Analyse Elite

Hvem vinder Junior-VM?

Junior-VM er lige om hjørnet. Men hvem kommer vi til at se på podiet? Orientering Onlines ubestridte O-ekspert, Laurits Bidstrup Møller, giver her sin analyse af sikre medaljetagere, bud på outsidere og de danske chancer.

Tekst: Laurits Bidstrup Møller
Foto: JWOC 2018

Selv om folk har fordomme om, at Danmark er et utrolig fladt land, så kommer vi ikke udenom, at skovene omkring Silkeborg byder på en del små, men stejle bakker, der stiller krav til en stærk fysik. Selvom der er forholdsvis stor forskel på terrænerne i Centraleuropa, og dem vi har i Silkeborg, så er begge dele, hvad jeg vil betegne som kontinentalt terræn.

Af den grund vil man klart kunne forvente, at de stærke centraleuropæiske nationer såsom Schweiz, Tjekkiet, Østrig, Frankrig og Ungarn vil kunne hævde sig i kampen om topplaceringerne. Samtidig ved man, at de norske løbere også generelt har en rimelig stærk fysik og af den grund aldrig vil være at afskrive i forhold til at tage de gode placeringer.

Hvem kommer på podiet på sprint?

Junior-VM starter med en sprint, der finder sted i Aarhusforstaden Lyseng, der byder på både parcelhuskvarterer samt åbne enge og mindre græsarealer. Jeg tror passende, at man kan drage lidt paralleller til testløb-sprinten, selvom den foregik i et helt andet område af Aarhus. Her blev løberne generelt udfordret på at tage hurtige vejvalgsbeslutninger og i sidste ende udføre dem godt. Hvor sidste års sprint til Junior-VM bød på mange fælder og svært gennemskuelige vejvalg, så tror jeg, det i år bliver et spørgsmål om at kunne holde kortkontakten og tage de hurtige beslutninger.

Kigger man på, hvem der løb med de gode placeringer sidste år i herreklassen, er det klart, man ikke kommer uden om Kasper Fosser, der løb med en bronzemedalje på distancen i Kecskemét’s gader. Kasper Fosser, der vel nok kan beskrives som sidste års JWOC-konge, hvor han løb med hele tre medaljer. Han besidder både en fuldstændig eminent fysisk kapacitet, samtidig med at han er et teknisk vidunder, hvilket han både har vist som junior samt på seniorplan, hvor han for nylig udmærkede sig ved at være helt i top på de norske seniorers World Cup-testløb. Så umiddelbart ser jeg Kasper Fosser som den absolut største favorit – dog med det i mente, at Fosser ikke har haft sine bedste resultater på sprinten, og derfor tror jeg, at flere løbere stadig kan løbe med sejren.

En løber som Einar Melsom, som for nylig udmærkede sig ved at løbe med sejren på NM-sprint foran Kasper Fosser, og som samtidig satte bedste tid på de danske testløb i sprint. Einar fokuserer en del på at løbe gode tider på bane og landevej, samtidig med at han satser på orienteringen, og af den grund har han altid haft et vanvittigt fysisk højt niveau. Einar har manglet stabiliteten i sine tekniske præstationer for at kunne være i top, men har den seneste måneds tid løbet det ene gode løb efter det andet, og af den grund forventer jeg noget stort fra ham til Junior-VM i år.

Hvis man skal hive en outsider frem som kan overraske, vil jeg klart nævne en løber som Aston Key fra Australien. Aston løb sidste år afsted med en 9. plads på sprinten efter at have ligget 2’er på passagen. Aston, der tidligere har udmærket sig ved flere gange at have vundet EYOC-sprinten, og så sent som i år løb nogle virkelig gode løb til de velbesøgte sprintløb MOC i Italien, hvor han løb mod nogle af verdens bedste sprintere. Aston kan bryste sig af at være en meget teknisk velfunderet løber og vil helt klart forventes at kunne levere flere gode løb under mesterskabet.

Til Junior-VM testløbene i Danmark markerede britiske Freddie Carcas sig også med en tid ret tæt på Einar Melsom og vil klart også forventes at kunne levere et godt resultat. Samtidig regner jeg med, at de resterende løbere på det norske hold samt det schweiziske hold kommer til at sidde tungt på flere af de gode placeringer.

Kigger man på de danske løbere vil en mulig topplacering helt sikkert kunne komme fra Andreas Bock, der ikke ramte dagen på de danske testløb, men i løbet af året har leveret stærke løb på distancen, ligesom Malthe Poulsen også må forventes at kunne hive et godt løb frem på dagen.

