Købstæderne på Fyn er perfekte til sprint. Det har de fynske klubber udnyttet og kunne i maj i år for niende gang i streg byde på Fynsk Sprint Cup. Orientering Online var med og giver her hele historien bag om løbet.

Tekst og foto: Camilla Bevensee
I skyggen af Odense domkirke få meter fra H.C. Andersens barndomshjem ligger Eventyrhaven, der i weekenden 18. og 19. maj var udgangspunktet for årets udgave af Fynsk Sprint Cup. Det er 9. år i træk, at det intensive arrangement med fire sprintløb på to dage afholdes. Det, der startede som en drøm om at trække flere orienteringsløbere til Fyn, er nu et tilløbsstykke for løbere fra hele Danmark og endda fra udlandet.
Søren Klingenberg fra Faaborg OK har været med fra starten. Inspireret af sin ældste datter og med et ønske om at få flere løbere til Fyn spirede det karakteristiske sprintarrangement frem:
”For mit vedkommende startede initiativet, da Emma (Klingenberg, red.) løb sig på juniorlandsholdet og skulle løbe Junior VM i Sverige i 2008. Det gik rigtig fint, da Emma jo blev juniorverdensmester på sprinten! Vi havde dengang en formand i Faaborg OK, der hed Ole Gjøtterup, som var meget visionær og tog initiativ til mange ting. Ole blev syg med kræft og gik bort for nu fire og et halvt år siden, men han satte en masse ting i gang i Faaborg OK. Blandt andet Fynsk Sprint Cup, som vi afviklede første gang i 2011.”

For de skabende kræfter på Sydfyn har det ikke været svært at hente inspiration. Med flere store danske sprintpræstationer ved VM og EM de sidste mange år er motivationen for at lave et godt arrangement kun vokset. For den tidligere landsholdsløber Emma Klingenberg, der som allerede nævnt, startede med at stryge til tops på sprintdistancen allerede som junior, virker det næsten som en selvfølge at være en del af det fynske arrangement, og hun mener, at det også er med til at vise hendes hjem-ø fra dens bedste side.
”Jeg tror, jeg har hjulpet alle år. Enten løbet, været banelægger eller i hvert fald været inde over på en eller anden måde. Det har jo en særlig betydning, når det er Faaborg, Svendborg, Melfar og Odense, der har skabt det her løb sammen. Det er fedt at se, at det kører og lige så stille vokser. Nu er det ikke sådan, at vi praler med at have så mange super fede terræner, men lige sprintterræner, det har vi faktisk meget af, så det er bare en rigtig god måde at vise Fyn frem på.”

