til introkurserne, er sjældent andet end danskere. Derfor er det vigtigt, at arrangementerne foregår på indvandrernes betingelser, fortæller Walther:

”Selvfølgelig laver vi introduktion og markedsføring for nye medlemmer. Men det er mere et reklamebudskab, man kaster ud, og så kommer folk til klubben. Det, vi gerne vil lave nu, er faktisk noget andet. Vi skal acceptere deres præmisser, ellers kommer man aldrig til at få dem ind i vores sport. Det tror jeg er helt afgørende.”

Planen er at udnytte orienteringssportens muligheder for at lave løb i de områder, hvor der bor mange indvandrere. Det er kun fantasien, der sætter begrænsninger for, hvor man kan tegne kort, og samtidig er sprint en spidskompetence i dansk orientering. Derudover vil man sørge for, at arrangementerne foregår på tidspunkter, der passer nye løbere fra udsatte boligområder.

Professor Bjarne Ibsen mener også, det er vigtigt at vise de grønne områder, der ligger lidt udenfor deres boligområder, og orienteringsløb er en sport med stort potentiale for at gøre netop dette. Mange benytter kun denne mulighed i ringe grad, så hans råd er, at hvis man kan få indvandrerne til at få øjnene op for naturen, ville det være en god mulighed:

”Jeg synes, at man skulle lære indvandrere, hvilken kvalitet det er at komme ud i naturen, i stedet for nødvendigvis at lave o-løb inden i boligområdet. Det kan godt være, at man skal tænke det på en anden måde, end man traditionelt gør: Hvordan man lokker folk ud, og får dem til at se kvaliteten i den natur, der er lige op af der, hvor de bor,” siger Bjarne Ibsen.

En af de strategier, DOF har udtænkt indtil videre, er at få gang i et samarbejde med de socialarbejdere, der allerede kender boligområderne. Det skal skabe tryghed for de børn og unge, som projektet henvender sig til. Bjarne Ibsen understreger også vigtigheden af at skabe tæt kontakt til forældrene for at gøre dem trygge omkring dét at dyrke idræt:

”Børn med indvandrebaggrund er hverken mere eller mindre disponerede for at dyrke idræt, end danske børn er, og interessen og lysten er såmænd lige så stor, men det er støtten og opbakningen, de kan få i hjemmet, der er den afgørende faktor. Det er næsten mere forældrene, man skal rekruttere, for det er enormt vigtigt, at de kan se værdierne,” siger Bjarne Ibsen.

Skolerne er en vigtig kilde til at sprede kendskabet til orienteringsløb i alle samfundslag. Derfor er det også et stort plus at være på programmet til Skole OL.

I DIF har man også erfaring fra sit tiltag ”ghetto-sport”. Her er det ikke træninger, der er specifikt målrettet indvandrere, men en almindelig træning, hvor man får forældrene ned i foreningen, så de kan se, at deres børn har det hyggeligt, fortæller Poul Broberg.

Orienteringsløb er kendt som familiesport, og derfor er det oplagt, at forældrene bliver inddraget. Samtidig kan enhver orienteringsløber nikke genkendende til den værdi, det giver, at man rundt om spisebordet kan dele sine oplevelser om mudrede sko og flåter og stadig blive enige om, at det er det hele værd – både dét at deltage, men også dét at lægge kræfter i klubarbejdet.

Klubberne skal selv melde sig

Idrætsforeninger lever af frivilligt arbejde, og dét at stille krav til foreningerne er noget, man prøver at holde sig fra i DIF, fortæller Poul Broberg, der er klar over, at det er lysten, der skal drive arbejdet. Det samme gælder i DOF, hvor der er forståelse for, at det kan være en krævende opgave for de små klubber selv at skulle løfte et projekt, der har specielt fokus på integration. Det er, ifølge Walther Rahbek, en af grundene til, at der først bliver gjort en indsats på området nu. Man giver klubberne mulighed for at få støtte og vejledning fra DOF, og han nævner specifikt to udfordringer, som EU-midlerne forhåbentlig kan være behjælpelig med: Tegning af orienteringskort og sproglige- og kulturelle barrierer.

Når projektet skal startes op, er det forhåbningen, at klubberne i DOF ser det som en mulighed og selv melder sig på banen. I DOF er man klar over, at det selvfølgelig er forskelligt, hvor meget man som klub kan bidrage med, afhængig af hvor man geografisk er placeret i forhold til de udsatte boligområder. For eksempel ser man gode muligheder for de klubber, der ligger i de større byer for at komme ud, hvor der er store grupper af indvandrere.

Hvis arrangementerne kan give nye medlemmer, vil det være et plus, men derudover vil man få en masse erfaringer, nytegnede kort og opmærksomhed på sporten. I DOF forestiller man sig, at især mange unge medlemmer vil blive fristet til at være en del af projektet. De kan blandt andet se frem til at skulle rejse til fælles seminarer i de forskellige deltagelseslande:

”En del af projektet er også, at vi skal sende unge ledere fra de forskellige lande til fælles seminarer et par gange om året, i løbet af de to-tre år projektet kører, så der bliver en udveksling af unge ledere. De får rejser betalt, og jeg forestiller mig, at de får fantastiske gode orienteringsoplevelser og møder andre,” siger Walther Rahbek.

Optimisme omkring projekt

Emnet integration i idræt kan man snakke længe om, og om projektet får lov til at leve, må vi vente i spænding på indtil september. Der er ingen tvivl om, at fokus på indvandrere er nye toner indenfor dansk orientering, og måske samarbejdet med de fire andre lande kan gøre en forskel.

Hvilke resultater, det skal give, kan vi alle sammen kun gisne om, og spørger man Walther, er han optimistisk omkring projektet:

”Det kan føre til rigtig mange ting. Jeg tror bare ikke, vi skal være så bange for at få nye bidrag til vores sport. Så må tiden vise, hvilken slags bidrag det er.”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s