På damesiden er der i modsætning til sidste år ikke nogen suveræn storfavorit, og af den grund kan man næsten kun forvente, at konkurrencen vil være meget mere åben end tidligere. Hvis man alligevel skal udnævne en favorit til at tage sejren, vil det være tjekkiske Tereza Janosikova, der de sidste to år har taget sølvmedaljen, og af den grund er der ingen tvivl om, at hun også vil levere et godt løb i år.

Csilla Gárdonyi viste sidste år ved at vinde bronzemedaljen, at Ungarn også kan fostre stærke orienteringsløbere. Hun viste ligeledes på de danske testløb på sprintdistancen, at hun stadig kan levere et højt niveau og tog sejren i boligkvarteret ude omkring Hasle Bakker. Ligesom jeg på herresiden nævnte en brite, som en løber med mulighed for at tage en topplacering, så vil jeg også fremhæve de britiske kvinder, der på de danske testløb leverede gode resultater med Grace Molloy, som den der trak det længste strå kun tre sekunder efter Csilla Gárdonyi.

For at nævne nogle andre mulige topløbere vil jeg mene, at schweizerne stadig har en del hurtige løbere på distancen. På sidste års Junior-VM blev næstbedste schweizer Lea Widmer, så det er ikke urealistisk, at en schweizer igen kan være med i toppen.

En person, som jeg tror virkelig kan overraske, er Anine Lome fra Norge. Hun har længe været et stykke fra topplaceringerne, efter at hun til JWOC 2016 placerede sig lige uden for medaljerækkerne på den lange distance. Hun løb for nylig en sejr hjem på både NM-sprint og de norske testløb på sprint.

Kigger man på, hvem af de danske piger der kommer til at levere, så tror jeg, det er meget åbent. Debutanten og vinder af Swedish League sprinten i Fisksätre, Mathilde Smedegaard, og sidste års nummer 14 Hedvig Valbjørn Gydesen løb sig ind som nummer 1 og 2 på testløbene og kan muligvis gøre det godt.

Hvem kommer på podiet på lang?

Den lange distance kommer helt sikkert til at være noget af det, der trækker tænder ud til det her mesterskab. Med de henholdsvis 620 højdemeter for herrerne og 410 for damerne er der lagt op til en virkelig hård bane. Velling-Snabegaard er en forholdsvis smal skræntskov gennemskåret af enorme udløbere, og af den grund kommer løberne til at blive udfordret på deres evne til at tage vejvalg, samt til at holde hovedet koldt, når bakkerne bider i benene.

På herresiden kan jeg ikke komme uden om igen at nævne Kasper Fosser som storfavorit. Med en sejr på 4 min på sidste års langdistance til Junior-VM må han siges at være suveræn, og kender man ham ret, har han lavet en lige så terrænspecifik træning op imod den her distance, ligesom han gjorde sidste år. Fosser viste for nylig med en tredjeplads på de norske seniorers World Cup-testløb, at han på den lange distance på en god dag har et niveau, der er på højde på verdens bedste.

En person, som jeg også tror vil kunne levere en stærk præstation, er finske Mikko Eerola, der viste alle, hvordan skabet skal stå til de danske testløb i langdistance. Der løb han en af de klart bedste tider og med en virkelig stabil 5. tur på Jukola, hvor han valgte at sætte resten af teten for at løbe alene i mål. Dette vidner om, at Mikko er i virkelig god form, og han er en, man skal holde øje med på skovdistancerne.

Kigger man på sidste års top-6 fra langdistancen til Junior-VM, finder man også Elias Jonsson på en 5. plads. Elias er endnu en af de mange stærke norske løbere og har været med til at vinde guld på stafetten de seneste to år. Elias løb for nylig en 3. plads hjem på langdistancen til de norske testløb, og da han har rødder i Sverige, valgte han også at løbe de svenske testløb, hvor han løb med sejren. Klart en af de norske løbere man skal holde øje med sammen med blandt andet også Einar Melsom og Lukas Liland.

Kigger man videre på sidste års mesterskab i Ungarn, så man relativt mange fine placeringer af de ungarske herre, hvor man blandt andet kan nævne Mihaly Ormay, der tog en 7. plads på lang. Selvom de i år ikke har fordelen af at være på hjemmebane, tror jeg på ingen måde, man skal afskrive dem, og specielt ikke efter at landsmanden til Mihaly nemlig Jonas Ferenc løb ind på en tid kun 1,5 minut efter Mikko Eerola på de danske testløb på langdistancen.

Ligeledes må man kunne forvente, at både nogle af de schweiziske og tjekkiske løbere vil kunne levere placeringer i toppen.

Kigger man på de danske chancer for topplaceringer, er storfavoritten nok Søren Thrane Ødum. Søren, som det lykkedes at vinde de danske testløb på distancen og ikke var særlig meget langsommere end de internationale konkurrenter.