Øen tager sig godt ud i lyset af Fynsk Sprint Cup, men med mange kompetente hænder involveret, stråler arrangementets succes også tilbage på de fynske klubber og styrker sammenholdet, mener Emma.
”Jeg bliver da lidt stolt over at se de fynske klubber gå sammen på den her måde. Naturligt nok har de fynske klubber jo mange interne opgør og dyster mod hinanden, men de er virkelig også gode til at samarbejde. Til sådan et arrangement som her fungerer vi mere som én stor klub. Det er fedt, at klubberne på Fyn kender hinanden, fordi vi har arbejdet sammen om det her i så mange år. Der er også et ret godt sammenhold mellem de fynske orienteringsløbere, blandt andet fordi vi har arbejdet side om side ved Fynsk Sprint Cup.”
En formel på succes
Fynsk Sprint Cup er ikke et lille løb, og selvom det ikke kommer op på siden af Påskeløbene eller et DM i deltagerantal, har gruppen bag arrangementet alligevel skullet afprøve forskellige formater for at få afviklingen til at glide smertefrit. De seneste mange år har formlen været mere eller mindre fast, og Søren Klingenberg mener, at det, de nu står med, er en succesfuld formel med vægt på høj orienteringsteknisk kvalitet.
”Sådan som jeg husker det, var der omkring et par hundrede med første gang, så det startede jo faktisk godt. Vi har altid lagt rigtig stor vægt på, at det skulle være nogle gode kort og nogle gode baner, og så har vi efterhånden udviklet vores koncept, så der er nogle gode rammer. Vi har for eksempel en meget intens startafvikling, hvor der er put-and-run med 30 sekunder mellem hver løber på de enkelte baner. Det gør, at vi kan få folk hurtigt afsted, så de også har god tid til at blive klar til næste sprint. Det virker ikke som om, at der er nogen, der er utilfredse med så pakket et program, men i stedet synes, det er sjovt med to løb på én dag. Vi gør også meget ud af at finde nogle fine steder til stævnepladser. I år har alle etaper stævneplads her ved Odense Domkirke og det gamle nonnekloster, så det bliver næsten ikke finere,” siger Søren Klingenberg.
Helge Lang Petersen fra Farum OK, en af weekendens tre banelæggere, mener også, at Odense er en rigtig fin by, der egner sig godt til sprint.
”Odense er en super god by til formålet, og jeg har indtryk af, at folk har været glade for banerne. Det er ekstra udfordrende i og med, at det er sådan en stor by, hvor der sker rigtig meget, men det har vi i banelægningen prøvet at tage højde for, så godt vi kan. Vi har gjort os umage og valgt den her stævneplads, og for eksempel fravalgt en publikumspassage, da den her lokation så ville kunne fungere som stævneplads for alle fire etaper. Ved at vi har lagt start et stykke væk fra stævnepladsen, skal vi kun ind til pladsen i mål og så har det været muligt at finde fire forskellige måder at gøre det på, så alle etaper havde gode baner, også til sidst. Vi har ikke brugt området af Odense syd for åen og det er også af hensyn til afviklingen, hvor den mere centrale del af byen, her nord for åen, er der, hvor der helt klart er mindst trafik, med meget få gennemgående veje. Noget af det vigtigste som banelægger på sprint i en by af den her størrelse, er, at man ved de få veje man ikke kan undgå at passere, finder en sikker måde for løberne at komme over på, typisk hvor der er en fodgængerovergang eller med en tvungen, bemandet passage. Vi prøver også at undgå, at vi har vejvalg, der går igennem lyskryds, selvom det ikke altid kan lykkes, man ved jo heller ikke helt, hvilke vejvalg folk tager.”

Flere løbere til Fyn har altid været en drøm for gruppen bag arrangementet, der ifølge Søren Klingenberg ikke har udtømt kilden af fine fynske sprintterræner endnu.
”Med Fynsk Sprint Cup har vi en vision om at få flere løbere til Fyn. Men en del af grunden, til at det er sprintløb, skal også findes i, at når vi kommer hen på den her tid af foråret, så er det ikke rigtig muligt at komme i ret mange af de fynske skove, da de er private og så bruges til jagt. Men så kunne vi jo lave sprintorientering i stedet for, og vi har nogle rigtig spændende og velegnede sprintbyer her på Fyn. Det er gået rigtig godt med at få tegnet kort over en masse forskellige byer, og det er meget, meget sjældent, at vi har mødt nogen, der har sagt nej til at støtte op om arrangementet. Man kan sige, at det så alligevel er begrænset, hvor mange byer der er, og hvor hurtigt vi kan få tegnet kort over dem, så vi er da også begyndt at genbruge terrænerne. Men vi prøver at blive ved med at finde nye områder og måske også udvide de eksisterende kort, som for eksempel med Faaborg, hvor hele byen er tegnet nu. På den måde kan vi blive ved med at lave aktuelle stævner, hvor man drejer banerne lidt anderledes, så det stadig er nyt og spændende. Vi er også begyndt at komme ud i de mindre landsbyer, og vi har for eksempel været nede i Gudme, hvor GOG Håndbold holder til. Problemet med de helt små byer er, at det ofte kan være svært at lave to afdelinger i den samme by, men vi har hele tiden ideer til, hvor vi kan søge hen, og en by som Odense er jo heller ikke brugt op, selvom vi har haft fire løb i den her weekend.”
Find alle banerne fra weekenden her.
På vej mod WOC 2020
Med VM i trekantområdet næste år havde flere udenlandske eliteløbere valgt at slå vejen forbi Fynsk Sprint Cup, der lå lige inden WOC2020-arrangørerne afholdt en officiel træningslejr. Blandt andre polske Piotr Parfianowicz, der har flere JWOC-medaljer i rygsækken, herunder en sølvmedalje på sprint fra 2014. Arrangørerne havde dog håbet, at WOC2020-træningslejren havde trukket endnu flere verdensklasseløbere til.
”Vi havde håbet, at der i år ville være rigtig mange eliteløbere, der kom, som en del af forberedelsen frem mod VM næste år. Vi kan sagtens leve med det her deltagerantal, men vi ville sagtens kunne håndtere flere og tilpasse stævnet til det.” fortæller Søren Klingenberg.