På kvindesiden tror jeg helt sikkert, at man igen skal holde øje med de ungarske løbere – nemlig både sidste års toer på distancen Zsofia Sarkozy, men også Csilla Gárdonyi. Csilla Gárdonyi løb for nylig med sejren ved de danske testløb på distancen, og Zsofia Sarkozy fulgte fint trop med en tredjeplads to minutter efter.

Toeren til de danske testløb blev norske Victoria Hæstad Bjørnstad, og hun må også forventes at kunne levere et godt løb. Hun har bøvlet lidt med skader henover vinteren og løb ikke helt op til sin sjetteplads fra 2017 til sidste års Junior-VM. Så hun må forventes at være klar til at vise, at hun stadig kan komme på podiet.

En anden norsk løber, der klart er tilbage for at gøre et comeback på den her distance, er norske Anine Lome, der sidst hun var med i 2016 løb ind til en 4. plads på en meget fysisk krævende bane. Af den grund forventer jeg, at den her langdistance kommer til at passe hende godt og med en sejr ved de norske testløb på langdistance, må man forvente, at formen er, hvor den skal være.

Sidste års 3’er, Tereza Janosikova, må også forventes at stille til start som favorit igen i år. Med en stor fysisk kapacitet og flere medaljer i bagagen vil jeg på ingen måde afskrive hende i et terræn, der trods alt har flere ligheder med hendes hjemterræner.

Med en 6. plads på sidste års Junior-VM langdistance må danske Annika Simonsen også nævnes i kampen om topplaceringerne. Dermed også en klar chance for en dansk topplacering til de her mesterskaber.

Et bud på en outsider blandt favoritterne vil umiddelbart være Annika’s svenske klubkammerat Isa Envall. Med et års pause fra orienteringstoppen i Sverige er hun kommet stærkt tilbage og med en samlet sejr i Swedish League foran de tre danske piger Annika, Ida og Agnes, er hun igen klar til at vise sit værd.

Udover det må man forvente, at flere af de danske piger kan placere sig i toppen.

Hvem kommer på podiet på mellem?

Efter en hviledag falder først kvalifikationen til mellem og dagen efter finalen. Begge dage bliver i Gjern Bakker, som også blev brugt under WOC 2006. Dengang også til finalen på mellemdistancen hvor norske Holger Hott løb med sejren. Om det skyldes, at terrænet minder mere om nogle af de terræntyper, de har i Norge, kan diskuteres, men om ikke andet er det et område kendetegnet ved et meget smådetaljeret kurvebillede samt en lidt mere vild skov med både bregner og blåbærris i bunden, der gør området relativt tungt.

Kigger man på sidste års resultat på herresiden, og hvem der stiller til start, da er den eneste fra top-10, som også stiller til start i år, Kasper Fosser. Jeg vil ikke sige, at han er en lige så stor favorit på mellemdistancen, selvom det i år klart er et terræn, der passer ham bedre, end det gjorde sidste år.

Sidste år bar også præg af stor svensk dominans på mellemdistancen, og selvom ingen medaljetagere har mulighed for at stille til start i år, vil jeg stadig hive en løber som Axel Granqvist frem som en mulig favorit. Selvom han sidste år måtte tage til takke med en 12. plads i sidste ende, så lå han klart i teten et langt stykke ind i løbet.

Ligeledes tror jeg, at landsmanden og bror til sidste års vinder nemlig Victor Svensk kan være blandt de bedste i år, hvis det lykkes ham rent teknisk at mestre denne terræntype. Efter sigende skulle han have trænet rigtig godt i vinter, og han har også leveret stærke resultater i Sverige i år, men om han mestrer det danske terræn er svært at sige.

En som også leverede en stærk placering på mellemdistance sidste år er schweiziske Tino Polsini. Han er en teknisk stærk løber og har selv meldt ud, at hans hovedfokus kommer til at ligge på mellemdistancen i år, så man må forvente, han kan være med i toppen.

Samtidig tror jeg også, at flere fra det schweiziske, norske og tjekkiske hold kan levere gode placeringer.

Af de danske løbere vil en løber som Søren Thrane helt sikkert kunne levere et godt resultat, ligesom han viste til de danske testløb på distancen.

Blandt kvinderne kan man ikke komme uden om igen at skulle nævne Csilla Gardonyi som en forhåndsfavorit, da hun sidste år løb med sejren på distancen. Hjemmebanefordelen kan have spillet ind, da distancen gik i så specielt et terræn, som det gjorde, men om ikke andet løb hun en fin tid og en tredjeplads hjem til de danske testløb på mellemdistancen.

Ligeledes må man også forvente, at landsmanden Zsofia Sarkozy vil kunne levere et topresultat, da hun sidste år også blev 6’er på distancen.

Babora Chaloupska fra Tjekkiet tog sidste år bronzemedaljen og viste også klart ved de danske testløb på mellemdistancen, at hun må være blandt favoritterne i år. Her løb hun ind som 2’er, kun slået af Ida Øbro med 14 sekunder. Så selv om at hendes eminente teknik spillede ind på resultatet sidste år, så er der ingen tvivl om, at det mere fysisk krævende terræn passer hende mindst lige så godt.

Her er det igen også værd at nævne Tereza Janosikova, som sidste år løb en 4. plads hjem.

Samtidig tror jeg på ingen måde, at man skal udelukke de danske piger som favoritter til topplaceringerne. De har de seneste to år haft for vane at placere sig i toppen på denne distance, selvom det endnu ikke er blevet til podieplaceringer. Stærkeste kort må være Ida Øbro, der løb med sejren til de danske testløb på distancen, hvor hun samtidig slog to af sidste års medaljevindere på distancen. Ligeledes viste hun også gode takter til JEC (Junior European Cup) sidste år i Schweiz, hvor hun blev 2’er efter storfavoritten Simona Aebersold.

Agnes Kracht, der sidste år blev 10’er til Junior-VM på distancen, og Annika Simonsen, der løb en god tid hjem på distancen, må forventes at kunne levere gode resultater.

En outsider til podiet kunne være en løber som Jasmina Gassner fra Østrig. Hun fik en syvendeplads på sidste års Junior-VM og blev 3’er på mellemdistancen ved JEC sidste år. Hvis formen er der, og teknikken spiller, er hun med i toppen.

Hvem vinder stafetten?

Sidste dag sluttes af med stafetten i et terræn, som jeg tror kommer til at overraske løberne en del, i forhold til hvad de ellers har mødt af terræner i området. De seneste par år har været præget af meget fysisk betonede baner, hvor løberne i år bliver smidt ud i et terræn, hvor sigten varierer fra at være meget god til at være drastisk nedsat inde i det tætte bælte af skoven. Af den grund tror jeg, store favoritter nemt kan smide topplaceringer væk på at lave fejl her, og det kan nemt blive dyrt. Så der bliver stillet krav til, at man kan holde hovedet koldt, når det bliver rigtig tæt og rigtig svært.

Kigger man på de sidste to år, har det norske stafethold domineret stafetten fuldstændig, og da løberne ofte er så individuelt stærke, er de også i stand til selv at tage styringen og med fordel rykke fra resterende løbere. Kasper Fosser og Elias Jonsson kommer helt sikkert til at gå igen på holdet, der har vundet de sidste to år.

Sidste års nummer to på herresiden var svenskerne, og de må også kunne forventes at levere fint i år, selvom holdet ikke er det samme. Om de kommer til at tage medalje, tror jeg er tvivlsomt, men de kommer til at være med i kampen.

To hold jeg tror, man skal holde øje med, er det finske hold og det tjekkiske hold. Hvis blot man skimmer resultaterne fra de danske Junior-VM testløb på mellemdistancen, var det nok de to nationer med flest omkring samme tid. Begge hold med fire løbere omkring de 30 min – altså et minut efter Einar der tog sejren til løbet.

De danske drenge kommer helt sikkert også til at kunne være med i kampen om de gode placeringer, men skal nok ikke regnes som medaljefavoritter.

Norge har domineret stafetten de seneste to år – og kunne godt komme til at løbe med sejren for tredje gang i streg.

Umiddelbart tror jeg, at stafetten på damesiden i år kommer til at være meget åben, og mange hold vil kunne være med i kampen. Sidste års mestre fra Rusland stiller igen til start med næsten samme løbere, og af den grund må man forvente en medalje eller om ikke andet et resultat i toppen.

Ligeledes tror jeg, man skal holde øje med det ungarske hold. Sidste år blev holdet diskvalificeret. Ser man bort fra det, har de tre stærke løbere, hvor man igen kan nævne både Csilla Gardonyi og Zsofia Sarkozy, så Ungarn er uden tvivl med i kampen.

Tjekkiet stiller også til start med to virkeligt stærke individuelle løbere, som helt sikkert kan sikre dem en medalje igen i år.

De norske piger kommer klart også til at kunne stille et stærkt hold, der kan placere sig i toppen og kommer sikkert til både at have Victoria Hæstad Bjørnstad og Anine Lome på holdet, der begge har meget gode individuelle resultater.

Ligeledes forventes det danske hold også at kunne levere et godt resultat, hvis alt spiller. Hedvig viste sidste år ved at være 2’er inde på 1. turen på stafetten, at hun kan løbe op med de bedste. Efterfulgt af Annika og Ida, som begge kan levere stærke individuelle løb, er der gode danske chancer.

Det russiske hold overraskede en smule ved at vinde stafetten sidste år, men kan på ingen måde afskrives til igen at være med blandt de bedste

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s