Næste år har Fynsk Sprint Cup 10-års jubilæum, og som optakt til WOC 2020 er der lagt i kakkelovnen til et brag af et arrangement, der tager løberne med tilbage til to af byerne fra arrangementet i 2013.
”Lige nu er planen, at vi næste år skal have to etaper i Ringe på Midtfyn og to etaper i Rudkøbing på Langeland,” uddyber Søren Klingenberg.
I Oles ånd
Landsholdsløberen Caroline Gjøtterup var på startstregen i Odense og har deltaget i cirka halvdelen af de Fynsk Sprint Cups, der tidligere er blevet løbet. Løbet betyder noget specielt for hende.
”Løbet betyder noget særligt for mig, fordi det var min far, der var med til at få idéen og få den ført ud i livet,” siger hun.
I år var der særlig stor opbakning.
”I går kom min familie, som ikke løber orienteringsløb, for at se mig løbe og heppe på mig. Det var helt særlig for mig, at de var med ude og se, hvad det var min far var med til at sætte i værk. Fynsk Sprint Cup er bare nogle rigtig gode rammer for at vise, hvordan jeg tilbringer rigtig meget af min tid. På en eller anden måde kan folk lettere relatere til orienteringsløb, når det er i byen. Kortet er tegnet med husene, så det lidt ligner en labyrint, man skal prøve at finde igennem. Ude i skoven tror jeg, at folk, der ikke kender til orienteringsløb, har sværere ved at forstå, fx hvilket vejvalg der er godt at løbe,” siger Carroline Gjøtterup.

Carolines far, Ole Gjøtterup, arbejdede i sin tid i Faaborg med at udbrede orienteringssporten i Danmark, helt frem til han blev for syg. Især på skolerne og i medierne. Medierne var også til stede til løbet i år, hvor Caroline også spiller en hovedrolle i en artikel på Fyens.dk, efter hun suverænt vandt D21-klassen.
”Jeg havde et mål om at løbe fire stabile løb, og det gjorde jeg, så jeg er godt tilfreds. Her på den sidste sprint (søndag eftermiddag red.) var der lige lidt flere dumme vejvalg, end jeg havde regnet med, der skulle være, men jeg slog koldt vand i blodet og fik gennemført dem godt. Det var jo jagtstart, men jeg vidste, at jeg havde et stort hul ned til de andre, så jeg endte med at vinde. Det var dejligt.”
Caroline Gjøtterup Frederiksen i mål på jagtstarten efter en sikker samlet sejr i D21.
Caroline ser selvfølgelig meget frem til at have muligheden for at løbe VM på hjemmebane næste år, hvor der for første gang skal afholdes et verdensmesterskab kun i sprintdisciplinerne. Fynsk Sprint Cup kan fungere som en fin forberedelse:
”Det er fedt, at Fynsk Sprint Cup er så intensivt med flere sprinter på en dag. Til VM næste år kommer der til at være den her nye distance knock-out sprint, hvor der kommer til at være flere starter på samme dag. Så her kan man træne flere løb på én dag og lære kroppen at kende. Generelt er Fynsk Sprint Cup et godt koncept, men det er også okay, at arrangørerne ændrer det lidt – for eksempel kunne det være fedt med en sprintstafet næste år,” siger Caroline Gjøtterup.
Om arrangørerne tør kaste sig ud i endnu en ny disciplin næste år, med tanke på dette års ikke helt problemfrie introduktion af en jagtstart, er ikke til at vide. Uanset hvad bliver det et arrangement, man kan se frem til, om man har drømme om VM på hjemmebane eller ej.
Jagtstarten var et godt og spændende element, og øvelser gør vel mester. En sprintstafet vil gøre løbet til et løb for udvalgte, så det håber jeg ikke bliver en del af Fynsk Sprint Cup. I alt fald ikke som del af den samlede Cup, men det kunne selvfølgelig være et selvstændigt løb ved siden af, fx fredag aften.
LikeLike